Find og organiser

Windows 8, Windows RT

Find og organiser dine filer med Windows

Find og organiser

Når det gælder dine mapper og filer, er du så én, der arkiverer og organiserer det hele pænt og ordentligt i en personligt tilpasset mappestruktur, eller én, der dynger det hele op og gemmer det, hvor det nu er nemmest? Eller du er måske en, som gør begge dele. Windows fungerer, uanset hvordan du vil gemme dine filer.

Søg

Den bedste måde at finde et dokument på, uanset hvor du har gemt det, er at bruge amuletten Søg. Amuletten Søg er tilgængelig overalt i Windows 8 og Windows RT. Den hjælper dig med at finde apps, indstillinger samt filer på pc'en.

Sådan finder du amuletten Søg:

  • Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Søg.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg.

Den erstatter søgefeltet i menuen Start, som du måske har været vant til at bruge i Windows 7 eller Windows Vista. Med amuletten Søg er der plads til flere resultater og flere oplysninger om hvert resultat.

Brug amuletten Søg til at finde en app på pc'en

Du kan også bruge amuletten Søg til at søge i en app, der er installeret på computeren. Hvis du f.eks. skriver et dokument i en tekstbehandlings-app, kan du bruge amuletten Søg til at finde et andet dokument på pc'en eller hurtigt slå noget op i en leksikon-app.

Se mere

Se efter løsninger i supportafsnittet Tryk, mus og søg.

Brug SkyDrive til at undgå flere versioner af samme fil.

Brug amuletterne, f.eks. amuletten Søg, til at hjælpe dig med at gøre det, du oftest gør.

Tilføj de filer og apps, du bruger mest, på startskærmen.