Windows Touch og Internet Explorer: Bedre sammen

Når du bruger en computer med multiberøringsfunktioner og Windows 7, vil du opdage, at du kan styre den på mange måder med Windows Touch og ved hjælp af fingerspidserne. Internet Explorer 8 har nogle enestående berøringsfunktioner, som du muligvis ikke kender til, selvom du allerede har brugt en Tablet PC eller en berøringsskærm med Windows 7.

De berøringsrelaterede forbedringer i Internet Explorer falder i to kategorier: De gør det lettere for dig at ramme mål med fingerspidserne, og de gør berøringsfornemmelsen mere naturlig.

Der er f.eks. måder til hurtigt at zoome ind og ud på en webside med fingerspidserne, til lettere at trykke på et link, til at se nærmere på noget eller til blot at udnytte pladsen på skærmen bedre.

Tryk for at forstørre

Da en fingerspids er mindre præcis end en mus eller et pegefelt, hjælper Internet Explorer dig med at pege mere præcist. En af de sværeste opgaver at udføre med fingerspidserne er at trykke på et link på en overfyldt webside med andre links tæt på, specielt hvis du bruger en bærbar computer med en lille skærm. Du kan let ramme lidt ved siden af og få fat i det forkerte link.

Hvis du vil være sikker på at ramme linket hver gang, skal du starte med trykke med to fingerspidser på et hvilket som helst sted på siden for straks at zoome ind på punktet. Tryk derefter på det ønskede link med én fingerspids, hvilket er meget lettere, når linket er forstørret. Når den nye webside åbnes, vender den automatisk tilbage til normal størrelse.

Dette tryk med to fingre for at zoome ind efterfulgt af et tryk med én finger for at åbne et link er enkelt, og det tager kun et sekund eller to.

Hvis du vil have en webside tilbage til normal størrelse efter et tryk med to fingre, skal du blot give den endnu et tryk med to fingre.

Billede af en webside af normal størrelse
Hvis du trykker på skærmen med to fingre der, hvor disse cirkler er, zoomer Internet Explorer ind på punktet mellem dine fingerspidser.
Billede af et sted på en webside, der er forstørret med et tryk med to fingre
Med et tryk med to fingre zoomes ind på det punkt, du trykker på, så det bliver lettere at vælge links, der ellers muligvis ville være for små at ramme med en fingerspids.

Vælg, hvor meget du vil zoome

Windows Touch forventes at blive populært på bærbare computere med små skærme, der har multiberøringsfunktioner. Hver gang du bruger en lille skærm, hjælper det, at du kan zoome ind på sektioner af en webside for at se nærmere på den, specielt for at se et foto bedre. Du kan bruge tryk med to fingre til hurtigt at zoome ind på en hvilken som helst del af en webside, men nogle gange vil du måske styre, hvor meget du zoomer.

Du kan styre, hvor meget du zoomer, ved at placere to fingerspidser på skærmen og flytte dem væk fra hinanden. Siden bliver større og større, jo længere du flytter fingerspidserne fra hinanden. Flyt dem tættere på hinanden for at gøre det modsatte. Knib fingrene sammen for at formindske siden.

Luk faner

Det er også svært at ramme den lillebitte knap Luk fane Billede af knappen Luk fane for at lukke en browserfane i Internet Explorer med fingerspidserne. Størrelsen af målet er blevet gjort større på berøringsskærme for at gøre det lettere at udføre denne almindelige opgave.

Det er ikke en ændring, du kan se, da knappen Luk fane vises med den samme størrelse, uanset om du bruger Internet Explorer på en pc med eller uden en berøringsskærm. Men på en berøringsskærm er det aktive område omkring knappen større. Med det forstørrede målområde kan du lukke fanen, selvom du rammer lidt ved siden af knappen med fingerspidsen.

Billede af en fane iInternet Explorer
I Internet Explorer forøges størrelsen af det målområde omkring den lille knap Luk Fane, som du skal ramme med fingerspidsen for at lukke en browserfane.

