Musik

Windows 8.1, Windows RT 8.1

Appen Musik

Bemærk!

Med appen Musik, som medfølger gratis i Windows 8.1 and Windows RT 8.1, kan du afspille og organisere al din musik fra din samling, bl.a.:

  • Albummer, der er kopieret fra cd'er

  • Millioner af sange med Xbox Music-kataloget

  • Sange, der er købt i iTunes eller via andre tjenester

  • De afspilningslister, du har oprettet

Din musik er organiseret i nyttige kategorier, du kan gennemse, f.eks. kunstnerens navn eller en sangtitel, og du kan også søge efter en kunstner, en sang eller et album, så du hurtigt kan afspille det, du har lyst til.

Hvis du logger på med din Microsoft-konto, kan du streame millioner af sange gratis. Du vil høre nogle reklamer, når du hører sange, som du ikke allerede ejer, og der er nogle vilkår, som du bør læse for at finde ud af, hvor meget tid du kan bruge på at streame hver måned. Hvis du ikke vil høre reklamer, kan du oprette et abonnement på Xbox Music Pass. Med det kan du downloade sange, så du kan afspille dem, når du er offline, og du kan synkronisere din samling på tværs af dine enheder (Windows 8.1- og Windows RT 8.1-pc'er, Windows Phone, Xbox 360 og Xbox One), så din musik følger med dig, uanset hvor du tager hen.

Bemærk!

  • Ikke alle tjenester er tilgængelige i alle lande eller områder. Se Xbox Music for at finde flere oplysninger.

Bemærk!

  • Hvis du er på skrivebordet, og du åbner en musikfil, vil den som udgangspunkt blive afspillet i Windows Media Player på de fleste stationære pc'er. Hvis du foretrækker at åbne musik med appen Musik eller et andet program, skal du højreklikke eller trykke på og holde musikfilen på nede skrivebordet, trykke eller klikke på Åbn med og derefter trykke eller klikke på Vælg standardprogram.

Start her

Vis alle

Sådan åbnes appen Musik

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. Skriv musik, og tryk eller klik derefter på Musik.

Bemærk!

Sådan afspiller du en sang, afbryder den midlertidigt eller springer den over i samlingen

  1. Tryk eller klik på Samling til venstre.

    Søg efter musik vha. fanerne Album, Kunstnere eller Sange. Du kan også filtrere og sortere efter dato, genre og navn.

  2. Vælg en sang eller et album, og tryk eller klik derefter på knappen Afspil.

    Bemærk!

    • Hvis du gør dette, fjernes indholdet af din liste Aktuel afspilning. Du kan undgå dette ved at føje sange til Aktuel afspilning og bruge den til at få vist, hvad der afspilles som det næste.

    Brug knapperne nederst på skærmen til at afspille, afbryde afspilning midertidigt, springe sange over og til at ændre andre indstillinger for afspilning.

Tip!

  • Hvis du vil lytte til musik, mens du bruger en anden app, kan du tilpasse størrelsen på appen Musik og bruge afspilningsknapperne i det mindre vindue eller åbne endnu en fuld skærm af appen og bruge afspilningsknapperne på tastaturet (hvis du har ét).

    Hvis du er på skrivebordet, og du lytter til sange i appen Musik, kan du afspille sange, afbryde afspilning midlertidigt og springe sange over, uden at du skal åbne appen Musik igen. Du kan flytte musemarkøren over appikonet Musik på proceslinjen, bruge medietasterne på dit tastatur eller lydstyrkeknapperne på din enhed.

Fasgøre et album, en kunstner eller sang til startskærmen

  1. Højreklik, eller stryg hen over det element, du vil fastgøre. Det kan være et album, en kunstner, en radiostation eller en afspilningsliste.

  2. Tryk eller klik på Mere, og tryk eller klik derefter på Fastgør til Start.

Tip!

  • Tryk eller klik på feltet på startskærmen for at afspille med det samme.

