Opgradere til Windows 8

Før du opgraderer til Windows 8, anbefaler vi, at du kører Windows 8 Opgraderingsassistent. Den scanner din eksisterende pc for at finde ud af, om den er klar til Windows 8. Derefter får du en kompatibilitetsrapport og valgfri trin, så du kan købe, downloade og installere Windows 8.

Download Opgraderingsassistent


Du kan få mere at vide om, hvordan vi bruger dine oplysninger, ved at læse Windows 8 erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for Opgraderingsassistent.

Hvis du opgraderer til Windows 8 og vil vende tilbage til din tidligere version af Windows, skal du bruge det genoprettelses- eller installationsmedie, der fulgte med pc'en fra pc-producenten. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Support på denne side.

Før du opgraderer til Windows 8, anbefaler vi, at du besøger pc-producentens websted for at få oplysninger om opdaterede drivere og hardwarekompatibilitet.

Indløse et særtilbud

Hvis du har en tilbudskode, skal du sørge for at angive den for at kunne opnå kampagneprisen. På skærmbilledet Køb vises den fulde pris. På ordrebekræftelsessiden kan du imidlertid angive din kampagnekode. Prisen ændres til tilbudsprisen, efter du har klikket på Anvend.

Hvis din pc aktuelt kører Windows 7, kan dine filer, apps og indstillinger let overføres til Windows 8. Hvis din pc kører Windows XP eller Windows Vista, skal du geninstallere dine apps efter opgraderingen.

Bemærk!

Bemærk!

  • Du kan køre Opgraderingsassistent uden at købe eller installere Windows 8.

  • Hvis du vil kontrollere, om dine eksterne enheder som printere eller skærme kan bruges med Windows 8, skal du sørge for, at de er tilsluttet pc'en og tændt, før du kører Opgraderingsassistent.

Hvad undersøger Opgraderingsassistent?

Opgraderingsassistent undersøger især fire ting:

  • Den scanner din hardware og dine apps og tilsluttede enheder for at se, om de fungerer sammen med Windows 8. Sørg for, at alle de eksterne enheder, du skal bruge for at arbejde på pc'en, f.eks. printere og skærme, er tilsluttet pc'en og tændt, før du kører Opgraderingsassistent.

    Opgraderingsassistent undersøger, om din pc-hardware opfylder Windows 8-systemkravene for installation på din pc, herunder processorfunktioner som CPU-hastighed, PAE, NX og SSE2 samt RAM-størrelse og harddiskkapacitet. Den undersøger også, om de aktuelt installerede apps og enheder er kompatible.

  • Du får en kompatibilitetsrapport. Windows 8 kan generelt bruges med de samme apps og enheder, som kan bruges med Windows 7, men i nogle tilfælde kan et produkt kræve en opdatering, eller du skal måske fjerne og installere det igen, efter at du har opgraderet. Kompatibilitetsrapporten viser de apps og enheder, der kan bruges på Windows 8, dem, der måske ikke kan bruges, og hvad du kan gøre for at få dem til at virke igen efter opgraderingen. Hvis nogle af dine apps og enheder ikke vises, kan det skyldes, at vi endnu ikke har kompatibilitetsoplysninger om det pågældende produkt. Du kan finde flere oplysninger om bestemte produkter i Windows Compatibility Center eller ved at kontakte producenten.

    Du kan gemme eller udskrive kompatibilitetsrapporten til senere brug. Medmindre du vælger ikke at bevare noget under opgraderingen, kan du finde rapporten på skrivebordet efter opgraderingen. Du kan finde flere oplysninger under Få apps og enheder til at fungere i Windows 8.

  • Den undersøger, om din pc understøtter bestemte funktioner. Det gælder specielt: Windows Store, fastgørelse, sikker start og multiberøring. Hvis din pc ikke understøtter en eller flere af disse funktioner, vises en advarsel. Du kan stadig installere Windows 8, men visse funktioner vil ikke være tilgængelige.

  • Den giver dig mulighed for at købe, downloade og installere Windows 8. Hvis din pc er klar, anbefaler Opgraderingsassistent, hvilken udgave du skal købe, og fører dig gennem opgraderingstrinnene.

Er min pc klar til opgradering?

Den bedste metode til at finde ud af, om din hardware og dine apps og tilsluttede enheder er klar til opgradering, er at downloade og køre Opgraderingsassistent, som scanner dem og fortæller dig, om der er noget, du skal gøre før eller efter opgraderingen.

Vis alle

Systemkrav

Windows 8 fungerer fint på det meste hardware, som også kan køre på Windows 7. Du kan automatisk undersøge, om din pc og dine apps og tilsluttede enheder kan bruges med Windows 8, ved at downloade og køre Opgraderingsassistent.

