Hvorfor have et netværk?

Sådan kan et computernetværk gøre dit liv nemmere

Af Gloria Boyer

Tænker du nogensinde over, hvorfor folk taler så meget om hjemmenetværk? Udtrykt helt enkelt, så forbinder et netværk to eller flere computere og giver dem mulighed for at "tale" sammen. Denne forbindelse gør mange forskellige ting mulige:

  • Dele filer. Du kan få adgang til filer på andre computere i netværket. Dette kan være meget praktisk, hvis du f.eks. betaler regninger på en bærbar computer i dagligstuen, og du skal bruge en fil, der er på computeren på dit hjemmekontor. Med et netværk har du adgang til den fil uden fysisk at være ved den anden computer. Og det er dig, der bestemmer: med et netværk kan du dele det, du vil dele, og holde det hemmeligt, som du vil holde hemmeligt.

  • Streame medier. Mediestreaming henviser til processen med at sende digitale medier som f.eks. fotos, musik eller videoer over et netværk til en enhed, der kan afspille medierne. Du kan f.eks. se dine fotos eller videoer på et nyere tv, eller du kan afspille musik på kompatible stereomodtagere, der er sluttet til dit netværk.

  • Dele en internetforbindelse. Du kan dele en bredbåndsforbindelse til internettet - hvilket betyder, at du ikke behøver købe en separat internetkonto til hver computer.

  • Spille netværksspil. Du kan spille computerspil med andre over internettet, og du kan oven i købet slutte spilkonsoller (f.eks. Microsoft Xbox, Nintendo Wii og Sony PlayStation) til dit netværk.

  • Dele en printer. I stedet for at købe en printer til hver computer kan du bruge én printer og slutte den til netværket. Så kan alle på netværket bruge den.

Bliv trådløs og slip for at være lænket til skrivebordet

Netværk kan være kabelbaserede - det betyder, at computerne er forbundet med kabler - eller trådløse, hvilket betyder, at forbindelserne består af radiobølger gennem luften.

Med et trådløst netværk er du ikke længere bundet til skrivebordet, hvis du skal tage dig af computerrelaterede opgaver. Og du behøver ikke gøre noget særligt for at bruge internettet, for det er overalt i dit hjem. Hvis dit netværk er trådløst, har du friheden til at bevæge dig rundt i hytten - øh, jeg mener huset - med en bærbar computer. Du kan endda tage den bærbare computer med udenfor og læse dine e-mails i skyggen fra det gamle æbletræ. Lyder det ikke bare godt?

Illustration af et trådløst netværk med en delt internetforbindelse
Trådløse netværk med en delt internetforbindelse

Med et trådløst netværk kan du have computere overalt i huset uden at skulle føre kabler til dem. Det er dyrt at installere kabler i væggene, og det ser ikke pænt ud, hvis de ligger på gulvet (desuden kan du risikere at falde i dem), så det er en klar fordel at holde dem ude af huset!

Friheden og mobiliteten med et trådløst netværk medfører nogle enkelte ulemper: et kabelbaseret netværk er en smule hurtigere. Men de fleste er tilfredse med hastigheden med et trådløst netværk. (Hvis du skal spille meget komplicerede spil på internettet, vil du muligvis foretrække hastigheden med en kabelbaseret forbindelse.)

Hvis du køber en trådløs router (den "oversætter", der sørger for, at alle dine computere kan tale sammen - og til internettet), kan dine computere stadig have kabelbaseret forbindelse til den, men du har muligheden for at blive trådløs på et senere tidspunkt. Selvom du ikke har en bærbar computer nu og derfor ikke rigtigt har brug for et trådløst netværk, så er der altid muligheden for, at du får det på et tidspunkt. Det er bedst at være forberedt på friheden ved at blive trådløs.

Hvad skal jeg bruge for at konfigurere et trådløst netværk?

Windows 7 gør det nemmere end nogensinde før at få trådløst netværk i dit hjem. Du skal bruge følgende:

Så tag springet, og oplev, hvad et hjemmenetværk kan gøre for dig.

Om forfatteren

Billede af skribenten Gloria Boyer

Gloria Boyer er journalist hos Windows Microsoft. Hun var førhen ansat som netværksadministrator og skriver i dag om Windows netværk. Hun er også digter, kunstner, danser, jonglør, går i haven, elsker katte og er ikke speciel høj



Har du en kommentar til denne journalist? Indtast din feedback med værktøjet nedenfor. (Du kan se kommentarfeltet, når du har klikket på en af knapperne.) Bemærk, at selvom journalisten læser din feedback, så svares der ikke personligt på grund af mængden af feedback vi modtager.