Opret flotte præsentationer med Office 2010 og Windows 7

Det er utroligt nemt at oprette en tilpasset præsentation vha. PowerPoint. Her er en trinvis vejledning i, hvordan du opretter din egen overbevisende præsentation:

1. Navngiv præsentationen, og vælg en skrifttype

PowerPoint starter med et tomt dokument. Følg vejledningen på skærmen for at tilføje en titel:

Tilføj en titel i PowerPoint

Du kan ændre skrifttypen i præsentationen ved at markere teksten og vælge en skrifttype i menuen under fanen Startside.

Vælg anden skrifttype i PowerPoint

2. Indsæt et billede

Gå til fanen Indsæt, og vælg Billede. Find derefter et billede på computeren, du vil bruge. Du kan også vælge Multimedieklip eller klikke på Fotoalbum for at indsætte et helt album. Når du har et billede i præsentationen, kan du tage fat i hjørnerne for at tilpasse størrelsen eller flytte det.

Indsæt et billede i PowerPoint

3. Vælg et tema

Et tema ændrer automatisk præsentationens skrifttyper, baggrunde og farver, så den ser professionel ud. Gå til fanen Design, og vælg mellem de indbyggede temaer.

PowerPoint-temaer

Du kan også klikke på Farver og Skrifttyper under fanen Design for at oprette dit eget tema.

Der er flere oplysninger i denne artikel. Du kan også hente gratis temaer for at gøre præsentationen enestående.

4. Indsæt et diagram

Der er ikke noget, der virker mere overbevisende end et diagram. Og du kan nemt oprette et diagram fra bunden i PowerPoint.

Vælg Diagram under fanen Indsæt for at oprette stort set en hvilken som helst diagramtype, du kan komme i tanker om. PowerPoint fører dig gennem oprettelsen og tilpasningen af diagrammet.

Diagramtyperne i PowerPoint

Du kan også kopiere et diagram fra Excel og indsætte det i PowerPoint. Gør på samme måde, som når du kopierer og indsætter enhver anden form for indhold, enten ved at højreklikke på det eller ved hjælp af tastaturgenveje til Kopiér (Ctrl+C) og Sæt ind (Ctrl+V).

Der er flere oplysninger om diagrammer i denne detaljerede vejledning.

5. Indsæt en video

Hvis du vil føje en video til præsentationen, skal du gå til fanen Indsæt og klikke på Video. Du kan tilføje video fra computeren eller bruge integreringskoden til at indsætte en onlinevideo.

Indsæt video i en præsentation

Når videoen er indsat, kan du tilpasse størrelsen og formatere den ved at højreklikke på videoen og derefter klikke på Formatér video.

Når præsentationen er færdig, starter du den ved at klikke på Diasshow i nederste højre hjørne af PowerPoint-vinduet (du kan også trykke på F5 for at starte slideshowet).

Værsgo. Det er stort set det hele. Du er nu godt på vej til at mestre kunsten at oprette en præsentation. Vi forudser succes, uanset hvem der er dit publikum. Du kan udbygge dine PowerPoint-færdigheder endnu mere ved at læse denne artikel.

Det skal du bruge