Få hjælp med Pc-indstillinger

Pc-indstillinger er organiseret i kategorier. Nedenfor kan du klikke på et kategorinavn til venstre for at se links til hjælp for kategorien til højre.

De fleste af de indstillinger, du har brug for at ændre i Windows 8.1 og Windows RT 8.1, findes under Pc-indstillinger. Du kan f.eks. ændre din skærmopløsning, tilføje og fjerne enheder, tilpasse låseskærmen, ændre dato og klokkeslæt og tilføje brugerkonti.

Hvis den indstilling, du søger efter, ikke findes i Pc-indstillinger, findes den måske i amuletten Indstil eller Kontrolpanel.

Sådan åbner du amuletten Indstil

  • Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Indstil
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Indstil).

Sådan åbner du Kontrolpanel

  • Åbn Kontrolpanel ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og derefter trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Indtast Kontrolpanel i søgefeltet, og tryk eller klik derefter på Kontrolpanel.

Du kan finde flere oplysninger om amuletten Indstil og Kontrolpanel under Hvor er Kontrolpanel?. Du kan også kontakte support for at få hjælp, hvis du ikke kan finde indstillinger eller oplysninger, du søger.