Bladre frem eller tilbage

Med berøring er det let at navigere frem eller tilbage til websider, du allerede har besøgt. Hvis du vil gå tilbage til den seneste webside, du har besøgt, skal du blot placere en fingerspids på siden og bladre til højre, ligesom når du prøver at bladre tilbage gennem siderne i en bog. Hvis du vil undgå ved et uheld at komme til at klikke på et link i stedet for at tage fat i siden, kan du prøve at gøre det på et område af websiden, den ikke har nogen links.

Når du bladrer frem eller tilbage, viser Internet Explorer kortvarigt et lille eksempel på den side, der er ved at blive åbnet, før siden vises i sin fulde størrelse.

Hvis du vil gå én webside frem, skal du bladre til venstre, som om du prøver at børste den væk fra venstre side af skærmen. Bemærk, at du kun kan bladre en side frem eller tilbage, hvis du allerede har besøgt den næste webside eller den forrige webside.

Spred dine links

Internet Explorer registrerer, når du bruger fingerspidserne i stedet for at pege med et pegefelt eller en mus. Hvis du åbner listen Favoritter med et tryk med en fingerspids, forøger Internet Explorer afstanden mellem linkene for at gøre det lettere for dig at ramme det ønskede link. Det ser måske ikke ud til at være en stor ændring, men det hjælper virkelig, hvis du bruger berøring meget, specielt på en lille skærm.

Billede af listen Favoritter med stor afstand
Billede af listen Favoritter med lille afstand
Når du åbner listen Favoritter med et tryk med en fingerspids, gør Internet Explorer afstanden mellem linkene større (øverst), i forhold til når du bruger en mus eller et pegefelt (nederst).

Den større afstand er måske ikke synlig, første gang du bruger en berøringsskærm, men hvis du ved, hvad du skal se efter, vil du opdage en mængde raffinerede ændringer som dette i Internet Explorer.

Du vil se den samme forøgelse, hvis du trækker adresselinjen ned med fingerspidsen for at få vist en liste over websider, du har besøgt for nylig. For at opsummere, så hvis Internet Explorer registrerer, at du bruger berøring til at åbne denne liste, forøger programmet afstanden mellem linkene, så det bliver lettere at trykke på det, du ønsker.

Billede af adresselinjen med stor afstand
Billede af adresselinjen med lille afstand
Hvis du bruger fingerspidsen til at åbne adresselinjen med en glidende bevægelse, gør Internet Explorer afstanden mellem linkene større (øverst), i forhold til når du bruger en mus eller et pegefelt (nederst).

En naturlig fornemmelse med almindelige berøringer

Du kan også bruge Windows Touch-standardberøringer til at styre Internet Explorer – det er de samme berøringer, du kan bruge overalt i Windows. Du kan f.eks. placere en fingerspids på en lang webside og svippe op eller ned på siden, hvis du hurtigt vil rulle op eller ned. Eller du kan holde fingerspidserne på skærmen og langsomt skubbe siden op eller ned, hvis du ønsker at flytte siden langsomt.

Du kan også placere to fingerspidser på en webside, holde dem der og så trække siden til højre eller venstre, hvis den er for bred til at være i browservinduet.

Disse berøringer er udviklet, så de føles naturlige, som om du faktisk bladrer, skubber eller trækker en side i stedet for blot at flytte et digitalt billede. Når du svipper en lang side, og den ruller ned til bunden, vil du f.eks. se, at den springer en anelse tilbage, når den når bunden, som et signal om, at den ikke kan komme længere.

Prøv det med dine egne fingerspidser

Nogle af disse berøringer er ikke indlysende, medmindre du selv prøver dem i Internet Explorer. Giv dem en forsøg, og se, hvor naturligt det føles at bruge fingerspidserne til at gøre det lettere at browse.

Du kan finde flere oplysninger under Windows Touch.