OneDrive: Ofte stillede spørgsmål

OneDrive er et gratis onlinelager, som er indbygget i Windows 8.1 og Windows RT 8.1. Du kan nemt føje filer fra din pc til OneDrive, så du altid har dem med dig på de enheder, du bruger. Og du kan gennemse dit OneDrive vha. appen OneDrive eller Stifinder på skrivebordet.

Tip!

Vis alle

Skal jeg logge på min pc med en Microsoft-konto for at kunne bruge OneDrive?

Ja, du skal logge på med en Microsoft-konto for at gennemse dit OneDrive og holde dine filer og indstillinger synkroniserede. Hvis du logger på med en lokal konto, kan du kun bruge appen OneDrive til at gennemse indhold din pc. Hvis du vil gennemse dine OneDrive-filer, skal du gå til OneDrive-webstedet.

Bemærk!

  • Hvis du vil have yderligere hjælp til at konfigurere OneDrive på din pc, skal du kontakte kundesupport.

Hvilke OneDrive-indstillinger slås til som standard?

De fleste pc'er, der kører Windows 8.1 og Windows RT 8.1, er konfigureret med disse OneDrive-indstillinger:

  • De billeder, du tager med din pc (hvis den har et kamera), gemmes i din filmrulle, og en kopi med lavere opløsning af hvert billede gemmes automatisk på dit OneDrive.

  • OneDrive er valgt som standardplacering, når du gemmer dokumenter. Du kan vælge en anden placering til et dokument.

  • Windows gemmer en sikkerhedskopi af dine pc-indstillinger i OneDrive. Hvis der på et tidspunkt sker noget med din pc, og du skal udskifte den, kan du nemt overføre dine indstillinger til en ny pc. Du kan få flere oplysninger om synkronisering af dine indstillinger i Synkroniser indstillinger mellem pc'er.

Du kan ændre disse indstillinger i Pc-indstillinger. Sådan gør du:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på OneDrive.

Hvor meget ledig plads har jeg på OneDrive?

Hvis du vil se størrelsen på dit OneDrive og hvor meget plads du har til rådighed, skal du gøre følgende:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).
  2. Tryk eller klik på OneDrive.

Hvordan kan jeg dele mine filer og mapper på OneDrive?

Stryg ned eller højreklik på en fil eller mappe i appen OneDrive, tryk eller klik på Del, og vælg en delingsindstilling.

Vis alle

Inviter personer

Med denne indstilling kan du give specifikke personer eller grupper tilladelse til elementer, så du kan fjerne individuelle tilladelser senere, hvis der er brug for det. En anden fordel ved at dele elementer på denne måde er, at modtagerne hurtigt kan få adgang til dem fra visningen Delt på OneDrive-webstedet.

  1. Angiv mailadressen på de personer, du vil dele med, eller tryk eller klik på Tilføj personer for at vælge personer fra appen Personer.

  2. Tilføj en note til modtagerne, hvis du vil.

  3. Hvis du vil ændre tilladelsesniveauet, skal du trykke eller klikke på Modtagere kan redigere filer eller Modtagere kan få vist filer.

    Bemærk!

    • Hvis du vælger Modtagere kan redigere filer, kan andre se dine elementer og bruge Office Online-programmer til at redigere Office-dokumenter, alt sammen uden at logge på. Hvis en person vil foretage andre redigeringer, f.eks. tilføje eller slette filer i en mappe, skal vedkommende logge på med en Microsoft-konto. Modtagere kan videresende din meddelelse til andre, og de, der modtager meddelelsen, har også adgang til at redigere elementerne.

    • Hvis du vælger Modtagere skal logge på med en Microsoft-konto, skal modtagerne logge på med en Microsoft-konto, før de kan se de elementer, du deler. Selvom du vælger denne indstilling, kan du stadig invitere personer uden at kende deres Microsoft-konti. Du kan bruge enhver mailadresse, du har, til at invitere andre, og hvis nogle modtagere ikke har en Microsoft-konto, kan de oprette en gratis.

