Sikkerhedsfunktioner og funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer 9

Der findes følgende sikkerhedsfunktioner og funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer Internet Explorer 9:

  • ActiveX-filtrering, der blokerer ActiveX-objekter på alle websteder. Du kan vælge at tillade objekterne igen for de websteder, som du har tillid til. Du kan finde flere oplysninger i Sådan bruges sporingsbeskyttelse og ActiveX-filtrering.

  • Domænefremhævning, som gør det nemmere for dig at se den reelle webadresse på de websteder, du besøger. Denne funktion hjælper dig med at undgå websteder, som bruger misvisende webadresser til at snyde dig, f.eks. phishing-websteder. Det rigtige domæne, du besøger, fremhæves på adresselinjen.

  • SmartScreen-filter, som kan hjælpe med at beskytte dig mod phishing-angreb, svindel og forfalskede eller ondsindede websteder, når du er online. Denne funktion scanner desuden de filer, som du henter, og advarer dig om mulig malware (skadelig software). Du kan finde flere oplysninger i SmartScreen-filter: ofte stillede spørgsmål.

  • Filter mod scriptangreb fra andre websteder (XSS), som er med til at forhindre angreb fra bedrageriske websteder, der kan forsøge at stjæle dine personlige og økonomiske oplysninger. Du kan finde flere oplysninger i Hvordan er jeg beskyttet mod scriptangreb fra andre websteder i Internet Explorer 9?

  • En 128-bit SSL-forbindelse (Secure Sockets Layer), der bruges til at oprette en sikker forbindelse til et websted. Denne funktion giver Internet Explorer mulighed for at oprette en krypteret forbindelse til websteder, der er oprettet af banker, onlinebutikker, lægevidenskabelige websteder eller andre organisationer, der behandler dine personlige oplysninger. Du kan finde flere oplysninger i Gode råd om sikre onlinetransaktioner i Internet Explorer 9.

  • Meddelelser, der advarer dig, hvis dine sikkerhedsindstillingerne er under de anbefalede niveauer. Du kan finde flere oplysninger i Ændre sikkerhedsindstillinger i Internet Explorer 9.

  • Sporingsbeskyttelse, som begrænser browserens kommunikation med bestemte websteder, der er angivet på listen til sporingsbeskyttelse, for at beskytte dine oplysninger. Du kan finde flere oplysninger i Sådan bruges sporingsbeskyttelse og ActiveX-filtrering.

  • InPrivate-browsing, som giver dig mulighed for at søge på internettet, uden at der gemmes data om dine aktiviteter, f.eks. cookies og midlertidige internetfiler. Du kan finde flere oplysninger i Sådan bruges InPrivate-browsing i Internet Explorer 9.

  • Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger, der angiver, hvordan computeren skal håndtere cookies. Du kan finde flere oplysninger i Ændre indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer 9.

Du kan finde flere oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer 9 ved at læse erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer 9 på internettet.