Gælder for Windows 7

Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til et netværk?

Fejlfinding af forbindelsesproblemer kan være en udfordring, fordi der kan være så mange forskellige årsager. Kør først Fejlfinding af netværk for at se, om det kan være med til at finde frem til og løse problemet:

  • Åbn fejlfindingsværktøjet Netværk ved at højreklikke på netværksikonet i meddelelsesområdet og derefter klikke på Foretag fejlfinding af problemer.

Hvis funktionen til fejlfinding af netværket ikke løser problemet, skal du følge vejledningen i Problemer med netværksforbindelsen i Windows.

Hvis vejledningen i det emne ikke hjælper, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Hvis du er på et hjemmenetværk med en hjemmegruppe, og du forsøger at oprette forbindelse til en anden computer, skal du kontrollere, at computeren er tændt, og at den er føjet til hjemmegruppen.

  2. Hvis du er på et hjemmenetværk uden en hjemmegruppe, og du forsøger at oprette forbindelse til en anden computer, skal du kontrollere, at computeren er tændt, og at du har aktiveret fil- og printerdeling på netværket. Du kan finde flere oplysninger under Oprette netværk til hjemmecomputere, der kører forskellige versioner af Windows.

  3. Sørg for, at alle kabler er tilsluttet, dit modem skal f.eks. være tilsluttet et fungerende telefonstik eller en kabelforbindelse, enten direkte eller via en router.

  4. Hvis problemet er startet, efter at du har installeret ny software, skal du kontrollere forbindelsesindstillingerne for at se, om de er ændret.

    1. Åbn Netværksforbindelser ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv adapter i søgefeltet, og klik derefter på Vis netværksforbindelser.

    2. Højreklik på forbindelsen, og klik derefter på Egenskaber. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  5. Kontroller routeren. På grund af de nye netværksfunktioner i Windows Vista og Windows 7, vil der være visse ældre netværksroutere, der ikke er fuldt kompatible med disse versioner af Windows og kan forårsage problemer. Du kan få vist en liste over de routere, der er kompatible med Windows Vista og Windows 7, på webstedet Windows Compatibility Center.

Hvis disse trin ikke løser problemet, skal du se efter et specifikt problem og mulige løsninger i de næste afsnit.

Vis alle

Jeg kan ikke oprette forbindelse til andre computere på mit hjemmenetværk, eller jeg kan ikke dele filer eller printere med dem.

Det kan skyldes en af følgende årsager:

  • Netværksregistrering er slået fra.

    Netværksregistrering er slået fra som standard, når det gælder offentlige netværk. Den nemmeste måde at ændre netværksplaceringstypen til privat eller arbejde på er ved slå netværksregistrering til. Du kan få at vide, hvordan du ændrer typen på en netværksplacering, under Vælge en netværksplacering. Følg disse trin for at slå netværksregistrering til manuelt.

    Sådan slås netværksregistrering til

    1. Åbn Avancerede indstillinger for deling ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, klik på Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Ændre avancerede indstillinger for deling i den venstre rude.

    2. Klik på vinkeltegnet Vinkeltegnet for at udvide den aktuelle netværksprofil.
    3. Klik på Slå netværksregistrering til, og klik derefter på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Sådan deles filer

    1. Åbn Avancerede indstillinger for deling ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, klik på Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Ændre avancerede indstillinger for deling i den venstre rude.

    2. Klik på billedet med vinkeltegnetVinkeltegnet for at udvide den aktuelle netværksprofil.
    3. Klik på Slå fil- og printerdeling til, og klik derefter på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Sådan deles filer ved hjælp af offentlige mapper

    1. Åbn Avancerede indstillinger for deling ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, klik på Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Ændre avancerede indstillinger for deling i den venstre rude.

