Forbedrede faner

Med Internet Explorer 9 er det nemmere end nogensinde før at navigere på internettet og arbejde med flere opgaver.

Faner vises som standard til højre for adresselinjen. Hvis du ønsker, at disse faner skal vises på en selvstændig række under adresselinjen, skal du højreklikke til højre for knappen Ny fane og derefter klikke på Vis faner under adresselinje.

Afrivelige faner

Billede af afrivelige faner
Afrivelige faner og Snap gør det let at få vist to websteder på samme tid

Afrivelige faner gør det hurtigt og intuitivt at bruge flere websteder. Du kan omarrangere faner i Internet Explorer 9 – på samme måde som du kan omarrangere ikoner på proceslinjen i Windows 7 – eller du kan åbne en vilkårlig fane i et nyt browservindue ved at trække den pågældende fane til skrivebordet. Hvis du har brug for at få vist mere end én webside ad gangen for at udføre en opgave, kan du bruge afrivelige faner sammen med Snap. Det er en god måde at få vist flere websider side om side på skærmen.

Få hurtig adgang til dine favoritwebsteder. Træk en fane, og fastgør den direkte til proceslinjen eller menuen Start. Eller træk en fane til panelet Favoritter. Uanset hvilken metode du vælger, har du dine favoritwebsteder lige ved hånden.

Farvekodede faner

Billede af farvekodede faner
Farvekodede faner gør det let at være velorganiseret

Det kan være overvældende og tidskrævende at have mange faner åbne på én gang, især når du forsøger at gå tilbage og finde websteder, du har åbnet. I Internet Explorer 9 er relaterede faner farvekodede, hvilket gør det lettere at forblive velorganiseret, når du søger på flere websteder.

Med et enkelt blik kan du se, hvilke faner der hører sammen. Når du åbner en ny fane fra en anden fane, placeres den nye ved siden af den første fane og får en tilsvarende farvekode. Og når en fane, som er del af en gruppe, lukkes, vises en anden fane fra den pågældende gruppe, så du ikke skal se på en side, der ikke er relevant.

Hvis du vil lukke en fane eller hele fanegruppen, eller hvis du vil fjerne en fane fra en gruppe, skal du højreklikke på fanen eller fanegruppen og vælge det, du vil gøre. Derfra kan du også opdatere en eller alle faner, oprette en identisk fane, åbne en ny fane, genåbne den senest lukkede fane eller få vist en liste over alle de faner, der er lukket for nylig, og genåbne en eller dem alle.