Filhentning

Hold styr på de filer, du henter, med Filhentning

Internet Explorer 9 giver dig mulighed for at få adgang til, overvåge og bruge de filer, du henter, på en integreret måde: Filhentning. Det er et enkelt program, som viser dig status for dine overførte filer, oplyser dig, om de kan være potentielt skadelige, tilbyder en fuld række af sikkerhedskontroller for overførte filer og viser dig den endelige placering af de filer, du har hentet.

Filhentning er integreret med mappen til overførsel i Windows. Det er en nem måde at bruge dine filoverførsler på, og det betyder, at du kan sortere, udskrive eller sende dine overførte filer til en anden placering på samme måde, som du kan med andre filer. Du kan også bruge Filhentning til at styre dine overførte filer, lige fra kørsel eller åbning af filerne til at indsætte pauser i overførsler af filer eller annullere dem. Du kan endda slette overførsler af filer fra Filhentning.

Filhentning arbejder også sammen med SmartScreen-filteret om at hjælpe med at beskytte dig mod skadelige overførsler. Potentielt risikable overførsler blokeres med det samme. Filhentning identificerer derefter tydeligt programmer med høj risiko, så du kan vælge, om du vil slette, køre eller gemme overførslen.

Uanset om du henter en lille file eller flere store filer, kan du stadig browse uden afbrydelse. Og hvis en overførsel afbrydes, kan du hurtigt genoptage overførslen, næste gang du starter Internet Explorer 9. Så hvis der opstår problemer med netværksforbindelsen, eller hvis du må lukke computeren, kan du starte det sted, hvor du slap.