Beskyt din pc

Windows 8, Windows RT

BitLocker-drevkryptering i Kontrolpanel

Lås dine data med BitLocker-drevkryptering

Du kan kryptere – eller "scramble" – data på din pc ved hjælp af BitLocker-drevkryptering for at beskytte dem yderligere. Det er kun nogen med den rette krypteringsnøgle (f.eks. adgangskode eller pinkode), der kan dekryptere og læse dem. BitLocker kan kryptere et helt drev på din pc og være med til at forhindre hackere i at stjæle din adgangskode. Hvis selve din pc bliver væk eller stjålet, er BitLocker også med til at forhindre andre i at få adgang til dine data ved fysisk at installere dit låste drev på en anden pc.

Bemærk!

Vær klar til BitLocker

Hvis du har planer om at bruge BitLocker, er der flere ting, du skal tænke over:

  • Hvilken type drev du vil låse. Du kan slå BitLocker til for dit operativsystemdrev (det drev, hvor Windows er installeret), et permanent datadrev (f.eks. et internt harddiskdrev) eller et flytbart datadrev (f.eks. et USB-flashdrev).

  • Hvordan du vil kunne låse drevet op. Afhængig af den type drev, du vælger at låse, kan du blive bedt om at:

    • Oprette en adgangskode eller pinkode, du skal skrive for at låse drevet op.

    • Knytte et sikkerhedskort til drevet, så kun nogen med dette kort og pinkoden kan låse drevet op.

    • Gemme en kopi af krypteringsnøglen på et USB-flashdrev, så kun nogen, der indsætter flashdrevet, kan låse drevet op.

    Du kan finde flere oplysninger om de forskellige oplåsningsmuligheder under Lås et BitLocker-beskyttet drev op.

  • Hvordan du vil opbevare din genoprettelsesnøgle. Hvis du glemmer din BitLocker-adgangskode, eller hvis der sker noget med din pc, der forhindrer den i at få adgang til det krypterede drev, kan du stadig bruge en genoprettelsesnøgle (en streng på 48 vilkårlige tal) til at komme tilbage til drevet. Der er forskellige steder, hvor du kan opbevare genoprettelsesnøglen til hver type drev, men sørg for at tage en sikkerhedskopi til sikker opbevaring (selvom du udskriver den).

    Advarsel!

    • Det er vigtigt, at du opbevarer din genoprettelsesnøgle et sikkert sted, væk fra din pc. Hvis du mister den, kan du miste adgangen til dine filer permanent.

Slå BitLocker til

BitLocker kan lyde afskrækkende, men det er ikke så kompliceret, som det ser ud til. Når du har valgt den type af drev, du vil låse, viser guiden BitLocker-drevkryptering dig vej gennem resten af beslutningsprocessen.

Vis alle

Lås operativsystemdrevet

Sådan låser du det drev, som Windows er installeret på:

  1. Brug amuletten Søg til at finde og åbne BitLocker-drevkryptering.

  2. Udvid drevoplysningerne under Operativsystemdrev, og tryk eller klik derefter på Slå BitLocker til. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

    Guiden BitLocker-drevkryptering kan være lidt tid om at klargøre din pc. Følg vejledningen, indtil skærmbilledet Vælg, hvordan drevet skal låses op ved start vises.

  3. Vælg, hvordan du vil låse drevet op, og følg derefter vejledningen, indtil skærmbilledet Hvordan vil du sikkerhedskopiere genoprettelsesnøglen? vises.

  4. Vælg, hvordan du vil sikkerhedskopiere genoprettelsesnøglen, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Du kan udskrive en kopi af genoprettelsesnøglen til sikker opbevaring.

  5. Vælg, hvor meget af drevet der skal krypteres, og tryk eller klik derefter på Næste.

  6. Sådan gør du:

    • Tryk eller klik på Start kryptering for at starte krypteringen af drevet med det samme.

    • Markér afkrydsningsfeltet Kør BitLocker-systemkontrol for at være sikker på, at din pc kan læse både din krypteringsnøgle og genoprettelsesnøgle, og tryk eller klik derefter på Fortsæt.

      Kørsel af systemkontrollen er endnu en metode, der er med til at sikre, at BitLocker fungerer glat, men den kan vare længere og kræver genstart af din pc. Hvis du vælger at køre systemkontrollen, skal du sørge for at gemme dit arbejde før genstarten. Når din pc genstarter, bliver du bedt om at låse operativsystemdrevet op med den metode, du lige har valgt.

Lås et permanent datadrev

Sådan låser du et datadrev, som er inde i din pc:

  1. Brug amuletten Søg til at finde og åbne BitLocker-drevkryptering.

  2. Udvid drevoplysningerne under Permanente datadrev for det drev, du vil låse, og tryk eller klik derefter på Slå BitLocker til. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

  3. Vælg, hvordan du vil låse drevet op, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Du vil måske kunne vælge mere end én oplåsningsmetode.

  4. Vælg, hvordan du vil sikkerhedskopiere genoprettelsesnøglen, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Du kan udskrive en kopi af genoprettelsesnøglen til sikker opbevaring.

  5. Vælg, hvor meget af drevet der skal krypteres, og tryk eller klik derefter på Næste.

  6. Tryk eller klik på Start kryptering.

Lås et flytbart datadrev

Sådan låser du et drev, du sætter i en USB-port på din pc:

  1. Sæt det drev, du vil låse, i en USB-port på din pc.

  2. Brug amuletten Søg til at finde og åbne BitLocker-drevkryptering.

  3. Udvid drevoplysningerne under Flytbare datadrev - BitLocker To Go for det drev, du vil låse, og tryk eller klik derefter på Slå BitLocker til.

  4. Vælg, hvordan du vil låse drevet op, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Du vil måske kunne vælge mere end én oplåsningsmetode.

  5. Vælg, hvordan du vil sikkerhedskopiere genoprettelsesnøglen, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Du kan udskrive en kopi af genoprettelsesnøglen til sikker opbevaring.

  6. Vælg, hvor meget af drevet der skal krypteres, og tryk eller klik derefter på Næste.

  7. Tryk eller klik på Start kryptering.

Se mere

Få support til sikkerhed, beskyttelse af personlige oplysninger og konti.

Hjælp med at beskytte dine filer, hvis dit drev bliver beskadiget.

Udnyt mulighederne i skyen til at holde dine filer beskyttet.