Hvordan gør Windows Let overførsel det nemmere at konfigurere en computer?

Windows Let overførsel hjælper dig med at flytte alle dine filer, mapper og programindstillinger fra en computer til en anden i én arbejdsgang.

Med Windows Let overførsel kan du vælge at flytte følgende:

  • brugerkonti

  • dokumenter

  • musik

  • billeder

  • e-mails

  • Internetfavoritter

  • programindstillinger

Når overførslen er færdig, kan du i Windows Let overførsel-rapporterne se, hvad der blev overført, se en liste over programmer, du kan installere på den nye computer, samt se links til andre programmer, du kan hente. Når du er færdig med at flytte dine filer og indstillinger til den nye computer ved hjælp af Windows Let overførsel, indeholder den nye computer dine kendte filer, mapper og programindstillinger, hvilket gør det nemmere at komme i gang med arbejdet igen.

Bemærk!

  • Du kan kun åbne Windows Let overførsel, hvis du bruger en administratorkonto.

  • Du kan til enhver tid få vist Let overførsel-rapporterne, når overførslen er fuldført.

Windows Let overførsel kan ikke overføre filer fra en 64-bit version af Windows til en 32-bit version af Windows. Hvis du overfører fra en 64-bit-version af Windows Vista til en 32-bit-version af Windows 7, kan du flytte dine filer manuelt eller bruge Sikkerhedskopiering og gendannelse i Windows Vista. Se flere oplysninger på Sikkerhedskopiér dine filerGendanne en sikkerhedskopi, der er oprettet i en tidligere version af Windows på Windows-webstedet. Hvis du overfører fra en 64-bit-version af Windows XP, skal du flytte filerne manuelt.

Du kan få mere at vide om Windows Let overførsel under Overføre filer og indstillinger fra en anden computer og Overføre filer og indstillinger: ofte stillede spørgsmål.