Vælg de apps, Windows bruger som standard

En standardapp er det program, som Windows automatisk bruger, når du åbner en bestemt type fil, som f.eks. et musiknummer, en film, et billede eller en webside.

Du kan f.eks. have mere end én billederedigeringsapp installeret på din pc. Du kan vælge én af dem til at være den standardapp, der starter, når du åbner et billede.

Sådan åbnes standardsiden

  1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, klikke på Indstillinger og derefter klikke på Skift pc-indstillinger.

  2. Tryk eller klik på Søg og apps, og tryk eller klik derefter på Standarder.

Vis alle

Vælg dine standardapps

Den standard, du vælger, gælder kun for din konto. Den påvirker ikke andre brugerkonti på denne pc.

  1. Tryk eller klik på en aktuel standardapp på standardsiden. Hvis der ikke er nogen standard, skal du trykke eller klikke på Vælg en standard.

  2. Tryk eller klik på en ny standardapp.

Bemærk!

  • Standardappen til mail skal være en, der er installeret på pc'en. Du kan ikke benytte en webbaseret mailtjeneste som Outlook.com, Gmail eller Yahoo! som standardprogram til mail.

Vælg standardapps efter filtype eller protokol

Du kan finjustere standardapps på basis af filtype eller protokol. Du kan f.eks. få åbnet alle .jpg-billedfiler i én app og alle .bmp-billedfiler i en anden app.

Den standard, du vælger, gælder kun for din konto. Den påvirker ikke andre brugerkonti på denne pc.

  1. På standardsiden skal du trykke eller klikke på Vælg standardapps efter filtype eller Vælg standardapps efter protokol.

  2. Tryk eller klik på en aktuel standardapp,
    – Eller –
    Hvis der ikke er nogen standard, skal du trykke eller klikke på Vælg en standard.

  3. Tryk eller klik på en ny standardapp.

Bemærk!

  • Når du ændrer en standardapp for en filtype eller protokol, kan du ikke lade den stå tom. Du skal vælge en ny app.

Angive standardprogrammer for denne computer

Du kan gøre et program utilgængeligt uden at fjerne det. Du kan finde flere oplysninger under Angive programadgang og computerstandarder.