Internet Explorer 10 introducerer en ny databeskyttelsesfunktion, som kan sende en Spor ikke-anmodning til de websteder, du besøger. Du kan når som helst aktivere eller deaktivere denne anmodning, når du vil vælge din foretrukne sporingsindstilling.
Når du besøger et websted i en hvilken som helst browser, deler du automatisk oplysninger med det pågældende websted, f.eks. cookies, din IP-adresse og andre standardoplysninger om computeren. Hvis webstedet indeholder materiale, der leveres af et tredjepartswebsted (f.eks. et kort, en reklame eller internetmålingsværktøjer i form af en web-beacon, scripts el. lign.), vil visse oplysninger om din browser muligvis blive sendt til indholdsleverandøren automatisk. Denne struktur har flere fordele: Du kan f.eks. få nem adgang til tredjepartsindhold, de reklamer, du får vist, er muligvis mere relevante og interessante for dig, og brugen af reklamer på et websted, som du besøger, kan give webstedet mulighed for at levere førsteklasses indhold til dig helt gratis. Dette kan dog gå ud over beskyttelsen af dine personlige oplysninger, da indholdsleverandørerne kan spore din adfærd på flere websteder, som de muligvis leverer indhold til.
Når funktionen Spor ikke i Internet Explorer er aktiveret, sender Internet Explorer en Spor ikke-anmodning til de websteder, som du besøger, og til de tredjeparter, som leverer indhold til disse websteder. Webstederne vil muligvis respektere signalet eller vil fortsat deltage i aktiviteter, som du muligvis vil opfatte som sporing, selvom du har udtrykt denne præference, afhængigt af webstedernes politikker for beskyttelse af personlige oplysninger.
Sådan aktiveres eller deaktiveres Spor ikke-anmodningen
Åbn Internet Explorer på skrivebordet, eller klik på Funktioner, og tryk eller klik derefter på Internetindstillinger.
Under fanen Avanceret under Indstillinger og under Sikkerhed skal du udføre en af følgende handlinger:
Hvis du vil deaktivere funktionen Spor ikke, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Send altid Spor ikke-header.
Hvis du vil aktivere funktionen Spor ikke, skal du markere afkrydsningsfeltet Send altid Spor ikke-header.