Billeder

Windows 8.1, Windows RT 8.1

Redigere billeder

Nogle gange har billeder brug for en lille tilpasning, så de viser øjeblikket, som du husker det – ved at gøre himlen mere blå eller fjerne røde øjne. Appen Billeder foretager automatiske rettelser for dig, eller du kan eksperimentere med lys- og farvejusteringer, effekter og finjustering samt beskæring og rotation. Her er nogle indstillinger, der kan hjælpe dig i gang:

  • Lad appen udføre justeringerne for dig.

  • Udfør grundlæggende rettelser, f.eks. at fjerne røde øjne og retouchere skønhedsfejl.

  • Juster lyset, f.eks. ændre lysstyrke, kontrast, lyse steder og skygger.

  • Juster farven, f.eks. ændre temperatur, farvetoner og farvemætning. Du kan også vælge en farve og bruge Farveudvidelse til at justere denne farve i dit billede.

  • Tilføj effekter, f.eks. gøre hjørnerne mørkere eller lysere med Vignet og ændre fokusområdet med Selektiv fokus.

  • Roter dine billeder.

  • Beskær dine billeder. Du kan vælge på en liste over muligheder eller justere størrelsen manuelt.

Redigeringsindstillinger til Ret automatisk

Grundlæggende redigering af billeder

Disse trin hjælper dig i gang og lærer dig at gemme dine ændringer. Når du er i gang med at redigere, kan du eksperimentere med forskellige justeringer og effekter. Du kan finde en fuld beskrivelse af, hvordan du bruger de enkelte funktioner, under Redigere billeder og videoer.

  1. Åbn et billede.

  2. Stryg op fra den nederste kant.
    Højreklik i app'en, hvis du bruger en mus.
  3. Tryk eller klik på Rediger.

    Standardappkommandoer
  4. Tryk eller klik på en kategori i venstre side, og tryk eller klik derefter på en redigeringsindstilling i højre side.

  5. Foretag din redigering. Du kan finde flere oplysninger om de enkelte indstillinger i de følgende afsnit.

  6. Hvis du vil zoome ind og ud på billedet, kan du bruge + og - nederst til højre eller knibe og trække fingrene på skærmen.

  7. Stryg op fra den nederste kant, eller højreklik for at bruge andre redigeringsindstillinger, som kan omfatte:

    • Fortryd

    • Annuller Fortryd

    • Se oprindelig (tryk på og hold nede, eller klik og hold for at se det oprindelige billede)

    • Annuller

  8. Når du er færdig med at foretage ændringer, skal du stryge ind fra skærmens nederste kant eller højreklikke og derefter gemme dit billede. Du kan gemme en kopi eller opdatere det oprindelige billede. (Du får muligvis kun vist en af disse muligheder, afhængigt af filtypen og gældende tilladelser).

Bemærk!

  • Hvis indstillingerne Annuller Fortryd og Se oprindelig ikke vises, har du ikke den seneste opdatering til Windows 8.1 og Windows RT 8.1. Du kan finde flere oplysninger under Installer den seneste Windows 8.1-opdatering.

Næste: Gem billeder på OneDrive