Tip til at løse problemer med Afspil

Her er et par forslag, du skal overveje, hvis du har problemer med at afspille billeder, videoer og musik ved hjælp af Afspil.

Vis alle

Understøtter den app, du bruger, Afspil?

Det er ikke alle medieapps, der fungerer med Afspil. Prøv at streame med appen Billeder, Video eller Musik, der er indbygget i Windows 8.1 og Windows RT 8.1. Dette vil hjælpe dig med at finde ud af, om det er den app, du bruger, din enhed eller din netværkskonfiguration, der forårsager et problem.

Er din Afspil-enhed tændt og tilsluttet?

Det lyder måske for simpelt, men sørg for, at din enhed er tændt og klar til brug.

Hvis din Afspil-enhed ikke optræder på listen med dine andre enheder på siden Enheder under Pc-indstillinger, kan det skyldes, at den ikke er tilsluttet netværket.

Sådan kontrolleres for tilsluttede enheder

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Pc og enheder, og tryk eller klik derefter på Enheder.

Du kan finde løsninger på problemer med tilslutning af din enhed til et netværk i de oplysninger, der fulgte med din enhed.

Kan din pc dele filer og enheder på et netværk?

Hvis du vil oprette forbindelse til og vælge en Afspil-enhed på din pc, skal du kontrollere, at Find enheder og indhold under Pc-indstillinger er slået til for det hjemmenetværk, du har forbindelse til. Du kan finde flere oplysninger under Finde pc'er, enheder og indhold på dit netværk.

Bruger du en kompatibel Afspil-enhed?

På netværk du har tillid til, registrerer Windows automatisk passende Afspil-enheder, som f.eks. tv og netværkstilsluttede højttalere. Hvis din enhed ikke optræder på listen på siden Enheder, kan det skyldes, at den ikke er kompatibel med Windows.

Sådan kontrollerer du, om den tilsluttede enhed er kompatibel

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Pc og enheder, og tryk eller klik derefter på Enheder.

    Windows viser de enheder, der genkendes som kompatible med Play, fra video-, billed- og musikapps.

Du kan finde flere oplysninger om kompatible enheder under Windows Kompatibilitetscenter og listen over Windows-certificerede produkter.

Forsøger du at afspille indhold, der er beskyttet af ophavsret?

Film og tv-shows, som du lejer eller streamer fra udbydere, som f.eks. NetFlix, Amazon eller Hulu, fungerer ikke sammen med Afspil på grund af beskyttelse af ophavsretten DRM (Digital Rights Management). Du kan streame indhold, som f.eks. dine videoer, dine billeder og det meste musik. Du kan måske afspille de sange, som du har købt i en onlinebutik men ikke de sange, som du har lejet gennem en abonnementstjeneste. Du kan også afspille musik, videoer og billeder fra HTML5-websteder i Internet Explorer 11.

Søg efter svar i det relevante Microsoft-community

Hvis ingen af disse løsningsforslag løser problemet, kan du gå til community-siderne Hardware og drivere og Musik, Billeder og Video i Windows-forummet, hvor du kan finde løsninger, som andre personer har fundet til de problemer, de har oplevet.

Har du brug for mere hjælp?