OneDrive-app til Xbox 360: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål om OneDrive-appen til Xbox 360. Du kan finde flere oplysninger om OneDrive-appen til Xbox One og status for tjenesten på Xbox-supportwebstedet.

Vis alle

Hvorfor hakker nogle videoer, når jeg afspiller dem på min Xbox?

Det kan ske, hvis videoens bithastighed er for høj til din internetforbindelse. Prøv at kode videoen igen og overføre den en gang til.

Hvad kan jeg gøre, hvis mit gamertag til Xbox bruger en anden Microsoft-konto end den, jeg bruger til mit OneDrive?

Hvis du vil se billederne og videoerne på dit OneDrive fra din Xbox, skal du bruge samme Microsoft-konto til OneDrive og Xbox. Vi anbefaler, at du kun har én konto pr. person, så du har samlet dit indhold, dine kontakter og dine sikkerheds- og faktureringsoplysninger på ét sted. Du har et par valgmuligheder:

  • Flyt dit Xbox-gamertag til den Microsoft-konto, du bruger til OneDrive. Du kan finde flere oplysninger, hvordan du gør dette, på Xbox-supportwebstedet.

  • Flyt dit OneDrive-indhold til den Microsoft-konto, der er knyttet til Xbox. Den hurtigste måde at gøre det på er ved at bruge OneDrive-skrivebordsappen til at fjerne tilknytningen til din konto. Bemærk, at du ikke kan gøre det på en pc, der kører Windows 8, hvis du er logget på pc'en ved hjælp af din Microsoft-konto.

    1. Fjern tilknytningen til kontoen ved at gå til OneDrive-skrivebordsapp til Windows: Ofte stillede spørgsmål og følge fremgangsmåden under "Kan jeg ændre den konto, jeg bruger til OneDrive?"

    2. Når du har fjernet tilknytningen til kontoen, skal du flytte OneDrive-mappen på computeren til en anden placering.

    3. Genstart OneDrive, og log på med den konto, du vil bruge til Xbox. Du skal vælge placeringen af din OneDrive-mappe igen.

    4. Kopiér indholdet fra den OneDrive-mappe, du flyttede, til den nyeOneDrive-mappe, der er oprettet.

Hvis en anden logger på min Xbox, kan jeg så se personens OneDrive?

For at kunne bruge OneDrive-appen skal den person, som logger på, have et Xbox Live Gold-medlemskab. Hvis du har et Xbox Live Gold-medlemskab, kan du se dine billeder og videoer, når du logger på en andens Xbox.

Bemærk!

Jeg får en meddelelse om, at jeg ikke kan se delte filer

Det sker, hvis en anden er logget på din Xbox med standardindstillingerne for teenager eller barn. Sørg for, at alle med denne profil logger af. Du kan ændre indstillingen for din profil ved at gå til Indstillinger, vælge Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger og angive Medlemsindhold til Alle.

Jeg får en fejlmeddelelse

  • Fejlkode 2: Det tog for lang tid at logge dig på. Kontrollér internetforbindelsen til din Xbox, og prøv at logge af og derefter logge på igen.

  • En fejlkode, der starter med 0x8, f.eks. 0x80070005, 0x80048821, 0x80072EF3, 0x8000000A, 0x83118834, 0x80048823 eller 0x8007274C: Der opstod et problem med at logge dig på OneDrive. Dette kan ske, hvis du har ændret adgangskoden til din Microsoft-konto siden første gang, hvor du loggede på Xbox, eller hvis du omdøbte din konto, da du skiftede til Outlook.com. Følg disse trin for at angive din aktuelle adgangskode:

    1. Tryk på Xbox Guide-knappen på din controller, rul til Indstillinger, og vælg derefter Profil.

    2. Vælg Kontosikkerhed.

    3. Vælg Sikkerhedsbeviser, og angiv derefter dine kontooplysninger.

    4. Start appen igen.

  • Fejlkode 8-14 eller fejlkode 17: Der kan være problemer med OneDrive-tjenesten. Kontrollér OneDrive-tjenestestatus for oplysninger og opdateringer. Hvis der ikke er nogen afbrydelser i tjenesten, kan du prøve at afslutte appen og starte den igen eller prøve igen senere.

  • Fejlkode 15: OneDrive-kontoen er blevet blokeret. Du kan finde flere oplysninger på OneDrive-webstedet.

  • Fejlkode 18-22: Der er problemer med de oplysninger, som OneDrive-appen har modtaget fra OneDrive-tjenesten. Prøv at afslutte appen og starte den igen.

  • Fejlkode 23 (når du forsøger at afspille en video): Prøv at afslutte appen og starte den igen. Hvis det ikke virker, kan det skyldes, at Xbox ikke understøtter videoformatet.

Hvis du får en anden fejlmeddelelse, skal du afslutte OneDrive-appen og starte den igen. Dette løser de fleste problemer. Hvis det ikke virker, kan du stille et spørgsmål i OneDrive-forummerne.

Du kan få mere hjælp til appen ved at gå til Xbox Support til OneDrive-appen.

Gå til OneDrive


Andre ressourcer

Skal du bruge mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i OneDrive-forummet

Har du gode ideer til OneDrive?
Giv os feedback

Kan du ikke logge på OneDrive?
Kontrollér tjenestestatus

Skal du bruge hjælp til at redigere Office-dokumenter på OneDrive-webstedet?
Gå til Office Online-support