    2. Klik på vinkeltegnet Vinkeltegnet for at udvide den aktuelle netværksprofil.
    3. Klik enten på Slå deling til, så alle med netværksadgang kan åbne filer eller Slå deling til, så alle med netværksadgang kan åbne, redigere og oprette filer, og klik derefter på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Det skal du gøre på din computer og på alle de netværkscomputere, der kører Windows 7, og som du vil oprette forbindelse til.

  • Adgangskodebeskyttet deling er aktiveret.

    Adgangskodebeskyttet deling er som standard aktiveret på computere i arbejdsgrupper. Når adgangskodebeskyttet deling er aktiveret, kan de personer, der bruger andre computere på netværket, ikke få adgang til de delte mapper eller printere, medmindre de har en brugerkonto på din computer. Der er to måder at aktivere fil- og printerdeling på:

    • Opret ens brugerkonti på alle computere i arbejdsgruppen (anbefales). Du kan finde flere oplysninger under Oprette en brugerkonto.

    • Slå adgangskodebeskyttet deling fra. Følg disse trin for at slå adgangskodebeskyttet deling fra:

    1. Åbn Avancerede indstillinger for deling ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv netværk i søgefeltet, klik på Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Ændre avancerede indstillinger for deling i den venstre rude.

    2. Klik på vinkeltegnet Vinkeltegnet for at udvide den aktuelle netværksprofil.
    3. Klik på Slå adgangskodebeskyttet deling fra, og klik derefter på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Bemærk!

    Bemærk!

    • Adgangskodebeskyttet deling er ikke tilgængelig på de computere, der er på et domæne.

  • Den computer, du ønsker at oprette forbindelse til, har ingen delte mapper.

    Sørg for, at der er mindst én delt mappe, du kan oprette forbindelse til.

  • Computerne er ikke placeret i samme arbejdsgruppe.

    Du kan finde oplysninger om at deltage i en arbejdsgruppe under Blive medlem af eller oprette en arbejdsgruppe. Bemærk, at standardarbejdsgruppenavnet i Windows 7 er ARBEJDSGRUPPE.

  • Fildeling er slået til, men mappens eller printerens delingsegenskaber er ikke indstillet.

    Fil- og printerdeling er en todelt proces: Først skal du aktivere deling, sådan som det er beskrevet ovenfor. Derefter skal du indstille delingsegenskaberne på selve elementet eller flytte det til en delt mappe, så andre brugere har adgang til det.

  • Din computer har ikke de seneste opdateringer til din router.

    Kontakt routerproducenten for at sikre dig, at du har de seneste opdateringer.

Jeg kan ikke oprette forbindelse til mit hjemmenetværk

Prøv følgende:

  • Sørg for, at routeren og modemmet er tændt.

  • Hvis du bruger en kabelforbundet forbindelse, skal du sørge for, at Ethernet-kablet er tilsluttet computerens netværkskort. Hver ende af et Ethernet-kabel ser sådan ud:

    Illustration af et Ethernet-kabelEthernet-kabel
  • Hvis du bruger en kabelforbundet forbindelse, skal du sørge for, at netværkskablet ikke er defekt. Du kan teste dette ved at bruge et andet kabel, som du ved fungerer korrekt.

  • Sørg for, at kablet er tilsluttet den rigtige port på routeren. Den må ikke være tilsluttet porten "uplink". Desuden deaktiverer nogle routere porten ved siden af porten "uplink", så prøv at bruge en anden.

  • Hvis computeren har et trådløst netværkskort, registrerer Windows automatisk trådløse netværk i nærheden. Du kan se en liste over trådløse netværk, som Windows har registreret, ved at klikke på netværksikonet (Ikonet for Trådløse netværk) i meddelelsesområdet på proceslinjen. Hvis Windows ikke registrerer et netværk, som du mener er inden for computerens rækkevidde, kan du søge i Hjælp og support efter "finde et trådløst netværk".
  • Hvis du forsøger at oprette forbindelse til et trådløst netværk fra en bærbar computer, skal du sørge for, at knappen til trådløst netværk på computeren er slået til. Knappen sidder normalt langs kanten på computeren enten foran, bagpå eller på siden.

