Forbinde dit hjemmenetværk med internettet

Du skal have en internetudbyder og hardware for at kunne forbinde dit netværk med internettet:

  • ISP: En ISP (internetudbyder) er et firma, der giver adgang til internettet. Du skal oprette en abonnementskonto hos en internetudbyder på samme måde som ved et telefonabonnement. Internetudbydere er ofte telefonselskaber (til DSL eller fiberoptisk forbindelse) eller tv-udbydere (til kabel eller satellitforbindelse).

  • Hardware: Til en bredbåndsforbindelse som f.eks. DSL, fiberoptik eller kabel skal du have et bredbåndsmodem. Dette kan være inkluderet som en del af startpakken fra din internetudbyder, når du opretter en bredbåndskonto, eller du skal muligvis leje eller købe et modem separat. Hvis flere pc'er skal dele internetadgangen via et hjemmenetværk, skal du også have en router. (Nogle gange er et modem og en router kombineret i én enhed).

Konfigurere hardware til en bredbåndsforbindelse (DSL, fiberoptik, kabel eller satellit)

Følgende trin varierer alt efter dine konkrete enheder.

Vis alle

Sådan tilslutter du én enhed (kombineret modem og router)

Illustration af et kombineret modem og router, der er tilsluttet
Et kombineret modem og router tilsluttet
  1. Tilslut enhedens strømkabel i en stikkontakt.

  2. Tilslut den ene ende af en telefonledning i enhedens WAN-port (Wide Area Network), og sæt derefter den anden ende i et vægstik. (DSL-brugere: Brug ikke et DSL-filter på telefonlinjen).

  3. Tilslut den ene ende af et netværkskabel (Ethernet) i enhedens LAN-port, og tilslut derefter den anden ende i netværksporten på pc'en. (Hvis du opretter trådløs forbindelse, kan du springe dette trin over).

  4. Start (eller genstart) pc'en.

Sådan tilslutter du to enheder (et separat modem og en router)

Illustration af et modem og router, der er tilsluttet
Et modem og en router tilsluttet
  1. Tilslut modemmets strømkabel i en stikkontakt.

  2. Tilslut den ene ende af en telefonledning til modemmet, og tilslut den anden ende til et vægstik. (DSL-brugere: Brug ikke et DSL-filter på telefonlinjen).

  3. Tilslut den ene ende af et netværkskabel (Ethernet) i modemmet, og tilslut derefter den anden ende i WAN-porten på routeren.

  4. Sæt routeren i en stikkontakt.

  5. Tilslut den ene ende af et netværkskabel (Ethernet) i routerens LAN-port, og tilslut den anden ende i netværksporten på den pc, du vil oprette forbindelse til internettet fra. (Hvis du opretter trådløs forbindelse, kan du springe dette trin over).

  6. Start (eller genstart) pc'en.