Tilslutte flere skærme til din pc
Tilslutning af en anden skærm til din bærbare eller stationære pc er en god måde til at få det bedste ud af din pc på. Du kan bruge én skærm til arbejde (programmering, filer, arbejdsrelaterede mails) og den anden til sjov (chatte med venner, sociale opdateringer eller film).
Tilslutte en anden skærm til din pc
Når du vil slutte en skærm til din stationære pc, skal du bruge et skærmkort, der har to DVI-porte (eller VGA-porte) – i dag har de fleste pc'er dette, og de fleste fladskærme har en tilsvarende port. Hvis du har et skærmkort med to porte, kan du som regel slutte to skærme til de tilsvarende porte. Se efter skærmportene bag på din stationære pc, og sæt kablet fra hver skærm i den tilsvarende port. Disse porte sluttes direkte til dit skærmkort.
Hvis du har en bærbar computer eller tablet, skal du slutte en skærm til pc'ens DVI-, VGA- eller HDMI-port, og Windows 8
og Windows RT registrerer automatisk skærmen.
I begge tilfælde kan du få brug for en adapter til at slutte et DVI-kabel til en VGA-port eller omvendt.
Konfigurere dine skærme
Når du har tilsluttet din skærm, kan du vælge dine visningsindstillinger.
Sådan kan du angive, hvad der vises på den anden skærm
Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Enheder.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Enheder.
Tryk eller klik på Anden skærm, og vælg derefter en af disse indstillinger:
Dupliker. Du vil se de samme ting på begge skærme.
Udvid. Dit skærmbillede deles nu på to skærme, og du kan trække i og flytte elementer mellem de to.
Kun anden skærm. Du kan se alt på den tilsluttede skærm, og den anden forbliver tom.
Sådan styrer du, hvordan markøren fungerer, når den ene skærm er en touchskærm, og den anden ikke er
Åbn Indstillinger for tablet-pc på touchskærmen ved at stryge ind fra fra højre kant af skærmen, trykke på Søg, skrive Tablet, vælge Indstillinger og trykke på Indstillinger for tablet-pc.
Tryk på
Konfigurer.

Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.
Tryk på Berøringsinput, hvis du får forskellige valgmuligheder. Følg derefter vejledningen på skærmen.