Mens du arbejder med en fil i et program, bør du gemme den ofte for at undgå uventet tab af data pga. strømsvigt eller andre problemer.

Vis alle

Sådan gemmes en fil

  1. Klik på menuen Filer i det program, du bruger, og klik derefter på Gem.

    Hvis det program, du bruger, ikke har menuen Filer, eller du ikke kan finde knappen Gem Billede af knappen Gem i WordPad, kan du måske bruge genvejstasten Ctrl+S til at udføre samme opgave.
  2. Hvis filen er ny, og det er første gang, du gemmer den, skal du skrive et navn til filen i boksen Filnavn og derefter klikke på Gem.

Sådan gemmes en ny version af en eksisterende fil (Gem som)

Hvis du åbner en eksisterende fil og foretager ændringer, men ikke vil overskrive den oprindelige version, kan du gemme en ny version af filen.

Som standard gemmes en fil som regel på en logisk placering for filer med den pågældende filtype (billedfiler gemmes f.eks. oftest i mappen Billeder). Du kan dog gemme filen på en anden placering. Sådan gemmes en ny version af en eksisterende fil:

  1. Klik på menuen Filer i det program, du bruger, og klik derefter på Gem som.

  2. Hvis navigationsruden (venstre rude) ikke er synlig, kan du klikke på Gennemse mapper nederst til venstre i dialogboksen Gem som for at få den vist.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • I navigationsruden skal du klikke på den mappe, du vil gemme filen i.

    • På adresselinjen skal du klikke på en pil ud for et mappenavn og derefter klikke på mappen.

    • På adresselinjen skal du skrive den fuldstændige sti til mappen, f.eks. C:\Brugere\Delte). Du kan finde flere oplysninger under Navigere ved hjælp af adresselinjen.

  4. Skriv et navn på filen i boksen Filnavn, og klik derefter på Gem.

Bemærk!

  • Filer kan ikke åbnes eller gemmes i selve Windows. Du skal bruge et program til at udføre disse opgaver. Du åbner eller gemmer som regel en fil i det program, filen er oprettet i. Du kan finde flere oplysninger under Åbne en fil eller mappe.

  • Hvis du gemmer en fil i et bibliotek (f.eks. Dokumenter), gemmes mappen i bibliotekets standardplacering til lagring (f.eks. Dokumenter).

  • Afhængigt af hvilken type fil du gemmer, kan du muligvis tilføje filegenskaber, f.eks. mærker, på det tidspunkt, hvor du gemmer filen. Du kan f.eks. føje mærker og andre egenskaber til Microsoft Office-dokumenter, billeder (f.eks. JPEG-filer) og musik (f.eks. MP3-filer). Senere kan du søge efter og organisere disse filer vha. disse egenskaber. Du kan finde flere oplysninger under Ændre filegenskaber.