Lære skrivebordet i Windows 7 at kende

Windows 7 gør din computer mere enkel, så du kan få mere fra hånden

Se det nye skrivebord i Windows 7.
Se det nye skrivebord i Windows 7.

Hvor mange vinduer er åbne på computerens skrivebord lige nu?

For mange?

Vi har designet Windows 7, så du får hjælp til at rydde op i rodet på skrivebordet og hurtigt kan finde det, du skal bruge.

Du skal bruge følgende:

  • En pc, der kører Windows 7.

  • Skrivebordsmiljøet Aero (for nogle funktioner). Hvad er dette?

En proceslinje med oversigt

Miniatureeksempler kan være en stor hjælp, når du jonglerer med mange vinduer. Når du peger på et programs ikon på Windows 7-proceslinjen, kan du se miniaturevisninger af dine dokumenter, billeder og oven i købet videoer i realtid.

Når du peger på en miniature, vises billedet i fuld størrelse vha. Smugkig. Alle andre åbne vinduer forsvinder midlertidigt. Hvad siger du til sådan et laserlignende fokus?

Fastgørelse og jumplister

Før i tiden blev genveje til de programmer, som du skulle bruge i en fart, samlet på værktøjslinjen Hurtig start. Nu kan du bare "fastgøre" programmer (og filer) til Windows 7-proceslinjen, hvor du kan åbne dem med bare ét klik. Det er nemt at flytte rundt på rækken af knapper på proceslinjen – bare klik på dem og træk. Og jumplister giver dig hurtig adgang til det, du bruger mest – f.eks. websteder, du besøger ofte, eller dine yndlingsdokumenter.

Vinduesmagi

Har du nogle gange brug for at sammenligne to dokumenter ved siden af hinanden? Tidligere skulle du ændre størrelsen på vinduerne manuelt. Med Snap trækker du blot to vinduer til en af siderne på skærmen, hvorefter de automatisk placeres side om side. Hvis du trækker et vindue til toppen af skærmen, udvides det, så det fylder skrivebordet.

Med Shake kan du klikke på toppen af et vindue og ryste musen for at minimere alle andre vinduer. Hvis du ryster igen, vender de andre vinduer tilbage.

Mere end bare et kønt ansigt

Windows 7 indeholder nogle fantastiske værktøjer, som du kan bruge til at administrere dit arbejdsområde, og mange funktioner til at gøre dit skrivebord mere personligt med et udseende, der passer til dig – temaer, skrivebordsbaggrunde og meget mere. Men der foregår også meget, uden at du lægger mærke til det. Kunderne har fortalt os, at det, de ønskede sig mest, bare var: en hurtig, driftssikker computer. Så det stod øverst på teknikernes opgaveliste. Windows 7 blev udviklet til at slumre og fortsætte hurtigere og til at være mindre hukommelses- og batterikrævende.