ActiveX-objekter

ActiveX-objekter er små programmer, som gør det muligt for websteder at vise indhold som f.eks. video og spil. De giver dig også mulighed for at interagere med indhold som værktøjslinjer og aktiekurser, når du søger på internettet. Det kan dog forekomme, at disse programmer ikke fungerer korrekt eller giver dig indhold, du ikke er interesseret i. I nogle tilfælde kan disse programmer bruges til at indsamle oplysninger fra din pc, ødelægge oplysninger på din pc, installere software på din pc uden dit samtykke eller lade en anden fjernstyre din pc.

ActiveX-filtrering

ActiveX-filtrering i Internet Explorer forhindrer, at websteder kan installere og bruge disse programmer. Dette hjælper med at gøre det mere sikkert at bruge internettet, men det kan også påvirke hastigheden, når du besøger visse websteder. Når ActiveX-filtrering er slået til, fungerer videoer, spil og andet interaktivt indhold muligvis ikke.

Vis alle

Sådan slås ActiveX-filtrering til for alle websteder

  1. Åbn skrivebordet, og tryk eller klik derefter på ikonet Internet Explorer på proceslinjen.

  2. Tryk eller klik på knappen Funktioner Funktioner, peg på Sikkerhed i rullemenuen, og tryk eller klik derefter på ActiveX-filtrering. Der bør nu være en markering i feltet ud for ActiveX-filtrering.

Sådan slås ActiveX-filtrering fra for individuelle websteder

  1. Åbn skrivebordet, og tryk eller klik derefter på ikonet Internet Explorer på proceslinjen.

  2. Gå til det websted, hvor du vil tillade kørsel af ActiveX-objekter.

  3. Tryk eller klik på knappen Filtrer på adresselinjen, og tryk eller klik derefter på Slå ActiveX-filtrering fra. Hvis knappen Filter ikke vises på adresselinjen, er der ikke noget ActiveX-indhold, der filtreres på webstedet.

Sådan slås ActiveX-filtrering fra for alle websteder

  1. Åbn skrivebordet, og tryk eller klik derefter på ikonet Internet Explorer på proceslinjen.

  2. Tryk eller klik på knappen Funktioner Funktioner, peg på Sikkerhed i rullemenuen, og tryk eller klik derefter på ActiveX-filtrering. Feltet ud for ActiveX-filtrering bør nu ikke længere være markeret.

Juster ActiveX-indstillinger i Internet Explorer

Internet Explorer er måske ikke konfigureret til at downloade eller køre ActiveX-objekter af sikkerhedsmæssige hensyn. Ved at ændre nogle avancerede sikkerhedsindstillinger kan du downloade, installere eller køre objektet, men det vil muligvis gøre din pc mindre sikker. Du skal kun ændre avancerede ActiveX-indstillinger, hvis du er sikker på, hvad det betyder, at din pc bliver mindre sikker.

Sådan ændres ActiveX-indstillinger

  1. Åbn skrivebordet, og tryk eller klik derefter på ikonet Internet Explorer på proceslinjen.

  2. Tryk eller klik på knappen Funktioner Funktioner, og tryk eller klik derefter på Internetindstillinger.
  3. Under fanen Sikkerhed skal du trykke eller klikke på Brugerdefineret niveau, og derefter skal du under ActiveX-objekter og plug-ins gøre et af følgende:

    • Tillade Automatisk forespørgsel om ActiveX-objekter ved at trykke eller klikke på Aktivér.

    • Tillade, at Internet Explorer har funktionen Vis video og animation på en webside, som ikke bruger en ekstern medieafspiller slået til, ved at trykke eller klikke på Aktivér.

    • Tillade, at Internet Explorer har funktionen Hent signerede ActiveX-objekter slået til, ved at trykke eller klikke på Aktivér eller Spørg, hvis du vil spørges, hver gang det sker.

    • Tillade indstillingen Kør ActiveX-objekter og plug-ins for Internet Explorer ved at trykke eller klikke på Aktivér ellerSpørg, hvis du vil spørges, hver gang det sker.

    • Tillade, at Internet Explorer har funktionen Aktivér scripting af ActiveX-objekter, der er markeret som sikre slået til, ved at trykke eller klikke på Aktivér eller Spørg, hvis du vil spørges, hver gang det sker.

  4. Tryk eller klik på OK, og tryk eller klik derefter på OK igen.

Bemærk!

  • Hvis du ikke kan ændre ActiveX-indstillingerne, har du muligvis ikke de rette tilladelser, og du bør derfor kontakte systemadministratoren.