Windows 7 på din bærbare pc

Uanset hvor du befinder dig, har du altid det bedste kontor

Arbejd overalt med Windows 7
Arbejd overalt med Windows 7.

Nu til dags findes kontoret i mange forklædninger – et stille hjørne i caféen eller forhallen, en terrasse eller en bænk i parken.

Uanset hvor du tager din bærbare computer med hen og arbejder på den, er Windows 7 udviklet til at gøre det lettere for dig at få tingene gjort.

Du skal bruge følgende:

  • En pc, der kører Windows 7.

  • Bærbar computer med Wi-Fi eller mobilbredbånd.

To klik – og du har forbindelse

Du starter som regel med at gå på internettet. Windows 7 gør det lettere. Du får bl.a. bedre understøttelse af mobile bredbåndsteknologier som 3G.

En anden smart nyskabelse: Vis tilgængelige netværk. Den findes på proceslinjen og viser dig alle dine netværksmuligheder – Wi-Fi, mobilt bredbånd, opkaldsforbindelse eller VPN – på ét sted. To klik, og du har forbindelse.

Bare klik på Udskriv

Bruger du én printer hjemme og en anden på arbejde? Det er besværligt hele tiden at skulle fortælle pc'en, hvilken printer der skal bruges. I Windows 7 er det ikke nødvendigt. Funktionen Placeringsafhængig udskrivning findes kun i Professional- og Ultimate-udgaverne – den husker, hvilke printere du bruger mest, og sender automatisk dokumenterne til den rigtige printer.

Lavere batteriforbrug

Windows 7 er også udviklet til at hjælpe dig med at få mere ud af batteriet i den bærbare computer. Den afbryder f.eks. strømmen til Ethernet-porten, når du ikke bruger den, og nedtoner automatisk LCD-skærmen – som kan trække meget strøm – hvis computeren står i lang tid uden at blive brugt.

Hold arbejdet beskyttet mere sikkert

Vi ved, at du ikke kan være for forsigtig med dit arbejde. Derfor indeholder Windows 7 mange forskellige sikkerhedsmæssige forbedringer. Systemet udnytter fingeraftryksscannere til bærbare computere bedre og indeholder BitLocker To Go. BitLocker To Go findes i Ultimate-udgaven og krypterer USB-flashdrev og andre bærbare lagerenheder for at beskytte dem, hvis de mistes eller stjæles.