Fejlfinding af problemer i forbindelse med overførsel af filer på OneDrive-webstedet

Her er nogle eksempler på fejlmeddelelser, du kan få vist, når du prøver at overføre filer fra OneDrive-webstedet, samt mulige løsninger. Oplever du synkroniseringsproblemer, kan du gå til Fejlfinding af synkroniseringsproblemer med OneDrive.

Vis alle

OneDrive kan ikke overføre denne fil

Du får muligvis vist denne meddelelse af en af følgende årsager:

  • Der er opstået et problem med OneDrive. Prøv at overføre filen igen.

  • Forbindelsen til OneDrive gik tabt under filoverførslen, eller du var ikke logget på OneDrive. Log på OneDrive med din Microsoft-konto, og prøv derefter at overføre filen igen.

  • Du har ikke tilladelse til at få adgang til filen. Hvis filen ligger på en server, skal du tjekke, at du kan åbne filen, og derefter forsøge at overføre den igen. Kontakt netværksadministratoren for at få flere oplysninger om, hvordan du får adgang til filen.

  • Du har ikke tilladelse til at overføre filen til den valgte mappe. Vælg en mappe, som du har tilladelse til at redigere, og prøv derefter at overføre filen igen.

Der findes allerede en fil med dette navn

Klik på Erstat for at erstatte den eksisterende fil eller Behold begge for at omdøbe den fil, du vil overføre.

Bemærk!

  • Hvis en fil ikke har et filtypenavn, kan den ikke overføres til en placering, hvor der findes en mappe med samme navn.

Vi beklager, men OneDrive kan ikke overføre mapper eller tomme filer

Hvis du vil overføre filer til en ny mappe på OneDrive, skal du først oprette mappen og derefter overføre filerne til den. Filer med en størrelse på 0 byte kan ikke overføres fra OneDrive-webstedet.

Tip!

  • Hvis du bruger Windows 8.1 eller Windows RT 8.1 eller har installeret den gratis OneDrive-skrivebordsapp, kan du overføre hele mapper til OneDrive uden at skulle gå til OneDrive-webstedet.

Denne fil er for stor

Hvis du bruger Internet Explorer 10 eller en nyere version af andre populære webbrowsere, kan du overføre filer på op til 10 GB til OneDrive.com. Hvis du bruger en ældre webbrowser, kan du ikke overføre filer, som er større end 300 MB.

Tip!

  • Du kan overføre filer på op til 10 GB, hvis du bruger Windows 8.1 eller Windows RT 8.1 eller installerer den gratis OneDrive-skrivebordsapp.

Du har ikke mere ledig lagerplads

Du kan ikke overføre filen, fordi der ikke nok tilgængelig lagerplads. Du kan se, hvor meget plads du har tilbage, eller få mere lagerplads ved at gå til siden Administrer lager.

OneDrive kan ikke overføre denne fil til denne placering

Den fulde sti (inklusive filnavnet) er for lang. Stien skal indeholde færre end 442 tegn. Forkort navnet på filen eller undermapperne i OneDrive, eller vælg en undermappe, der er placeret tættere på mappen på øverste niveau, og prøv så at overføre filen igen.

Filen indeholder ugyldige tegn

Filnavnet indeholder tegn, der ikke er tilladt. Giv filen et navn, som ikke begynder eller slutter med et mellemrum, slutter med et punktum eller indeholder nogen af disse tegn: / \ < > : * " ? |

Disse navne er ikke tilladt til filer eller mapper: AUX, PRN, NUL, CON, COM0, COM1, COM2, COM3, COM4, COM5, COM6, COM7, COM8, COM9, LPT0, LPT1, LPT2, LPT3, LPT4, LPT5, LPT6, LPT7, LPT8, LPT9

OneDrive kan ikke finde denne fil

Filen kan være blevet flyttet, omdøbt eller slettet, inden du prøvede at overføre den. Find filen, og prøv derefter at overføre den igen.

OneDrive kan ikke få adgang til denne fil

Filen er muligvis åben i et andet program. Gem ændringerne i filen, luk programmet, og prøv derefter at overføre filen igen.

Hvis filen er placeret på en flytbar medieenhed, f.eks. en cd eller et USB-flashdrev, er filen muligvis ikke tilgængelig. Kontrollér, at den flytbare medieenhed er korrekt tilsluttet computeren, og prøv derefter at overføre filen igen.

Bemærk!

Gå til OneDrive

Har du brug for mere hjælp?