  4. Tryk eller klik på Send for at gemme tilladelsesindstillingerne og sende en meddelelse med et link til elementet.

Hent et link

Brug denne indstilling til at dele elementer med mange personer, som du måske ikke kender personligt. Du kan f.eks. bruge disse links til at poste på Facebook, Twitter eller LinkedIn. Du kan også bruge dem til at dele i mail eller chat, men så får du mindre kontrol over individuelle tilladelser, end du gør med indstillingen Inviter personer.

  1. Vælg den type link, du ønsker. Tilladelserne til elementet opdateres automatisk, når du opretter linket.

    Vis kun
    Når du deler elementer med denne type link, kan andre se dine elementer uden at logge på. De kan også videresende linket til andre personer.

    Rediger
    Når du deler elementer med denne type link, kan andre se dine elementer og bruge Office Online-programmer til at redigere Office-dokumenter, alt sammen uden at logge på. Hvis en person vil foretage andre redigeringer, f.eks. tilføje eller slette filer i en mappe, skal vedkommende logge på med en Microsoft-konto. Enhver modtager kan videresende et link, der giver tilladelse til redigering, til andre, og dem, der modtager linket, har også adgang til at redigere elementerne.

    Offentlig
    Et offentligt link er som et Vis kun link, men det giver også alle mulighed for at finde det delte element ved at søge efter det. Hvis du vælger denne mulighed, vil personer kunne få adgang til det element, du deler, selvom du ikke offentliggør det link, du får.

  2. Tryk eller klik på Opret link. Herved kopieres linket til Udklipsholder.

  3. Indsæt linket i en mail, en chatbesked, et dokument eller andre steder, hvor du vil dele det. Eller tryk eller klik på Del med. Herved vælges amuletten Del, så du kan dele linket vha. en anden app.

Bemærk!

  • Du kan også dele filer og mapper i OneDrive fra Stifinder. Tryk på og hold den fil eller mappe, du vil dele, nede, eller højreklik på den, og tryk eller klik på Del med, og vælg derefter OneDrive. Så kommer du til OneDrive. Du kan finde flere oplysninger om delingsmuligheder på webstedet under Del filer og mapper, og skift tilladelser.

Er der andre filer, jeg ikke kan gemme på OneDrive?

Filer må ikke være større end 2 GB. Visse typer indhold er heller ikke tilladt. Du kan få flere oplysninger i ordensregler. For arbejdsrelaterede filer anbefaler vi, at du bruger OneDrive for Business.

Hvorfor er nogle af filerne i mit OneDrive kun tilgængelige, når jeg er online, og hvordan kan jeg gøre dem tilgængelige offline?

De filer, du har føjet til OneDrive fra din pc, er automatisk tilgængelige på din pc, når du er offline. De filer, du har oprettet på OneDrive-webstedet eller på en anden computer, er kun tilgængelige, når du er online, og de optager altså ikke plads på din pc.

Du kan finde flere oplysninger om filer, der kun er tilgængelige online, og om, hvordan du gør filer tilgængelige offline, under Filer, der kun er tilgængelige online, og filer, der er tilgængelige offline.

Hvad kan jeg gøre med mine OneDrive-filer, når OneDrive er i færd med at konfigurere min pc?

Hvis du opretter en ny fil på OneDrive eller ændrer en fil, mens OneDrive er i færd med at konfigurere din pc, bliver disse filer ikke uploadet, før konfigurationen er færdig. Hvis du gør en fil tilgængelig offline, bliver den ikke downloadet, før konfigurationen er udført. Hvis du vil downloade en fil, før konfigurationen er færdig, skal du åbne filen.

Sådan kan du se, om OneDrive er færdig med at konfigurere:

  • Åbn appen OneDrive, og kig efter Alle filer er opdaterede i øverste højre hjørne.

    - eller -

    Tryk eller klik på OneDrive i venstre rude i Stifinder, og kig efter Filerne er opdaterede på statuslinjen nederst i vinduet.

Kan jeg genoprette OneDrive-filer, som jeg har slettet?

Hvis du vil genoprette slettede OneDrive-filer, kan du prøve at se i papirkurven på dit skrivebord eller gå til OneDrive-webstedet og trykke eller klikke på linket Papirkurv i det nederste venstre hjørne.

Hvorfor mangler nogle af mine OneDrive-filer i visse apps?