    Hvis du vil fjerne et element fra startskærmen, skal du højreklikke på elementet eller stryge hen over det og derefter trykke eller klikke på Mere. Du kan også højreklikke eller trykke på og holde feltet på startskærmen nede og derefter trykke eller klikke på Frigør fra Start.

Vælg, hvad du vil høre

Vis alle

Sådan opretter du en afspilningsliste og opdaterer den

Vil du oprette musik til en bestemt stemning eller begivenhed? Sådan gør du:

  1. Tryk eller klik på Ny afspilningsliste til venstre, angiv et navn, og tryk eller klik på Gem.

  2. Tryk eller klik på Samling til venstre, tryk eller klik på en sang, tryk eller klik på knappen Plus, og tryk eller klik på navnet på afspilningslisten.

    Tilføj de ønskede sange på afspilningslisten. Du kan tilføje lige så mange du vil.

  3. Tryk eller klik på afspilningslisten til venstre, og tryk eller klik på knappen Afspil.

  4. Hvis du vil ændre sangenes rækkefølge, skal du markere en sang ved at trykke og holde nede, mens du trækker den til den ønskede placering. Du kan også højreklikke på sangen og derefter trykke eller klikke på knappen Flyt op eller Flyt ned.

  5. Hvis du vil fjerne en sang, skal du markere den og derefter trykke eller klikke på knappen Fjern.

Tip!

  • Du kan også trække og placere sange og albums for at redigere din afspilningsliste. Du kan f.eks. trække og placere sange og albums overalt i appen for at føje dem til din afspilningsliste. Eller du kan trække og placere sange i din afspilningsliste for at ændre rækkefølgen af dem.

Sådan oprettes en radiostation

En radiostation opretter en brugerdefineret afspilningsliste med streamede sange ud fra navnet på den kunstner, du angiver.

  1. Tryk eller klik på Radio til venstre.

  2. Tryk eller klik på Start en station.

  3. Angiv navnet på en kunstner, og tryk eller klik derefter på knappen Afspil.

    Du kan høre et godt mix af de stationer, du har oprettet, ved at trykke eller klikke på Radio.

    Du kan altid gemme dine afspilningslister, men hvis du vil lytte til dem offline, skal du bruge et Xbox Music Pass.

Få ubegrænset adgang til sange på alle dine enheder

Vis alle

Bruge et Xbox Music Pass

Hvis du vil streame millioner af sange uden at høre reklamer og have mulighed for at downloade eller afspille sange på en Windows Phone, Xbox 360 eller Xbox One, skal du oprette et abonnement på Xbox Music Pass. Med det kan du downloade sange, så du kan afspille dem, når du er offline, og du kan synkronisere din samling på tværs af dine enheder (Windows 8.1- og Windows RT 8.1-pc'er, Windows Phone, Xbox 360 og Xbox One), så din musik følger med dig, uanset hvor du tager hen.

Xbox Music Pass har en risikofri prøveperiode, så kig nærmere på fordelene ved at lytte til alt, hvad hjertet kan begære, uanset hvornår du har lyst til det.

Hvis du vil lytte til din musiksamling på andre Windows 8.1- og Windows RT 8.1-enheder

Hvis en sang fra den musiksamling, som du ejer, også findes i Xbox Music-butikken, kan du "matche" din musik "i skyen". Når den er matchet, kan du lytte til dine sange på andre enheder uden at have kopier af filerne på disse enheder.

Første gang du starter appen Musik, bliver du bedt om at matche din musik i skyen. Hvis du vælger ikke at matche, kan du altid matche senere. Sådan gør du:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Indstil
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil).

  2. Tryk eller klik på Indstillinger.

  3. Aktivér begge indstillinger under Musik i skyen.

Få mere at vide om kunstnere

Du kan få mere at vide om de kunstnere, du lytter til. Sådan gør du:

  1. Tryk eller klik på Samling til venstre.

  2. Tryk eller klik på fanen Kunstnere.

  3. Tryk på og hold navnet på en kunstner nede, eller højreklik på det, og tryk eller klik derefter på Udforsk kunstner.