Åbne programmer til netværksfejlfinding

Fejlfinding af forbindelsesproblemer kan være en udfordring, fordi der kan være så mange forskellige årsager. Hvis computeren har problemer med at oprette forbindelse til internettet eller til andre computere på et netværk, kan du prøve at bruge et af netværksfejlfindingsværktøjerne til at løse problemet. Du kan finde flere oplysninger under Fejlfinding i Windows

Du kan køre Fejlfinding af netværk først for at se, om det kan være med til at finde frem til og løse problemet.

Åbn fejlfindingsværktøjet Netværk ved at højreklikke på netværksikonet i meddelelsesområdet og derefter klikke på Foretag fejlfinding af problemer.

Du kan finde flere oplysninger om problemer med netværksforbindelsen i Oprette netværk til hjemmecomputere, der kører forskellige versioner af Windows, Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til et netværk? og Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til andre computere?

Du kan også køre specifikke fejlfindingsfunktioner for at fokusere på et bestemt problem med netværk eller forbindelse. Hvis du f.eks. ikke kan oprette forbindelse til internettet eller få adgang til et bestemt websted, er der muligvis problemer med din internetforbindelse. Netværkskortene fungerer muligvis ikke korrekt, eller også har computeren muligvis ikke en entydig IP-adresse. Du kan prøve at bruge fejlfindingsprogrammet Internetforbindelser til at løse problemet.

Åbn fejlfindingsværktøjet Internetforbindelser ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfinding i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. Klik på Opret forbindelse til internettet under Netværk og internet.

Du kan finde flere oplysninger om problemer med internetforbindelsen under Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til internettet?

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til en computer på hjemmenetværket eller på et virksomhedsnetværk, er der muligvis et problem med computerens netværkskort. Netværkskortet skal måske nulstilles, er driveren til kortet skal opdateres. Du kan prøve at bruge fejlfindingsprogrammet Netværkskort til at løse problemet.

Åbn fejlfindingsværktøjet Netværkskort ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfinding i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. Klik på Vis alle, og klik derefter på Netværkskort.

Du kan finde flere oplysninger om problemer med netværkskortet under Hvordan løser jeg problemer med netværkskortet?

Hvis brugere, der anvender en anden computer, har problemer med at oprette en fjernforbindelse til din computer, er der muligvis problemer med dine Windows Firewall-indstillinger Du kan prøve at bruge fejlfindingsprogrammet Indgående forbindelser til at løse problemet.

Åbn fejlfindingsværktøjet Indgående forbindelser ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfinding i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. Klik på Vis alle, og klik derefter på Indgående forbindelser.

Hvis du har givet andre brugere adgang til specifikke mapper på din computer via et netværk, men de ikke kan oprette forbindelse til disse mapper, er der muligvis problemer med netværkets sikkerhedsindstillinger eller med den mappesti, du har angivet. Du kan prøve at bruge fejlfindingsprogrammet Delte mapper til at løse problemet.

Åbn fejlfindingsværktøjet Delte mapper ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfinding i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. Klik på Få adgang til delte filer og mapper på andre computere under Netværk og internet.

Hvis du har problemer med printere og udskrivning, kan du læse afsnittet Printerproblemer i Windows.

Artikel-id: MSW700031