Med One Box kan du både surfe og søge lynhurtigt på internettet. Du kan starte med at skrive en webadresse, så forudser Autofuldførelse, hvad det er, du leder efter, så du hurtigt kan komme til dine websteder. Og da søgefunktionen er integreret i One Box, behøver du ikke bekymre dig om at skulle huske hele webadressen – skriv bare velkendte ord som "nyheder" eller "musik", så stryger du direkte til de websteder, du vil se.
Prøver du at finde noget på internettet? Når du søger fra One Box kan du hurtigt finde det, du leder efter. Afhængigt af den søgemaskine, du bruger, vises søgeforslag, søgeresultater – inklusive visuelle søgeforslag – og overskriftsforekomster eller andre relevante forslag på rullelisten, mens du skriver ordene. Klik på et forslag for at køre søgningen, uden at du behøver at skrive flere ord. Og du kan også tilføje søgemaskiner eller ændre den søgemaskine, du vil bruge, direkte nederst på rullelisten.