Føj alle dine mailkonti til Outlook.com

Outlook.com

IMAP (herunder Yahoo!)

Når du føjer din IMAP-aktiverede konto (f.eks. Yahoo Mail) til Outlook.com, kan du fortsætte med at sende og modtage ny mail fra din aktuelle adresse og importere dine gamle mail- og kalenderoplysninger. Følg disse trin for at tilføje din konto.

Kør importværktøjet

Importværktøjet importerer dine eksisterende mails og konfigurerer Outlook.com, så du kan sende mail fra din IMAP-aktiverede kontoadresse. Kør importværktøjet, og følg vejledningen på skærmen. Når du er færdig, vender du tilbage til denne side for at afslutte de andre trin.

Kør importværktøjet til Yahoo

Kør importværktøjet til andre IMAP-konti

Videresend automatisk mail til Outlook.com

Her er en vejledning til Yahoo Mail på Yahoo!-webstedet.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer videresendelse for andre IMAP-konti i supportafsnittet fra tjenesteudbyderen.

Tilføj dine kontakter

Hvis du har en Yahoo-konto, kan du importere kontaktlisten til webtjenesten Personer i Outlook.com. Hvis du har en anden mailtjeneste, kan du måske også tilknytte din kontaktliste.

Sådan kommer du til Personer

  1. Klik på pilen ud for Outlook.com-logoet øverst til venstre.

    Outlook.com-logo og -pil
  2. Klik på Personer.

    Felter til åbning af Mail, Personer, Kalender og OneDrive

Importér dine Yahoo-kontakter

  1. I Personer under Importér kontakter skal du klikke på Start import.

  2. Klik på Yahoo!, og følg vejledningen på skærmen.

For andre mailtjenester

  1. Log på den mailkonto, du vil importere kontakter fra.

  2. Eksporter dine kontakter til en .CSV-fil, og gem den på din harddisk.

    De forskellie mailtjenester fungerer forskelligt. Se supportsiderne hos din mailudbyder for at få flere oplysninger.

  3. Log på din Outlook.com-konto.

  4. I Personer under Importér kontakter skal du klikke på Start import og derefter klikke på Andre mailtjenester.

  5. Gå til den fil, du gemte i Trin 2, klik på Overfør, og følg derefter vejledningen på skærmen.

Bemærk, at du senere kan afbryde forbindelsen til kontoen, hvis kontakter ikke længere vises på din kontaktliste i Outlook.com.

Importér eller abonner på din kalender

Få mere at vide om forskellen på at abonnere på og importere en kalender under Importér eller abonner på en kalender i Outlook.com

Sådan importerer du dine kalenderoplysninger

Her er vejledningen i eksport af dine Yahoo!-kalendere.

Hvis du vil importere dine kalenderoplysninger fra andre IMAP-konti til Outlook.com, skal du først eksportere dem. De nødvendige trin kan variere fra tjeneste til tjeneste. Når du har eksporteret kalenderoplysningerne, skal du følge vejledningen til import af en kalender i Importér eller abonner på en kalender i Outlook.com.

Sådan abonnerer du på din kalender

Når du vil abonnere på din kalender, skal du først hente den private URL-adresse (som ofte ikke er den URL-adresse, der vises i browserens adresselinje). De nødvendige trin kan variere fra tjeneste til tjeneste. Når du har hentet den private URL-adresse, skal du følge vejledningen for at abonnere på en kalender i Importér eller abonner på en kalender i Outlook.com. Bemærk, at du skal gå til din IMAP-aktiverede konto for at tilføje nye kalenderbegivenheder.

Bemærk!

  • Hvis du importerer din kalender, og du vil fortsætte med at modtage nye begivenheder eller opdateringer, skal du bede folk om at sende begivenheder til din Outlook.com-mailadresse.

  • Hvis du har delt kalenderen i din IMAP-aktiverede konto, vil du sandsynligvis dele din Outlook.com-kalender.

Vælg en "Fra"-adresse

Du kan sende mail fra enhver konto, du har føjet til Outlook.com.

  1. Klik på Ny for at starte en ny mail.

  2. Klik på pil ned ud for din mailadresse (øverste til venstre).

  3. Vælg på listen over adresser.

Indstil din "Fra"-standardadresse

Hvis du sender mange mails fra en af dine adresser, kan du angive den som din "Fra"-standardadresse.

  1. Klik på ikonet Indstillinger Ikonet Indstillinger, og klik derefter på Indstillinger.
  2. Klik på Dine mailkonti.

  3. Under "Fra"-standardadresse skal du vælge den adresse, der skal sendes fra som standard.

  4. Klik på Outlook.com-logoet øverst til venstre for at vende tilbage til din indbakke.

Sortér indgående mail i mapper

Hvis du vil holde mail fra forskellige adresser adskilt (f.eks. din personlige adresse og din virksomhedsadresse), kan du bruge Outlook.com til automatisk at sortere indgående mail i forskellige mapper.

  1. Klik på ikonet IndstillingerIkonet Indstillinger, og klik derefter på Flere mailindstillinger.
  2. Klik på Regler for sortering af nye meddelelser under Tilpasse Outlook, og klik derefter på Ny.

  3. I Trin 1:

    Vælg Feltet Til eller Cc på den første liste.

    Vælg indeholder på den anden liste.

    Angiv adressen på den mail, du vil sortere, i tekstfeltet.

  4. Gør sådan under Trin 2:

    Vælg Flyt til, hvis mappen allerede findes, og vælg mappen på listen.

    Vælg Flyt til ny mappe, hvis mappen endnu ikke findes, og angiv mappenavnet.

    Du kan også automatisk videresende, slette, tilføje eller fjerne en kategori eller markere meddelelsen med et flag.

  5. Klik på Gem.

Bemærk!

  • Meddelelser, der sendes til en adresseliste, føjes ikke til denne mappe.

Du kan få mere hjælp til at tilføje mailkonti ved at kontakte kundesupport.

Se mere

Har du brug for mere hjælp? Outlook.com-forummet kan måske give dig svar på dit spørgsmål.

Få hjælp til skrivebordsappen Outlook.

Har du ideer til Outlook.com? Vi vil gerne høre dem.

Kan du ikke få adgang til Outlook.com? Der kan være problemer hos os.