Det er et godt tidspunkt til at dele sjove videoer

Det hele starter med Windows og en pc: Se, hvordan en familie har fanget deres fars "unikke" dansebevægelser.

Redigering og deling af videoer er nemmere end nogensinde før. Her er en trinvis vejledning i, hvordan man hurtigt optager et videoklip, omdanner det til en professionelt udseende film og deler den med venner og familie:

1. Optag en video med din Windows Phone

Tryk på kameraknappen (findes normalt på telefonens langside), og tryk derefter på ikonet for videotilstand. Så vises en videotæller på skærmen. Tryk på kameraknappen for at starte optagelsen, og tryk på knappen igen for at stoppe.

Optag en video på en Windows Phone

2. Læg videoen på computeren

Gå til Billeder på din Windows Phone, find videoen, tryk på den, og hold den nede, mens du vælger Del på SkyDrive. Hvis muligheden for at dele på SkyDrive ikke vises på telefonen, skal du trykke på Billeder, trykke på Mere, trykke på Indstillinger, trykke på Konto til hurtig deling og derefter vælge SkyDrive. SkyDrive er en gratis onlinetjeneste til lagring og deling af filer. Når du har overført videoen til SkyDrive, kan du få adgang til den fra alle pc'er eller bærbare computere, der er online, ved at logge på din SkyDrive-konto.

Del en video på SkyDrive

Du kan også bruge SkyDrive til at dele videoen med andre. Gå online på din pc eller bærbare computer, gå til den SkyDrive-mappe, hvor videoen ligger, og klik på Del mappe. Skriv derefter navnet på den person, du vil dele med, i feltet Tilføj yderligere personer. Hvis du har personen på din liste over kontakter, vises navnet, så snart du begynder at skrive. Hvis du ønsker det, sender SkyDrive også personen en e-mail fra dig for at give besked om, at videoen er tilgængelig.

Send en e-mail for at fortælle, at en video er tilgængelig

3. Åbn videoen med Windows Movie Maker

Nu har du så en video, enten din egen eller én, du har fået fra en ven via SkyDrive. Hvis du vil redigere videoen, skal du højreklikke på den på skrivebordet og klikke på Åbn med Movie Maker.

Movie Maker er et gratis program, der gør det nemt at omdanne dine fotos og videoer til flotte film. Hvis du kører Windows 7, har du allerede Movie Maker. Hvis du ikke har Windows 7, kan du hente Movie Maker gratis.

4. Rediger videoen

Nu, hvor du har åbnet videoen, kan du klikke på Tilføj musik (en knap, der vises øverst i Movie Maker-vinduet under fanen Startside) for at vælge et lydspor. Der åbnes et vindue, hvor du kan gå til en musikfil på pc'en eller den bærbare computer.

Menuen til tilføjelse af lyd i Movie Maker

Vælg derefter et tema. Du kan se alle de temaer, du kan vælge, øverst i Movie Maker-vinduet, hvor der står Autofilm-temaer. Når du anvender et tema, tilføjes der automatisk en titelskærm, en skærm med rulletekster samt overgangseffekter, så videoen bliver flot og er klar til at blive delt med andre.

Autofilm-temaer

Hvis du vil ændre standardtitlen ("Min film"), som temaet tilføjer, skal du klikke på den og skrive din egen titel. Gør det samme for rulleteksterne.

Hvis du vil klippe dele af videoen ud, så videoen bliver kortere, skal du gå til fanen Rediger og klikke på Trimværktøj.

Trimværktøj i Movie Maker

5. Del videoen med resten af verden

Hvis du vil dele videoen med resten af verden, skal du vælge en eller flere af knapperne øverst i Movie Maker-vinduet: SkyDrive, Facebook eller YouTube.

Knapperne til onlinedeling i Movie Maker

Det var det! Tillykke. På få minutter er du gået fra inspiration til samarbejde og deling.

Det afhænger af land og område, om Windows Phone er tilgængelig. Tjek den lokale tilgængelighed her.

Det skal du bruge

Var denne side nyttig?
Tak.
Vil du tilføje andet?
Tak. Din feedback hjælper os med løbende at forbedre vores indhold.
1200 400 Hvordan kan vi gøre disse oplysninger mere nyttige for dig? Send Spring dette over Vil du tilføje andet? Send Nej tak