Her er et resume af systemkravene:

  • 1 GHz processor eller hurtigere, der understøtter PAE, NX og SSE2

  • 2 GB RAM / 20 GB ledig plads på disken

  • 1366 × 768 skærmopløsning

  • DirectX 9-grafikprocessor med WDDM-driver

  • Hvis du vil bruge berøring, skal du have en pc, der understøtter multiberøring

  • Internetadgang (med eventuelle gebyrer)

  • Microsoft-konto kræves til visse funktioner

  • Der kræves separat software til afspilning af dvd'er

  • Windows Media Center-licens sælges separat

  • Se de fulde systemkrav

Hvis jeg kører Opgraderingsassistent, og den ikke nævner en bestemt app eller enhed, betyder det så, at denne app eller enhed kan bruges på Windows 8?

Ikke nødvendigvis. Når du kører Opgraderingsassistent, scanner den dine apps og tilsluttede enheder, og du får en kompatibilitetsrapport om de produkter, som vi ved, kan bruges eller ikke bruges på Windows 8. Hvis du har et produkt, der virkede på Windows 7, virker det højst sandsynligt også på Windows 8. Men der kan være apps eller enheder på pc'en, som vi ikke har oplysninger om.

De kompatibilitetsoplysninger, vi giver dig, er baseret på følgende kilder:

  • Uafhængige software- og hardwareproducenter tester og certificerer officielt visse apps og enheder til Windows 8.

  • Microsoft tester de mest populære apps og enheder på markedet og leverer kompatibilitetsoplysninger baseret på disse test.

  • Hvis vi ikke har testet et produkt på Windows 8, kan vi basere kompatibilitetsstatussen på, om det virkede på Windows 7.

  • Vi baserer også visse kompatibilitetsoplysninger på rapporter fra producenten. Disse oplysninger er ikke testet eller bekræftet af Microsoft.

Søg efter flere kompatibilitetsoplysninger om en bestemt app eller enhed (herunder oplysninger fra communityforummer) i Windows Compatibility Center, eller kontakt producenten af appen eller enheden.

Kan jeg opgradere en berøringsfølsom Windows 7-pc til Windows 8?

Hvis du har hardware til berøringsinput, som ikke er udviklet specielt til Windows 8, men som er kompatibel med Windows-certificeringsprogrammet til Windows 7, kan du opgradere til Windows 8 og opleve, at berøringsfølsomheden er mindst lige så god som på Windows 7. Da berøring i Windows 8 kræver større følsomhed og præcision, giver Windows 8-berørings-pc'er, der er egnet til Windows-certificeringsprogrammet, dig en meget bedre oplevelse, når du skriver på berøringstastaturet og bruger bestemte funktioner, end på Windows 7-pc'er. Visse Windows 8-funktioner og -apps virker f.eks. ikke på touchskærme, der understøtter færre end fem berøringspunkter samtidig.

Kan jeg opgradere fra en 32-bit version af Windows til en 64-bit version af Windows 8?

Ja, men du kan ikke gøre det via Opgraderingsassistent. Hvis din pc har en processor (CPU), der kan køre 64-bit, men den i øjeblikket kører en 32-bit version af Windows, kan du installere en 64-bit version af Windows 8 eller Windows 8 Pro, men du skal købe den som dvd og udføre en brugerdefineret installation. Hvis Windows 8 eller Windows 8 Pro er tilgængelig i dit land eller område, kan du købe din udgave hos en autoriseret forhandler. Du kan også købe produktnøglen online i Microsoft Store i Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Japan, Nederlandene, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig.

Bemærk, at Windows 8 Pro-pakken skal bruges til at opgradere fra Windows 8 til Windows 8 Pro. Den kan ikke bruges til installationer på tværs af platformsarkitekturer og omfatter ingen medier. Hvis du vil ændre platformsarkitektur, skal du købe Windows 8 Pro.

Du vil ikke kunne bevare filer, indstillinger eller apps, når du opgraderer fra en 32-bit til en 64-bit version.

Købe en opgraderingsversion af Windows 8

Når du kører Opgraderingsassistent, og den finder, at din pc er klar til opgradering, anbefaler den, hvilken version du skal købe, og giver dig mulighed for at købe, downloade og installere Windows 8 derfra.

Hvis du foretrækker det (og det er muligt i dit område), kan du også købe opgraderingen som en dvd fra en autoriseret forhandler. Bemærk, at hvis du opgraderer fra en dvd, skal Windows køre på pc'en, når du starter opgraderingen. Hvis du vil omformatere harddisken, kan du gøre det, når blot du starter pc'en fra mediet og derefter formaterer harddisken under konfigurationsproceduren ved installation af Windows, og ikke inden.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du køber en opgradering i dit område, ved at besøge webstedet Køb Windows 8 .

Købe en fuld version af Windows 8

Hvis du vil bygge din egen pc og installere Windows 8 eller Windows 8 Pro, eller hvis du vil have et ekstra operativsystem kørende på en lokal virtuel maskine eller en separat partition (herunder en Mac), kan du købe systembyggerprodukter til Windows 8 eller Windows 8 Pro (OEM-versioner). Hvis systembyggerprodukter til Windows 8 og Windows 8 Pro er tilgængelige i dit land eller område, kan du købe dem hos en autoriseret forhandler. Du kan få flere oplysninger af sælgeren. Denne version omfatter ikke kundesupport.

