Billeder

Windows 8.1, Windows RT 8.1

Vis og importér billeder

Der er mange måder at se billeder på i Windows 8.1. Visning og redigering af billeder sker på samme måde i de fleste apps, så du kan frit vælge den app, der fungerer bedst for dig. Du kan også få vist flere af dine favoritbilleder, når du bruger dem på låseskærmen og i feltet Billeder.

Appen Billeder og appen OneDrive viser alle billederne i biblioteket Billeder og på OneDrive. Du kan også bruge disse apps til at importere billeder fra dit kamera eller din telefon. Du kan finde flere oplysninger om import af billeder og videoer under Importér billeder og videoer fra et kamera, en telefon eller en dvd.

Se dine billeder i appen Billeder, OneDrive eller Kamera

Disse apps er rigtig gode til visning af billeder. Billeder vises i fuld skærm, og du kan hurtigt skifte mellem redigering og visning. Du åbner disse apps ved at trykke eller klikke på de tilsvarende felter på startskærmen eller ved at søge efter og åbne appen.

Appen Billeder:

  • Du kan bruge denne app til at se billeder, der ligger i biblioteket Billeder og på OneDrive. Hvis du vil skifte mellem mapperne i henholdsvis OneDrive og biblioteket Billeder, skal du trykke eller klikke på knappen i øverste venstre hjørne.

  • Hvis du har billeder liggende på dit kamera eller din telefon, kan du bruge denne app til at importere dem.

OneDrive-app:

  • Du kan bruge denne app til at se billeder, der ligger på OneDrive og i biblioteket Billeder. Hvis du vil skifte mellem mapperne i henholdsvis OneDrive og biblioteket Billeder, skal du trykke eller klikke på knappen i øverste venstre hjørne.

  • Hvis du automatisk overfører de billeder, du tager med appen Kamera, til OneDrive, placeres de i mappen Filmrulle.

Appen Kamera:

  • Du kan se de billeder, du har taget med appen Kamera, i filmrullen. Stryg op fra den nederste kant eller højreklik for at få vist appkommandoerne, og tryk eller klik derefter på Filmrulle.

Bemærk!

  • Appen Billeder viser billederne i biblioteket Billeder på pc'en. Det omfatter primært mappen Billeder, men kan også omfatte eksterne drev, delte netværksmapper og andre mapper på pc'en. Hvis du vil have vist billeder fra andre mapper, skal du flytte dem til mappen Billeder eller føje dem til biblioteket Billeder. Du kan finde flere oplysninger under Biblioteker: Ofte stillede spørgsmål.

  • Filmrullen vises kun på OneDrive, hvis du uploader billeder eller videoer automatisk. Du kan finde flere oplysninger under Gem billeder på OneDrive.

Tilpas din pc med billeder

Giv din pc et personligt præg ved at anvende dine yndlingsbilleder som låseskærm, billedfelt og det billede, du tegner på for at logge på.

  • Du kan tilpasse låseskærmen og billedfeltet, når du ser et billede i appen Billeder. Stryg op fra den nederste kant eller højreklik for at se appkommandoerne, og tryk eller klik derefter på Angiv som.

  • Du kan ændre din billedadgangskode og låseskærm fra Pc-indstillinger. Du kan finde flere oplysninger under Tilpas din pc.

Næste: redigere billeder