Streame medier over internettet ved hjælp af Windows Media Player

Du kan bruge Windows Media Player til at streame medier fra en hjemmecomputer, der har lagret digitale mediefiler, til en anden computer forbundet til internettet, så du kan få adgang til dine medier overalt. Med internetadgang til hjemmemedier eller ekstern mediestreaming slipper du for at skulle transportere store mediefiler på din bærbare computer eller digitale medieafspiller, hvis du vil afspille dem, mens du er på farten. Med ekstern mediestreaming kan du også få adgang til en potentielt stor mediesamling på en stationær computer eller hjemmeserver fra en bærbar computer med begrænset lagerkapacitet.

Billede af dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier
Dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier

Til dette formål skal du bruge følgende:

  • Mindst to computere, hvor ekstern streaming er slået til. Den ene computer streamer medierne og har et mediebibliotek, som har forbindelse til hjemmenetværket, og den anden computer modtager de streamede medier.

  • Et understøttet online-id, som er knyttet til din Windows-brugerkonto på mindst to computere.

  • En internetforbindelse.

I nedenstående procedurer beskrives, hvordan du konfigurerer og bruger ekstern mediestreaming, hvis du ikke har et tilknyttet online-id i forvejen, eller hvis du har et eksisterende tilknyttet id. Under konfigurationen bliver hjemmenetværkets router typisk konfigureret automatisk til ekstern streaming, men du skal muligvis konfigurere routeren manuelt ved hjælp af videresendelse af port.

Bemærk!

  • Hvis du vil sende og modtage streamede hjemmemedier over internettet, skal denne version af Windows Media Player være installeret på de computere, du vil bruge.

  • Den hjemmecomputer, der bruges til streaming af medier, må ikke være på et offentligt netværk eller tilsluttet et domæne.

  • Et tilknyttet online-id kan være knyttet til 10 Windows-brugerkonti.

  • Internetadgang til hjemmemedier er ikke tilgængelig i Windows 7 Starter eller Windows 7 Home Basic.

Vis alle

Sådan aktiveres Tillad internetadgang til hjemmemedier (intet tilknyttet online-id)

Hvis du vil streame medier sikkert over internettet eller modtage eksternt streamede medier, skal du oprette et understøttet online-id og knytte det til din Windows-brugerkonto. Før du kan tilknytte et online-id, skal du oprette et online-id med en tilhørende adgangskode.

Du kan tilknytte et online-id og tillade streaming på computeren ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på Stream, og vælg derefter Tillad internetadgang til hjemmemedier.

    Billede af menuen Stream
    Stream-menu
  3. Klik på Tilknyt et online-id i dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier.

  4. Hvis du endnu ikke har tilføjet en udbyder af online-id'er, skal du klikke på Tilføj en udbyder af online-id'er, vælge en udbyder på listen og derefter følge anvisningerne på skærmen.

  5. Klik på Tilknyt et online-id ud for den udbyder af online-id'er, du vil knytte brugerkontoen til.

  6. Log på ved at skrive dit brugernavn og din adgangskode til online-id'et, og klik derefter på OK.

  7. Klik på Tillad internetadgang til hjemmemedier i dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  8. Klik på OK.

Bemærkninger

  • Du skal slå Tillad internetadgang til hjemmemedier til på den computer, du bruger til streaming af medier over internettet, og på de eksterne computere, der skal modtage streamede medier.

  • Hvis du har et sikkerhedsprogram installeret på computeren, f.eks. et antivirusprogram, skal du muligvis foretage ændringer i indstillingerne for programmet for at give tilladelse til ekstern mediestreaming.

Sådan aktiveres Tillad internetadgang til hjemmemedier (eksisterende tilknyttet online-id)

Hvis du allerede har knyttet et online-id til en Windows-brugerkonto på computeren, kan du slå Tillad internetadgang til hjemmemedier til ved at klikke på et link i Windows Media Player. Sådan gør du:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på Stream, og vælg derefter Tillad internetadgang til hjemmemedier.

    Billede af menuen Stream
    Stream-menu
  3. Klik på Tillad internetadgang til hjemmemedier i dialogboksen Internetadgang til hjemmemedier. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  4. Klik på OK.

Bemærkninger

  • Du skal slå Tillad internetadgang til hjemmemedier til på den computer, du bruger til streaming af medier over internettet, og på de eksterne computere, der skal modtage streamede medier.

