Installer Internet Explorer 11

Internet Explorer leveres sammen med din Windows 8.1- eller Windows RT 8.1-pc, og du behøver ikke at hente eller installere yderligere software. Sørg for, at du har valgt Internet Explorer som din standardbrowser, og lær derefter den grundlæggende brug af den nye browser.

Installere nye versioner automatisk

Hvis du har accepteret at modtage automatiske opgraderinger til Internet Explorer, installerer Windows Update den seneste version af browseren til dit operativsystem, når den er tilgængelig. Få mere at vide om din version af Internet Explorer og automatiske opgraderinger.

Slå Internet Explorer fra

Da Internet Explorer er en Windows-funktion, kan du ikke fjerne den; men du kan slå den fra. Sådan gør du:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. Skriv Windows-funktioner i søgefeltet, og tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Slå Windows-funktioner til eller fra.

  3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Internet Explorer 11 i dialogboksen Windows Funktioner.