Hvorfor kan jeg ikke oprette forbindelse til andre pc'er?

Der kan være flere årsager til, at du ikke kan oprette forbindelse til andre pc'er på dit hjemmenetværk eller ikke kan dele filer og printere med dem. Søg efter et bestemt problem og mulige løsninger i følgende tabel. Du kan finde flere oplysninger om deling af filer og mapper med andre personer under Dele filer og mapper og ændre tilladelser.

Problem
Mulige løsninger

Du har ikke oprettet eller tilsluttet dig en hjemmegruppe.

En hjemmegruppe forbinder pc'er på dit hjemmenetværk, så du kan dele billeder, musik, videoer og printere. Det er nemmest at dele filer og printere på et netværk ved at oprette eller tilslutte sig en hjemmegruppe.

Bemærk!

  • Hjemmegrupper er tilgængelige i Windows 8.1, Windows RT 8.1 og Windows 7. Du kan deltage i en hjemmegruppe på en pc, der kører Windows RT 8.1, men du kan ikke oprette en hjemmegruppe eller dele indhold med hjemmegruppen. I Windows 7 Starter og Windows 7 Home Basic kan du deltage i en hjemmegruppe, men du kan ikke oprette en. Hjemmegruppe er ikke tilgængelig i Windows Server 2008 R2.

Sådan opretter eller tilslutter du dig en hjemmegruppe

  1. Åbn Hjemmegruppe ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Indstil (hvis du bruger en mus, skal du pege på nederst højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og klikke på Indstil). Tryk eller klik på Skift pc-indstillinger, tryk eller klik på Netværk, og tryk eller klik derefter på Hjemmegruppe.

  2. Tryk eller klik på Opret, eller indtast adgangskoden for hjemmegruppen, og tryk eller klik derefter på Deltag.

Du bruger ikke en hjemmegruppe, og den mappe eller printer, du forsøger at få fat i, er ikke blevet delt.

Vi anbefaler, at du bruger en hjemmegruppe til at dele filer og printere på netværket, da det er meget nemmere at konfigurere. Deling af filer og printere uden brug af en hjemmegruppe er en proces i to dele. Først skal du aktivere skyderen Find enheder og indhold som beskrevet i følgende trin. Derefter skal du angive egenskaber for deling på selve elementet.

Skyderen Find enheder og indhold er slået fra.

Sådan finder du pc'er, enheder og indhold på dit netværk

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Netværk, og slå derefter skyderen Find enheder og indhold til.

Netværksregistrering er slået fra.

Følg trinnene i det forrige afsnit for at slå skyderen Find enheder og indhold til.

Adgangskodebeskyttet deling er slået til.

Adgangskodebeskyttet deling er som standard aktiveret på pc'er i arbejdsgrupper. Når adgangskodebeskyttet deling er slået til, kan de personer, der bruger andre pc'er på netværket, ikke få fat i de delte mapper eller printere, medmindre de har en brugerkonto på din pc. Der er to måder at slå fil- eller printerdeling til på:

  • Opret ens brugerkonti på alle pc'er i arbejdsgruppen (anbefales). Du kan finde flere oplysninger under Oprette en brugerkonto.

  • Slå adgangskodebeskyttet deling fra. Følg disse trin for at slå adgangskodebeskyttet deling fra:

  1. Åbn Avancerede delingsindstillinger ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg). Indtast Avanceret deling i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Administration af avancerede delingsindstillinger.

  2. Klik på vinkeltegnet Vinkeltegnet for at udvide den aktuelle netværksprofil.
  3. Klik på Slå adgangskodebeskyttet deling fra under Adgangskodebeskyttet deling, og klik derefter på Gem ændringer. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

Bemærk!

  • Adgangskodebeskyttet deling er ikke tilgængelig på de pc'er, der er på et domæne.

  • Du kan kun oprette forbindelse til et domæne, hvis din pc kører Windows 8.1 Pro eller Windows 8.1 Enterprise.

Pc'erne er ikke placeret i samme arbejdsgruppe.

Sådan bliver du medlem af eller opretter en arbejdsgruppe

  1. Åbn System ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Indtast System i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på System.

  2. Tryk eller klik på Skift indstillinger under Computernavn, domæne og arbejdsgruppeindstillinger. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

  3. Tryk eller klik på Skift på fanen Computernavn i dialogboksen Egenskaber for system.

  4. Tryk eller klik på Arbejdsgruppe under Medlem af i dialogboksen Ændring af domæne- eller computernavn, og gør et af følgende:

    • Hvis du vil være medlem af en eksisterende arbejdsgruppe, skal du skrive navnet på den arbejdsgruppe, du vil være medlem af, og derefter trykke eller klikke på OK.

    • Hvis du vil oprette en ny arbejdsgruppe, skal du skrive navnet på den arbejdsgruppe, du vil oprette, og derefter trykke eller klikke på OK.

Du har ikke adgangstilladelser til den fil eller mappe, som du prøver at få fat i.

Kontakt ejeren af filen eller mappen for at bede om tilladelse.

Hvis du er på et firmanetværk, skal du kontakte din it-administrator.

Gruppepolitik kan blokere forbindelsen.

Hvis den pc, du forsøger at oprette forbindelse til, hører til et domæne (f.eks. på et firmanetværk), er det muligt, at it-administratoren har aktiveret en politik, der blokerer forbindelser til domænetilknyttede pc'er. Kontakt it-administratoren for at få hjælp.

Din pc har ikke de seneste opdateringer til din router.

Kontakt routerproducenten for at sikre dig, at du har de seneste opdateringer.

Har du brug for mere hjælp?