Gendan filer eller mapper ved hjælp af Filhistorik

Se en video om, hvordan du gendanner tidligere versioner af filer ved hjælp af Filhistorik. (Hvis du vil have vist undertekster på dit sprog, skal du trykke eller klikke på knappen Undertekster for hørehæmmede Knappen Undertekster for hørehæmmede).

Filhistorik sikkerhedskopierer med jævne mellemrum versioner af dine filer i mapperne Dokumenter, Musik, Billeder, Videoer og Skrivebord, samt de OneDrive-filer, der findes offline, på din pc. Med tiden får du en samlet oversigt over dine filer. Hvis originalerne går tabt, beskadiges eller slettes, kan du gendanne dem. Du kan også gennemse og gendanne forskellige versioner af dine filer. Hvis du f.eks. vil gendanne en ældre version af en fil (også selvom den ikke er slettet eller mistet), kan du søge i en tidslinje, vælge den ønskede version og gendanne den.

Hvis du ikke har konfigureret et drev til Filhistorik og slået Filhistorik til endnu, kan du gå til Konfigurere et drev til Filhistorik. Du kan finde flere oplysninger om fejlfinding af problemer, udelukkelse af mapper og skift af drev og indstillinger under Hvad nu, hvis noget går galt i Filhistorik?

Sådan gendanner du dine filer eller mapper

  1. Stryg indad fra højre kant af skærmbilledet, tryk på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg), skriv gendan dine filer i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Gendan dine filer med Filhistorik.

  2. Angiv navnet på den fil, du søger efter, i søgefeltet, eller brug venstre og højre pil til at gennemse de forskellige versioner af dine mapper og filer.

  3. Vælg det, du vil gendanne til den oprindelige placering, og tryk eller klik derefter på knappen Gendan.

    Hvis du vil gendanne dine filer til en anden placering end den oprindelige, skal du trykke på og holde nede eller højreklikke på knappen Gendan, trykke eller klikke på Gendan til og derefter vælge en ny placering.