Udnyt din bærbare computers fulde potentiale

Din bærbare computer giver mulighed for en livsstil på farten – du er ikke længere bundet til skrivebordet, du kan tage din bærbare computer med overalt, og du kan få oprette forbindelse næsten overalt. Det åbner for en helt ny verden af spændende muligheder. Men først skal du finde ud af, hvordan du opretter forbindelse til internettet med din bærbare computer, når du ikke sidder ved skrivebordet, hvordan du bruger den på batteristrøm, hvis du ikke er i nærheden af et stik, og hvordan du beskytter den. Windows indeholder nogle fantastiske funktioner, der hjælper dig med at få mest muligt ud af din bærbare computer. Mobilitetscenter er et centralt sted, hvor du nemt og hurtigt kan se og ændre mange af indstillingerne. Du kan finde flere oplysninger under Brug af Windows Mobilitetscenter.

Åbn Windows Mobilitetscenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Bærbar computer og derefter klikke på Windows Mobilitetscenter..

Billede af Windows Mobilitetscenter
Windows Mobilitetscenter

Opret forbindelse, uanset hvor du er

Det bedste ved din bærbare computer er, at du kan bruge den næsten overalt. Når du opretter forbindelse til et trådløst netværk, kan du arbejde, surfe på internettet og sende e-mails, uanset hvor du befinder dig.

  • Få forbindelse til internettet overalt i huset. Den nemmeste måde at få forbindelse til internettet på fra dit hus er at bruge et trådløst netværk. Hvis du ikke allerede har et trådløst hjemmenetværk, er der ingen grund til bekymring. Det er nemt at oprette et. Du kan finde flere oplysninger under Konfigurere et trådløst netværk.

  • Opret forbindelse til internettet fra et hotspot. Mange cafeer, hoteller, lufthavne og selv offentlige parker har internethotspot. Du kan bruge internetforbindelsen på et hotspot til at surfe på internettet eller se, om du har modtaget nye e-mails. Nogle hotspot er gratis, mens der skal betales et engangsgebyr eller et månedligt abonnement for andre. Mange hotspot giver udførlige oplysninger om, hvordan du kan oprette forbindelse, så hvis du har problemer, skal du se efter opslag med anvisninger eller spørge en af de ansatte. Du kan finde oplysninger om, hvordan du opretter forbindelse til et trådløst netværk, under Vise og oprette forbindelse til tilgængelige trådløse netværk.

    Du kan muligvis også bruge et pc-kort fra din mobiltelefonudbyder til at oprette forbindelse fra din bærbare computer til internettet fra de steder, hvor din mobiltelefon har dækning. Kontakt din mobiltelefonudbyder for at få flere oplysninger om denne tjeneste.

Få batteriet til at vare længere

Et af de mest almindelige problemer med bærbare computere er at batteriet bliver fladt, før du er færdig med at bruge computeren. I Batteristatus i Windows Mobilitetscenter kan du se, hvor meget strøm, der er tilbage i batteriet, og det er en hurtig måde at ændre strømstyringsplanen på, så batteriet holder længere.

Hvis du vil have batteriet til at vare længere, kan du skifte strømstyringsplan, justere skærmens lysstyrke og fjerne det eksterne udstyr, du ikke bruger.

  • Strømstyringsplaner. Windows har tre strømstyringsplaner – Strømbesparelse, Høj ydeevne og Ligevægtig – som sparer batteristrøm, får computeren til at fungere bedre eller noget midt imellem. Medmindre du ændrer strømstyringsplanen, bruger den bærbare computer strømstyringsplanen Ligevægtig for automatisk at afbalancere systemets ydeevne med batteriets levetid. Valg strømstyringsplanen Strømbesparelse for at få batteriet til at holde længere.

  • Skærmens lysstyrke. Jo lysere skærmen er, jo mere batteristrøm bruger din computer. Strømstyringsplaner vil automatisk justere skærmens lysstyrke, men hvis du vil maksimere batteriets levetid, kan du gøre skærmen mørkere ved at ændre indstillingen for skærmens lysstyrke i Mobilitetscenter.

  • Eksterne enheder, der ikke er i brug. En ekstern mus, musikafspiller eller andre USB-enheder bruger strøm fra computeren, når de er tilsluttet. Du bør fjerne disse enheder, hvis du ikke bruger dem. Du kan i stedet bruge den indbyggede pegeenhed, f.eks. et berøringstastatur eller en tavlepen, for at spare batteristrøm.

Tip!

Sikkerhed først

Hvis du tager din bærbare computer med dig, hver gang du er på farten, skal du være ekstra påpasselig. Beskyt oplysningerne på computeren ved at bruge en stærk adgangskode og ved ofte at sikkerhedskopiere oplysningerne på computeren. Lad ikke computeren ude af syne, når du tager den med ud fra kontoret eller hjemmefra, så du ikke risikerer at miste den eller få den stjålet. Anvend en kabellås, når du har brug for at fjerne dig fra din bærbare computer (selv på kontoret). Næsten alle de butikker, der sælger computere, sælger også kabellåse. Du kan finde flere oplysninger om at holde din bærbare computer sikker under Beskytte den bærbare computer, når du er på farten.