Fejlfinding af problemer med at holde din SkyDrive synkroniseret

Sådan får du vist eventuelle synkroniseringsproblemer, som påvirker din SkyDrive-mappe:

  • På en pc skal du højreklikke på ikonet SkyDrive (Ikonet SkyDrive) i meddelelsesområdet helt til højre på proceslinjen og derefter klikke på Vis synkroniseringsproblemer.
  • På en Mac skal du klikke på statusikonet for SkyDrive i menulinjen og derefter klikke på Vis problemer.

Her finder du løsninger på ofte forekommende problemer med at holde din SkyDrive synkroniseret.

Vis alle

Din forbindelse til SkyDrive er afbrudt, eller der er midlertidige problemer med SkyDrive-tjenesten.

Prøv at genstarte SkyDrive.

Sådan genstarter du SkyDrive til Windows

  1. Højreklik på ikonet SkyDrive (Ikonet SkyDrive) i meddelelsesområdet helt til højre på proceslinjen.
  2. Klik på Afslut.

  3. Klik på Start, skriv SkyDrive i søgefeltet, og klik derefter på Microsoft SkyDrive. Derved åbnes din SkyDrive-mappe, og SkyDrive-tjenesten startes.

Sådan genstarter du SkyDrive til Mac

  1. Klik på SkyDrive-ikonet på menulinjen.

  2. Klik på Afslut SkyDrive.

  3. Brug Spotlight til at søge efter SkyDrive, og åbn det.

Du har ikke de nødvendige tilladelser til den fil eller mappe, du forsøgte at tilføje.

Prøv at åbne filen eller mappen, og kontrollér, at du har tilladelse til at gemme en kopi af den. Hvis du har problemer med at få adgang til en fil på et netværk, skal du kontakte din netværksadministrator.

En fil kan ikke uploades, fordi der allerede findes en fil eller mappe med samme navn på samme sted

Dette kan ske, hvis du uploader filer på SkyDrive.com samtidig, eller hvis du har foretaget ændringer i din SkyDrive-mappe på en anden computer, som synkroniseres samtidig. Omdøb filen eller mappen, og prøv derefter at tilføje den igen.

Du har tilføjet en fil, som var for stor

Komprimer filen eller gør den mindre, så den fylder mindre end 2 GB, og prøv igen. Hvis du har tilføjet en OneNote-notesbog, skal du sikre dig, at hver sektion fylder mindre end 1 GB.

Der er ikke plads nok på din SkyDrive til den fil eller mappe, du har tilføjet.

Få mere lagerplads, eller flyt filer, du ikke længere har brug for på SkyDrive, fra din SkyDrive-mappe.

Din SkyDrive er fuld

Få mere lagerplads, eller flyt filer, du ikke længere har brug for på SkyDrive, fra din SkyDrive-mappe.

Et filnavn indeholder tegn, der ikke er tilladt.

Giv filen et navn, som ikke begynder eller slutter med et mellemrum, slutter med et punktum eller indeholder nogen af disse tegn: / \ < > : * " ? |

Disse navne er ikke tilladt til filer eller mapper: AUX, PRN, NUL, CON, COM0, COM1, COM2, COM3, COM4, COM5, COM6, COM7, COM8, COM9, LPT0, LPT1, LPT2, LPT3, LPT4, LPT5, LPT6, LPT7, LPT8, LPT9

Du har tilføjet en fil, som var i brug

Hvis du har den åben i en app, skal du gemme den og lukke app'en og derefter forsøge at tilføje den igen.

Den fil eller mappe, du har forsøgt at tilføje, er placeret på en flytbar medieenhed, f.eks. en cd eller et USB-flashdrev, som ikke er tilgængelig.

Sørg for, at den flytbare medieenhed er korrekt tilsluttet computeren, og prøv derefter at tilføje filen igen.

Mappestien til en fil er for lang.

Hele stien, inklusive filnavnet, skal være mindre end 255 tegn lang. Forkort navnet på filen eller undermapperne i SkyDrive, eller vælg en undermappe, der er placeret tættere på mappen på øverste niveau. Følg derefter disse trin for at begynde at synkronisere din SkyDrive-mappe på computeren igen:

  1. Klik på Start, skriv SkyDrive i søgefeltet, og klik derefter på Microsoft SkyDrive. (På en Mac skal du bruge Spotlight til at søge efter SkyDrive-app'en).

  2. Følg trinnene for at vælge dine SkyDrive-indstillinger igen, herunder vælge placeringen af din SkyDrive-mappe og vælge, om du vil starte funktionen Hent filer.

Computeren er ved at løbe tør for plads

Frigør diskplads, og følg derefter disse trin for at begynde at synkronisere din SkyDrive-mappe på computeren igen:

  1. Klik på Start, skriv SkyDrive i søgefeltet, og klik derefter på Microsoft SkyDrive. (På en Mac skal du bruge Spotlight til at søge efter SkyDrive-app'en).

  2. Følg trinnene for at vælge dine SkyDrive-indstillinger igen, herunder vælge placeringen af din SkyDrive-mappe og vælge, om du vil starte funktionen Hent filer.

Gå til SkyDrive


Andre ressourcer

Har du brug for mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i SkyDrive-forummerne

Har du ideer til SkyDrive?
Kom med feedback

Kan du ikke finde SkyDrive?
Kontrollér tjenestestatus

Har du brug for hjælp til at redigere Microsoft Office-dokumenter på SkyDrive?
Gå til Hjælp og trinvise vejledninger til Office Web Apps