Sådan udføres en ren installation af Windows

Du kan udføre en ren installation af Windows 8.1 eller Windows 8 ved hjælp af installationsmedier som f.eks. et dvd- eller USB-flashdrev. Du behøver ikke at have en tidligere version af Windows installeret på din pc for at kunne foretage en ren installation af Windows 8.1, men det gør du for Windows 8. Hvis din pc ikke allerede har en version af Windows installeret, skal du installere en tidligere version af Windows eller købe Windows 8.1 eller en System Builder-version af Windows 8 hos en lokal forhandler, hvis den er tilgængelig i dit land eller område.

Sådan udføres en ren installation ved hjælp af en dvd eller et USB-flashdrev

Hvis du har købt Windows 8.1 eller Windows 8 på dvd fra en bestemt forhandler eller oprettede et dvd-drev eller et USB-flashdrev, som kan bootstartes, da du downloadede Windows ved hjælp af Opgraderingsassistent, skal du følge disse trin for at udføre en ren installation.

Advarsel!

  • Hvis du formaterer en partition under installation, slettes alle data på partitionen. Derfor er det vigtigt, at du sikkerhedskopierer alle data, du vil beholde, inden du går i gang.

  1. Tænd pc'en, så Windows starter normalt, indsæt dvd'en eller USB-flashdrevet, og sluk derefter pc'en.

  2. Genstart pc'en, og tryk derefter på en vilkårlig tast for at starte fra dvd'en eller USB-flashdrevet.

    Hvis du genstarter din pc, og din aktuelle version af Windows starter, skal du muligvis åbne en startmenu eller ændre startrækkefølgen i BIOS- eller UEFI-indstillingerne på din pc, så pc'en starter fra det pågældende medie. Hvis du vil åbne en startmenu eller ændre startrækkefølgen, skal du som regel trykke på en kombination af taster (f.eks. F2, F12, Delete, Esc osv.), umiddelbart efter du har startet din pc. Du kan finde en vejledning i ændring af startrækkefølgen for din pc i den dokumentation, der fulgte med din pc, eller du kan besøge producentens websted.

    Hvis den aktuelle version af Windows stadig startes, kan du forsøge igen ved at vente, indtil du i Windows bliver bedt om at logge på, lukke helt og derefter genstarte din pc.

  3. Angiv dit sprog og andre indstillinger på siden Installer Windows, og tryk eller klik derefter på Næste.

  4. Tryk eller klik på Installer Windows.

  5. På siden Angiv produktnøglen til aktivering af Windows skal du angive produktnøglen.

    Produktnøglen findes på æsken til dvd'en med Windows 8.1 eller i en mail med en købsbekræftelse. Den har dette format: PRODUKTNØGLE: XXXXX-XXXXX-XXXXX-XXXXX-XXXXX.

  6. Hvis du accepterer licensvilkårene på siden Læs licensvilkårene, skal du trykke eller klikke på Jeg accepterer licensvilkårene og derefter trykke eller klikke på Næste.

  7. Tryk eller klik på Brugerdefineret på siden Hvilken installationstype foretrækker du?.

  8. På siden Hvor vil du installere Windows? skal du gøre et af følgende:

    • I Windows 8.1 skal du trykke eller klikke på den partition, du ønsker, trykke eller klikke på den formatering, du vil udføre, hvis den er nødvendig, og derefter følge vejledningen.

    • I Windows 8 skal du trykke eller klikke på Drevindstillinger (avanceret), trykke eller klikke på den partition, du ønsker at ændre, trykke eller klikke på den formatering, du vil udføre, hvis den er nødvendig, og derefter følge vejledningen.

  9. Tryk eller klik på Næste, når du er færdig med at formatere.

  10. Følg vejledningen for at afslutte installationen af Windows.

Bemærk!