Organisere billeder og filer

Når du har uploadet billeder og filer til OneDrive, kan du omarrangere, omdøbe og flytte dem på OneDrive-webstedet for at holde styr på dem. Du skal muligvis logge på med din Microsoft-konto.

Vis alle

Sådan omarrangerer du filer

  1. Naviger til mappen med de filer, du vil omarrangere.

  2. Tryk eller klik på Sorter efter, og vælg Omarranger.

  3. Installer Microsoft Silverlight, hvis du bliver bedt om det.

  4. Arranger filerne ved at trække i dem, til de står i den ønskede rækkefølge.

  5. Tryk eller klik på Gem sorteringsrækkefølge.

Bemærk!

  • Dine filer vil blive vist i den brugerdefinerede sorteringsrækkefølge i OneDrive-mobilappen til din mobil eller tablet. Men rækkefølgen vil ikke blive anvendt på dine OneDrive-filer i Stifinder eller i OneDrive-appen til Windows 8.1 og Windows RT 8.1.

Sådan omdøber du en fil eller mappe

  1. Vælg den fil eller mappe, som du vil omdøbe, ved at markere afkrydsningsfeltet i øverste højre hjørne af elementet.

  2. Tryk eller klik på Administrer, vælg Omdøb, og skriv derefter et nyt navn.

    Tip!

    • Hvis du har Windows 8.1 eller Windows RT 8.1, eller hvis skrivebordsappen OneDrive er installeret på din computer, kan du omdøbe filer i OneDrive via Stifinder.

Sådan flytter du en fil eller mappe til en anden placering

  1. Naviger til den fil eller mappe, du vil flytte.

  2. Vælg det element, du vil flytte, ved at markere afkrydsningsfeltet i øverste højre hjørne af elementet. Du kan også vælge flere elementer for at flytte dem samlet.

  3. Tryk eller klik på Administrer, vælg Flyt til, vælg destinationsmappen, og tryk eller klik derefter på Flyt. Hvis du vil oprette en ny mappe, hvor elementet skal gemmes, skal du trykke eller klikke på Ny mappe.

Bemærk!

  • Hvis du har Windows 8.1 eller Windows RT 8.1, eller hvis skrivebordsappen OneDrive er installeret på din computer, kan du kopiere, flytte og omdøbe filer i OneDrive via Stifinder.

  • Du kan få mere hjælp til at dele filer OneDrive, ved at kontakte kundesupport.

Gå til OneDrive

Har du brug for mere hjælp?