Gælder for Windows 7

Slå automatiske opdateringer til eller fra

Hvis Windows skal installere vigtige opdateringer, når de bliver tilgængelige, skal du slå automatiske opdateringer til. Vigtige opdateringer kan indeholde betydelige fordele, f.eks. forbedret sikkerhed og pålidelighed. Du kan også få Windows til at installere anbefalede opdateringer automatisk, hvilket kan løse ikke-alvorlige problemer og give dig en bedre oplevelse med computeren. Valgfrie opdateringer og Microsoft-opdateringer hentes og installeres ikke automatisk.

Der er flere oplysninger om automatisk opdatering og installation af Windows-opdateringer under Om automatiske opdateringer i Windows og Installere Windows-opdateringer i Windows 7.

Du kan få mere at vide om de typer opdateringer, Microsoft udgiver, ved at gå til artiklen om den standardterminologi, der bruges til at beskrive Microsoft-softwareopdateringer på webstedet Microsoft Hjælp og support.

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Klik på Skift indstillinger i venstre rude.

  3. Vælg den ønskede indstilling under Vigtige opdateringer.

  4. Markér afkrydsningsfeltet Giv mig anbefalede opdateringer på samme måde, som jeg modtager vigtige opdateringer under Anbefalede opdateringer, og klik derefter på OK. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Du kan også vælge, om du vil tillade, at alle installerer opdateringer, ved at markere afkrydsningsfeltet Tillad, at alle brugere installerer opdateringer på denne computer. Det gælder kun for opdateringer og software, der er installeret manuelt. Automatiske opdateringer installeres, uanset hvem brugeren er.