Sammenhæng i din tilværelse


Sådan giver en Microsoft-konto dig en bedre oplevelse

Hvad er en Microsoft-konto?

En Microsoft-konto består af en mailadresse og en adgangskode, du bruger til at logge på tjenester som SkyDrive, din Windows Phone, Xbox LIVE eller Outlook. Hvis du allerede bruger en eller flere af disse tjenester, har du allerede en Microsoft-konto. Du kan vælge at logge på din pc med en eksisterende Microsoft-konto, eller du kan oprette en ny Microsoft-konto, når du konfigurerer din Windows 8- eller Windows RTpc første gang.

Hvis du ikke oprettede en Microsoft-konto, da du konfigurerede din pc første gang, kan du gøre det nu:

  1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, klikke på Indstillinger og derefter klikke på Skift pc-indstillinger.

  2. Tryk eller klik på Brugere, tryk eller klik på Log på med en Microsoft-konto, og følg derefter vejledningen.

Hvis du ikke har en mailadresse, kan du få en gratis Outlook.com-konto og bruge den som din nye Microsoft-konto.

Hvorfor skal jeg logge på med min Microsoft-konto?

Når du bruger din Microsoft-konto til at logge på din pc, er det din nøgle til gratis onlinelager, mobil underholdning, tusindvis af apps i Windows Store og nem forbindelse mellem dine enheder og konti.

Apps fra Windows Store

Du skal bruge en Microsoft-konto til at hente apps fra Windows Store. Hvis du har en konto, kan du hente apps fra de tusindvis af tilgængelige apps i Store og downloade dem på op til fem pc'er, der kører Windows 8 eller Windows RT.

Skærmbillede af Windows Store

Dine venner samlet på ét sted

Knyt dine Facebook-, Twitter-, Outlook- og LinkedIn-konti til appen Personer, og du kan se dine venners kontaktoplysninger og statusopdateringer ét sted.

Skærmbillede af Personer-hubben

Dine billeder samlet på ét sted

Knyt konti til appen Billeder for at se alle dine Flickr-, SkyDrive- og Facebook-billeder i appen og også for at se billeder, andre har delt med dig.

Skærmbillede af appen Billeder

Flere fordele

Hent temaer, browserfavoritter og -data, indhold i dine apps, billeder og også ting som sprog og andre indstillinger på op til fem Windows 8 og Windows RTpc'er.

Microsoft-konto + 7 GB gratisSkyDrive- lagerplads

Med en Microsoft-konto får du 7 GB gratis lagerplads til filer i skyen med SkyDrive, som er et sted, hvor du kan se, gemme og dele dine dokumenter og billeder. Din Microsoft-konto opretter forbindelse mellem din pc og SkyDrive, så du kan gemme og hente dine filer i skyen.

Skærmbillede af SkyDrive

Der findes også en gratis SkyDrive-app til Windows 8 og Windows RT. Download og installer den, og du kan gøre følgende:

  • Se og downloade dine filer på SkyDrive, herunder filer, andre har delt med dig, og Office-dokumenter du har åbnet for nylig.

  • Uploade filer på SkyDrive, så du kan få adgang til dem fra andre computere eller fra din telefon.

  • Dele filer direkte fra SkyDrive-appen ved at bruge amuletten Del uden at skulle åbne appen Mail. Åbn amuletten Del, mens SkyDrive-appen er åben, og vælg indstillingen Mail. Du kan oprette en meddelelse med et link til filerne eller billederne fra SkyDrive.

  • Uploade eller åbne filer på SkyDrive fra andre Windows Store-apps på din pc. Du kan gemme et billede, du har modtaget via mail, på SkyDrive. Når du vælger et billede til låseskærmen, kan du også vælge et billede fra SkyDrive.

  • Se billeder, du gemmer på SkyDrive og automatisk få dem vist i appen Billeder som flotte billeder på hele skærmen, hvor du kan se dem som slideshows.

Hvad hvis jeg har mere end én Microsoft-konto?

Hvis du har mere end én Microsoft-konto, skal du vælge, hvilken konto der skal være den primære – den, du skal bruge til at logge på din pc og hente apps fra Windows Store.

Vi hjælper dig med at vælge den

Hvis du har mere end én konto, er det en god ide at vælge den, du bruger mest. Hvis du er spiller, kan du vælge dit Xbox Live ID som din primære konto. Hvis der er en bestemt mailadresse, du bruger mest, kan du f.eks. vælge den. Brug dette websted, hvis du skal have hjælp til at vælge. (kun på engelsk)

Tilføj dine sikkerhedsoplysninger

Hvis du skulle glemme din adgangskode, eller din konto bliver hacket, kan vi bruge dine sikkerhedsoplysninger til at bekræfte din identitet og hjælpe dig med at komme tilbage til din konto – og tilbage til de ting, der betyder noget for dig. Det er vigtigt, at du tilføjer sikkerhedsoplysninger og kontrollerer, at de er korrekte.

Skærmbillede af, hvordan du føjer sikkerhedsoplysninger til din Microsoft-konto på pc'en

Sådan gør du:

  1. Gå til websiden for Microsoft-kontoen, og log på.

  2. Under Adgangskode og sikkerhedsoplysninger skal du trykke eller klikke på Rediger sikkerhedsoplysninger.

  3. Følg vejledningen for at tilføje eller ændre dine sikkerhedsoplysninger som f.eks. følgende:

    • Alternative mailadresser

    • Mobilnumre eller andre telefonnumre

    • Flere pc'er, som du kender og har tillid til (f.eks. din datters bærbare eller den pc, du bruger på arbejde)

    • Et sikkerhedsspørgsmål og -svar, som en fremmed eller hacker ikke kender (f.eks. en forældres fødested eller navnet på et kæledyr fra barndommen)

  4. Tryk eller klik på OK, når du er færdig.

Det er vigtigt, at du føjer en sekundær mailadresse eller et telefonnummer til dine sikkerhedsoplysninger, for at forhindre, at kontoen bliver låst for dig, og for at gøre det sværere for andre at hacke eller kapre dine oplysninger. Hvis du glemmer din adgangskode, kan dine sikkerhedsoplysninger hjælpe dig med at få din konto tilbage. Hvis du har problemer, skal vi nok hjælpe dig. Besøg supportafsnittet.

Se mere

Hav indstillinger i skyen, og synkroniser dem med din Microsoft-konto.

Opret forbindelse fra din Microsoft-konto til en domænekonto, og synkroniser indstillinger.

Brug din Microsoft-konto til at få apps fra Windows Store.

Få hjælp til din Hotmail-, Outlook.com- eller anden mailkonto.