Windows leveres nu med OneDrive

Hvis du opgraderer til Windows 8.1 og tidligere brugte OneDrive-skrivebordsappen til Windows, kan du læse om nyhederne her:

Funktionerne i skrivebordsappen er nu indbygget i Windows. OneDrive synkroniserer dine filer, når du logger på pc'en med en Microsoft-konto. Hvis du installerer skrivebordsappen på en pc, der kører Windows 8.1, vises konfigurationsvinduet ikke. Der vil blive installeret en indstilling, som gør det muligt at bruge Office til at arbejde i OneDrive-dokumenter samtidig med andre personer, men der vil ikke blive installeret andre funktioner. Download skrivebordsappen

Synkroniseringsstatussen vises lidt anderledes. Filer, der er blevet opdateret, vises ikke med en grøn markering i Stifinder, som de gjorde tidligere. Hvis der er et synkroniseringsproblem med dit OneDrive, vises et fejlikon i venstre rude i Stifinder og i meddelelsesområdet længst til højre på proceslinjen. Du kan se flere oplysninger om synkroniseringsproblemet ved at åbne OneDrive-appen.

Det at gøre elementer tilgængelige offline er en ny måde at synkronisere dem på, og du kan nu gennemse elementer, du ikke synkroniserer.

  • Hvis du valgte at beholde dine filer og indstillinger, da du opdaterede Windows, vil alt det, du oprindeligt synkroniserede i mappen OneDrive, være tilgængeligt offline. Alle de filer, du føjer til OneDrive fra en anden placering, vil som standard kun være tilgængelige online og vises som smartfiler på din pc. Hvis du vil sikre, at de filer, du skal bruge, er tilgængelige offline på din pc, uanset hvor du opretter dem, kan du gøre elementerne tilgængelige offline.

  • Hvis du valgte ikke at beholde dine filer og indstillinger, da du opdaterede Windows, vil alt, hvad der findes i mappen OneDrive, kun være tilgængeligt online. Hvis du vil sikre, at de filer, du skal bruge, er tilgængelige offline på din pc, kan du gøre elementerne tilgængelige offline.

Filer på din pc kan ikke hentes. Du kan ikke hente filer, der er gemt på en pc, der kører Windows 8.1 eller Windows RT 8.1, selv hvis du installerer skrivebordsappen OneDrive. Du kan stadigvæk gå til OneDrive-webstedet for at hente filer på andre pc'er, der ikke kører Windows 8.1, og hvor skrivebordsappen OneDrive er installeret.

Tip!

  • Du vil måske flytte de mapper, du allerede har på OneDrive, til mapperne Dokumenter og Billeder på OneDrive for at gøre dem nemmere at arbejde med i dine apps.

Har du brug for mere hjælp?