  • Hvis du har et sikkerhedsprogram installeret på computeren, f.eks. et antivirusprogram, skal du muligvis foretage ændringer i indstillingerne for programmet for at give tilladelse til ekstern mediestreaming.

Sådan aktiveres ekstern adgang til mediebiblioteket

Hvis du allerede har slået Tillad internetadgang til hjemmemedier til på to computere, er du klar til at få ekstern adgang til dine hjemmemedier. Den computer, der streamer medierne, skal have forbindelse til hjemmenetværket, og den computer, der modtager de streamede medier, skal have forbindelse til internettet.

Benyt følgende fremgangsmåde på den computer, der modtager de streamede medier:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Find afspillerbiblioteket på hjemmecomputeren under Andre biblioteker i navigationsruden, og klik på det.

    Hvis Andre biblioteker ikke er vist i navigationsruden, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Klik på Organiser, og klik derefter på Tilpas navigationsrude.

    2. Klik på navnet på det relevante Bibliotek i rullemenuen, og klik derefter på Andre biblioteker øverst i dialogboksen Tilpas navigationsrude.

    3. Marker afkrydsningsfeltet Vis andre biblioteker, og klik derefter på OK.

  3. Find den fil, der skal afspilles i afspillerbiblioteket, og dobbeltklik på den.

Bemærk!

  • Ekstern streaming af medier er ofte blokeret på firmanetværk.

Brug af videresendelse af port til manuel konfiguration af routeren til streaming

Hvis du har en router, som ikke tillader automatisk konfiguration af hjemmemediestreaming over internettet, er det muligvis nødvendigt at åbne porte manuelt i routerens firewall for at give eksterne computere adgang til hjemmecomputeren. Denne proces kaldes videresendelse af port eller porttilknytning.

Bemærk!

  • Du skal slå hjemmediestreaming over internettet til på hjemmecomputeren, før du kan konfigurere computeren manuelt.

Sådan konfigureres routeren på hjemmenetværket ved hjælp af videresendelse af port:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Media Player.
    Klik på knappen Skift til bibliotekBillede af knappen Skift til bibliotek i øverste højre hjørne af afspilleren, hvis den aktuelt er åben, og du er i tilstanden Aktuel afspilning.
  2. Klik på Stream, og vælg derefter Tillad internetadgang til hjemmemedier.

  3. Klik på Diagnosticer forbindelser, og klik derefter på Oplysninger om videresendelse af port.

    Dialogboksen Oplysninger om videresendelse af port indeholder følgende oplysninger:

    • Protokol. Dette er den internetprotokol, der bruges til streaming af medier. TCP (Transmission Control Protocol) er den protokol, der sædvanligvis bruges til mediestreaming.

    • Eksternt portnummer. Dette er det portnummer, som eksterne computere skal bruge for at få adgang til medier på hjemmecomputeren. Nummeret er entydigt for computeren og skal bruges til konfiguration af routeren. Det eksterne portnummer vises kun i dialogboksen Oplysninger om videresendelse af port.

    • Internt portnummer. Dette er det portnummer, der skal bruges i forbindelse med streaming af medier for at få adgang til hjemmecomputeren på hjemmenetværket. Det er altid det samme nummer: 10245.

  4. Åbn en webbrowser fra en computer på hjemmenetværket, og skriv adressen til konfigurationswebsiden for routeren. Du kan finde oplysninger om, hvordan du får adgang til konfigurationswebsiden, i den dokumentation, der fulgte med routeren.

    For eksempel kan du ofte nå routerens konfigurationsside ved at skrive "http / /:" plus routerens standard-IP-adresse i browserens adresselinje.

  5. Konfigurer routerens port i det relevante område på konfigurationswebsiden ved at benytte følgende fremgangsmåde:

    Computer
    Eksternt portnummer
    Internt portnummer

    Hjemmecomputerens navn eller IP-adresse

    Varierer (se dialogboksen Oplysninger om videresendelse af port)

    10245

    Hjemmecomputerens navn eller IP-adresse

    443

    10245

Bemærkninger

  • Du kan bruge den eksterne port 443 eller det entydige eksterne portnummer, som computeren bruger til streaming af hjemmemedier. Det anbefales, at du bruger begge porte for at opnå den bedste ydeevne.

  • Konfigurationswebsider for routere varierer, afhængigt af producenten og modellen. Nogle konfigurationswebsider identificerer f.eks. computere ved hjælp af navne, mens andre bruger IP-adresser. Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af porte i dokumentationen til routeren.