  • Der kan være problemer med netværkskortet. Kontroller forbindelsen til lokalnetværket (LAN):

    • Åbn Netværksforbindelser ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv adapter i søgefeltet, og klik derefter på Vis netværksforbindelser.

  • Netværksikonet (Ikonet for Trådløse netværk eller Ikonet for traditionelt netværk) ændres, afhængigt af LAN-forbindelsens status, og der vises oplysninger, hvis kortet ikke fungerer korrekt. Der vises også et ikon i meddelelsesområdet på proceslinjen, hvis der ikke er tilsluttet et LAN-kabel.
  • Brug Enhedshåndtering til at bekræfte, at netværkskortet fungerer korrekt:

    Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

    1. Åbn Enhedshåndtering ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontropanel, klikke på System og sikkerhed og dernæst under System klikke på Enhedshåndtering. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    2. Dobbeltklik på Netværkskort, højreklik på dit kort, og klik derefter på Egenskaber.

    3. Kontroller, at enheden fungerer korrekt, under Enhedsstatus.

  • Netværkskortets driver fungerer måske ikke korrekt. Hent og installer den seneste version af driveren på producentens websted.

  • Ryd DNS-resolver-cachen. Du kan finde flere oplysninger under DNS (Domain Name System): ofte stillede spørgsmål.

  • Du kan finde avancerede oplysninger om fejlfinding af problemer med trådløse netværk i A Support Guide for Wireless Diagnostics and Troubleshooting.

Jeg kan ikke huske nøglen til mit netværk

Hvis du har glemt netværksnøglen, og ingen andre kender den, er du nødt til at konfigurere den trådløse router igen. Se Konfigurere en trådløs router.

Jeg kan ikke oprette forbindelse til netværket på min arbejdsplads hjemmefra (eller fra en anden placering)

Hvis du har problemer med at etablere forbindelse til din arbejdsplads med DirectAccess, kan du prøve at bruge fejlfindingsværktøjet Open Connection to a Workplace Using DirectAccess til automatisk at finde og løse nogle almindelige problemer.

  • Åbn hjælpeværktøjet Opret forbindelse til en arbejdsplads ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv fejlfindingsværktøj i søgefeltet, og klik derefter på Fejlfinding. I venstre rude klikkes på Vis alle og dernæst på Opret forbindelse til en arbejdsplads med DirectAccess.

Her er nogle andre ting, du kan prøve:

  • Sørg for, at du har skrevet servernavnet på det virtuelle private netværk (VPN) præcist, som netværksadministratoren har opgivet det.

  • Du skal have en aktiv internetforbindelse, for at en VPN-forbindelse kan fungere.

  • Hvis dit modem er eksternt, skal du sørge for, at strømmen til modemmet er tændt.

  • Kontakt netværksadministratoren for at sikre, at du har de rigtige forbindelses- og domænetilladelser på fjernadgangsserveren.

  • Det kan være et certifikatproblem. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.

  • En VPN-forbindelse kan ikke fungere med en aktiv Winsock Proxy-klient. Kontakt netværksadministratoren for at sikre dig, at Winsock Proxy-klienten ikke er aktiveret.

  • Hvis du kender IP-adressen (f.eks.: 131.107.10.25) til et websted, skal du indtaste den adresse i adresselinjen på webbrowseren og trykke på Enter. Hvis dette fungerer, er der sikkert et DNS-fortolkningsproblem (Domain Name System). Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.

  • Hvis du har særlig software, der kræves eller installeres af arbejdspladsen, kan det være en del af problemet. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.

  • Hvis du kender IP-adressen (f.eks.: 131.107.10.25) til din VPN-server, skal du indtaste denne adresse til VPN-forbindelsen og derefter trykke på Enter. Hvis dette fungerer, er det sikkert et DNS-fortolkningsproblem. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.

  • Der kan være et problem med den server, du forsøger at oprette forbindelse til. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.