Bemærk!

Bemærk!

  • Systembyggerversioner af Windows 8 kræver hardware, der bærer logoet Designed for Windows 8, og som er berøringsfølsom.

Overføre indstillinger, apps og filer

Vis alle

Hvad kan jeg bevare, når jeg opgraderer?

I denne tabel kan du se, hvad du kan bevare, når du opgraderer via Opgraderingsassistent, afhængigt af hvilken version af Windows du i øjeblikket kører på din pc:

Opgradere fra ... Hvad du kan bevare

Windows 7

Apps, Windows-indstillinger og personlige filer

Windows Vista

Windows-indstillinger og personlige filer

Windows XP

Personlige filer

Windows 8 Release Preview

Personlige filer

Windows 8 Consumer Preview

eller

Windows Developer Preview

Ingenting, men du kan hente dine filer senere i mappen Windows.old.

Advarsel!

Advarsel!

  • Hvis du vælger at starte din pc fra et flytbart medie, du oprettede, da du downloadede opgraderingsfilerne til Windows 8, kan du ikke bevare dine apps, Windows-indstillinger eller personlige filer, når du opgraderer.

Hvordan gendanner jeg mine filer efter opgraderingen, hvis jeg vælger ikke at bevare noget?

Hvis du kører en version af Windows, der ikke tillader, at du bevarer dine filer, når du opgraderer, eller hvis du vælger ikke at bevare noget, når du opgraderer, flyttes dine filer ikke automatisk med over i Windows 8. Men du kan stadig gendanne filer, efter at du har opgraderet.

Hvis du ikke omformaterer harddisken under installationen, gemmes dine filer i mappen Windows.old, hvor du kan hente dem efter opgraderingen. Du kan finde flere oplysninger under Sådan hentes filer fra mappen Windows.old.

Media Center og afspilning af dvd'er, efter at du har opgraderet

Vis alle

Er Windows Media Center inkluderet i min opgradering?

Nej. Hvis du vil installere Windows Media Center, skal du købe Windows 8 Media Center Pack, efter at du har opgraderet til Windows 8. Du kan finde flere oplysninger på websiden Tilføje funktioner.

Kan jeg afspille dvd'er, efter at jeg har opgraderet?

Hvis du allerede har tredjepartssoftware til afspilning af dvd'er, kan Opgraderingsassistent hjælpe med at afgøre, om softwaren er kompatibel med Windows 8. Hvis din pc kører Windows 7, har du mulighed for at bevare denne software under opgraderingen til Windows 8. Hvis din pc kører Windows XP eller Windows Vista, skal du geninstallere det.

Hvis du ikke har en tredjepartsapp, der kan afspille dvd'er, eller hvis du benytter Windows Media Player til afspilning af dvd'er, skal du downloade og installere en tredjepartsapp eller installere Windows Media Center for at afspille dvd'er. Du kan finde flere oplysninger på websiden Tilføje funktioner.

Skifte sprog

Kan jeg ændre mit sprog, når jeg opgraderer?

Den nemmeste måde at skifte sprog på er at opgradere til samme sprog, som du har i øjeblikket på pc'en, bevare dine apps, indstillinger og filer og derefter tilføje et nyt sprog bagefter. Hvis du skifter fra ét sprog til et andet under opgraderingen, kan du ikke bevare dine apps eller indstillinger. Du kan finde flere oplysninger om at tilføje og skifte til et nyt sprog under Sprog i Windows 8 og Windows RT.

Support

Vis alle

Er der support tilgængelig, når jeg har opgraderet?

Ja. Din opgradering indeholder 90 dages gratis support fra Microsoft, uanset om du køber opgraderingen som en dvd i en butik eller downloader den fra internettet. Perioden på 90 dage starter, når du har installeret og aktiveret Windows 8. Bemærk! Du skal eventuelt betale telekommunikations- eller andre adgangsgebyrer.

Hvad nu hvis jeg får brug for hjælp under installationen?

Hvis du har brug for hjælp til at installere Windows 8, kan du kontakte support.

Hvad nu, hvis jeg skifter mening? Kan jeg bare gå tilbage til mit gamle operativsystem?

Ikke rigtigt. Den version af Windows, som du havde på pc'en, før du opgraderede, er der ikke længere. For at få den tilbage skal du geninstallere den forrige version af Windows fra det genoprettelses- eller installationsmedie, der fulgte med pc'en. Det er normalt på en dvd.

Hvis du ikke har et genoprettelsesmedie, kan du måske oprette ét, før du opgraderer fra en genoprettelsespartition på pc'en, ved hjælp af software fra din pc-producent. Du kan finde flere oplysninger i supportafsnittet på din pc-producents websted. Sørg for, at du har denne genoprettelsesdisk, før du opgraderer, for når du først har installeret Windows 8, kan du ikke bruge genoprettelsespartitionen til at oprette en genoprettelsesdisk. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du starter pc'en fra et genoprettelsesmedie, under Starte fra det medie, du oprettede for at installere på en anden partition.