7 spændende sysler i Windows 7

Jeg er en ukompliceret mand. Når jeg har brug for en pause i arbejdsdagen, spiller jeg Hjerterfri på min computer eller surfer på internettet. Efter arbejde kan jeg godt lide at se dvd'er på min bærbare computer. Med Windows 7 har jeg imidlertid opdaget helt nye måder, jeg kan hygge mig med min pc i fritiden. Her er nogle af mine favoritter.

Du skal bruge følgende:

1. Optag tv på din pc gratis

Forskellige optagede tv-programmer i Windows Media Center

Tidligere optog jeg mine favoritprogrammer med en digital videooptager, som var tilsluttet mit tv. Det var nemt, men jeg måtte betale månedlige gebyrer og kunne kun se de programmer, som jeg optog på det pågældende tv. Nu kan jeg se, holde pause, spole tilbage og optage tv – tilmed HDTV – gratis på min bærbare computer med Windows 7. Hvis du har et kabel- eller broadcastsignal og en billig tv-tuner, kan du bruge den digitale videooptager i Windows Media Center.

2. Slip din indre kunstner løs

Paint i Windows 7

Hvis du tror, at du kender Paint, det klassiske kunsterprogram i Windows, som kan gøre selv en middelmådig tegner til en Picasso, så vil du nok blive klogere. Windows 7-versionen har nye penseleffekter, f.eks. vandfarve, kridt og kalligrafi. Paint indeholder nu et letanvendeligt bånd til alle de smarte funktioner, du bruger mest. Og med en touchskærm kan du arbejde med fingermaling og f.eks. bruge to fingre til at lave separate penselstrøg samtidigt. Jeg kan bruge timer på at udvikle nye kreationer i tankerne.

3. Del medier overalt i hjemmet

Konfiguration af mediedeling ved hjælp af Hjemmegruppe

Windows 7 gør det meget lettere at udnytte alle vores medier på alle vores netværks-pc'er, der kører Windows 7. Hvis jeg tidligere ville samle fotos fra forskellige pc'er, måtte jeg gå til hver pc og kopiere fotos over på min USB-nøgle. Med Hjemmegruppe kan vi nu let lytte til musik, se på billeder og dele printere over hele huset.

4. Stream film til dit tv

Streaming af medier med Afspil til

Hjemmegruppe gør det let for os at finde alle vores musiknumre, billeder, film og filer på ét sted. Ud over at dele medier mellem vores pc'er kan vi bruge Afspil til i Windows Media Player til at sende medier fra vores pc til en kompatibel enhed. Hvorfor gøre det? Jo, for når jeg laver en film på den pc, jeg har på kontoret, kan jeg streame den til vores tv hjemme i stuen og se den på vores store skærm.

5. Fjernmediestreaming

Fjernmediestreaming i Windows 7

Jeg optager mange af mine favoritprogrammer, men har ikke altid tid til at se dem, når jeg er hjemme. Når jeg er på forretningsrejse, har jeg ofte tid til overs – og med Fjernmediestreaming i Windows 7 kan jeg nu bruge denne tid til at se disse programmer. Fjernmediestreaming bruger internettet til at streame indhold fra min pc derhjemme til min pc på arbejdet, uanset hvor jeg befinder mig.

6. Gå efter en høj score

Spilcenter i Windows 7

Uanset om du spiller for sjov eller seriøst, er Windows 7 det bedste udgangspunkt. Og Spilcenter er stedet, hvor du kan gøre det. Spillene er klar til brug, og du finder den klassiske 7-kabale sammen med en række gratis spil – heriblandt spil, du kan spille med en modstander på internettet. Du skal blot skrive Spilcenter i søgefeltet, så kan du se alle dine spil samlet på ét sted.

Windows 7 er ikke kun til spil ved særlige lejligheder. Det er kompatibelt med langt de fleste spil på markedet i dag. Med den nye DirectX 11-grafikteknologi i Windows 7 har spillene nu en utrolig flot grafik. Du kan finde flere spil på Games Marketplace.

7. Opret en film på få minutter

Mine bedsteforældre beder altid om en kopi af en video eller et billede, jeg har taget af min datter. Det har været lidt besværligt. Men med Movie Maker, som kan downloades gratis, er det ikke længere et problem. Jeg kan ikke alene oprette film ud fra mine videoer og billeder. Jeg kan også tilføje musik, overgange og effekter.

Underholdningsverdenen fortsætter sin vækst – og Windows 7 er med til at kanalisere den ind på din pc på måder, som du ikke drømte om. Uanset om du er spiller, filmentusiast eller bare godt kan lide at lytte til musik, kan du i Windows 7 finde nye måder at nyde dine medier på.

Om forfatteren

Marc Freeman har været freelanceskribent og tekstforfatter i de sidste femten år. Han har også arbejdet på tv og film som lærer, manuskriptforfatter og tekstforfatter. Han bor i øjeblikket i Pacific Northwest med sin kone og datter og tilbringer meget tid med at betragte regnbygerne, mens han sidder ved tastaturet og lader ordene komme til sig.