Nogle skrivebordsapps kan måske ikke åbne kun online-filer (selv når du har forbindelse til internettet). Hvis kun online-filer ikke vises i en skrivebordsapp, som du bruger, skal du gøre filerne tilgængelige offline ved at følge trinnene til at gøre filer tilgængelige offline tidligere i dette emne.

Hvorfor tager det så lang tid at overføre eller downloade mine filer?

Kontrollér, at din pc ikke er sat til at gå i dvale, når du har mange filer (eller meget store filer) at overføre eller downloade. For at gøre dette skal du søge efter "Indstillinger for tænd/sluk og slumre". Tjek også tippene i Maksimer upload- og downloadhastigheden.

Hvordan kan jeg gennemse filer, der deles med mig, og Office-dokumenter, jeg har arbejdet på for nylig?

Denne mulighed er ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt i OneDrive-appen, men du har adgang til det via OneDrive-webstedet.

Hvordan kan jeg forhindre, at OneDrive bruger min netværksbåndbredde?

Hvis du ønsker så meget båndbredde som muligt til at udføre en handling (f.eks. streame en fil), kan du afbryde synkroniseringen og alle andre OneDrive-aktiviteter, der bruger din netværksforbindelse.

  1. Åbn appen OneDrive.

  2. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Indstil
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil).

  3. Tryk eller klik på Indstillinger, og slå derefter Synkroniser filer fra.

Hvis du har en forbrugsbaseret internetforbindelse, kan du slå synkronisering og alle andre OneDrive-aktiviteter, der bruger din netværksforbindelse, fra.

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på OneDrive.

  3. Tryk eller klik på Forbrugsbaserede forbindelser, og slå alle indstillinger Fra.

Hvordan kan jeg kontrollere, om filer stadig overføres og downloades?

Du kan se status for overførsel og download i OneDrive -appen i Stifinder og også på ikonet OneDrive i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.

Hvis du vil se en oversigt over status, skal du pege på OneDrive-ikonet (Ikonet OneDrive) i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen. (Du skal måske klikke på pilen Vis skjulte ikonerPilen Vis skjulte ikoner ved siden af meddelelsesområdet for at kunne se OneDrive-ikonet).

Højreklik på ikonet, og derefter kan du:

  • Klik på Synkroniser for at få OneDrive til at kontrollere, om der er ændringer.

  • Klik på Afbryd synkronisering midlertidigt for at stoppe overførsel eller download af filer midlertidigt.

  • Klik på Indstillinger for at gøre alle filer tilgængelige offline eller gøre alle filer kun tilgængelige online.

Hvordan kan jeg flytte min OneDrive til en anden placering på min pc?

  1. Åbn Stifinder.

  2. Tryk på og hold OneDrive nede, eller højreklik på ikonet i venstre rude.

  3. Tryk eller klik på Egenskaber, og tryk eller klik derefter på fanen Placering.

  4. Tryk eller klik på Flyt.

  5. Vælg en mappe, som er på et drev, der er formateret med NTFS-filsystemet, og tryk eller klik derefter på Vælg mappe.

  6. Tryk eller klik på Ja i dialogboksen Flyt mappe.

Kan jeg logge på med en anden konto for at gennemse et andet OneDrive?

Du kan ikke skifte mellem konti i appen OneDrive. Når du logger på en pc med din Microsoft-konto, logges du automatisk på OneDrive med den konto. Du kan stadigvæk få fat i OneDrive-filer for en anden konto ved at gå til OneDrive-webstedet.

Hvordan kan jeg købe mere lagerplads?

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).
  2. Tryk eller klik på OneDrive.

  3. Tryk eller klik på Køb mere lagerplads.

Hvis du vil købe en lagerløsning i et bestemt land eller område, skal du skifte placeringen for din pc:

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. Skriv område i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Rediger dit land eller område i resultaterne.

  3. Vælg det ønskede land eller område på listen.

    Bemærk!

    • Du skal muligvis genstarte din pc, for at disse ændringer kan træde i kraft.

Kan jeg fjerne appen OneDrive?

Nej, appen følger med Windows 8.1 og Windows RT 8.1, og den kan ikke fjernes, men den kan frigøres fra startskærmen. Tryk på og hold feltet nede, eller højreklik på det, og tryk eller klik derefter på Frigør fra Start.

Bemærk!

Har du brug for mere hjælp?