Nyheder i Windows 8.1 Update og Windows RT 8.1 Update

Vi udgiver jævnligt opdateringer til Windows for at tilføje nye funktioner, den seneste sikkerhedsbeskyttelse og de mest optimale drivere og den bedste software. Windows 8.1 Update og Windows RT 8.1 Update indeholder forbedringer, der gør Windows mere velkendt og nemt at bruge med enheder, der benytter berørings- og museinput, og som gør Windows tilgængeligt på et større udvalg af enheder, så du har flere at vælge mellem. Windows 8.1 Update og Windows RT 8.1 Update indeholder også opdateringer af sikkerhed og ydeevne, og de skal være installeret, for at din pc kan modtage fremtidige sikkerhedsopdateringer til Windows 8.1 eller Windows RT 8.1.

Hent opdateringen

Hvis du allerede kører Windows 8.1 eller Windows RT 8.1, er Windows 8.1 Update og Windows RT 8.1 Update tilgængelige gratis via Windows Update. Du kan se, om du kører den seneste opdatering, under Hvilket Windows-operativsystem kører jeg?. Hvis du vil installere den seneste opdatering, skal du se under Installer den seneste Windows 8.1 Update.

Nemmere adgang til dine favoritapps og vigtige kontrolelementer

  • Tænd/sluk- og søgeknap på startskærmen. Disse knapper vises i øverste højre hjørne af startskærmen ved siden af dit kontobillede. Du kan hurtigt og nemt lukke computeren eller søge direkte fra startskærmen. (Ikke alle pc'er har Tænd/sluk-knappen på startskærmen. Du kan også lukke computeren vha. Tænd/sluk-knappen under amuletten Indstil). Du kan finde flere oplysninger under Lukke pc'en ned (slukke), sætte den i slumre eller dvaletilstand og Sådan søger du.

    Knapperne Søg og Tænd/sluk på startskærmen
    Knapperne Søg og Tænd/sluk på startskærmen
  • Alle åbne og fastgjorte apps vises på proceslinjen. Hvis du kan lide at bruge skrivebordet, kan du få vist både skrivebordsapps og apps fra Windows Store på proceslinjen, når de kører. Du kan også fastgøre apps til proceslinjen, så du hurtigt kan åbne eller skifte mellem apps fra skrivebordet. Du kan finde flere oplysninger under Sådan bruges proceslinjen.

    Flere apps på proceslinjen
    Apps på proceslinjen
  • Adgang til proceslinjen overalt. Når du bruger en mus, kan du se proceslinjen fra ethvert skærmbillede, herunder startskærmen eller en Windows Store-app. Flyt musemarkøren ned under skærmens nederste kant for at få vist proceslinjen, og klik derefter på en app for at åbne eller skifte til den.

  • Gå til skrivebordet, når du logger på, i stedet for Start. Hvis du bruger mere tid på skrivebordet, kan du logge på (bootstarte) direkte på skrivebordet i stedet for startskærmen. Og hvis du i stedet vil logge på og have vist startskærmen, kan du når som helst ændre indstillingen igen. Du kan finde flere oplysninger under Skrivebord.

Flere velkendte muse- og tastaturfunktioner

  • Knappen Minimer, knappen Luk og proceslinjen er mere tilgængelige med musen. Din mus fungerer mere konsekvent overalt i Windows. Flyt musen til det øverste af skærmen for at få vist knapperne Luk og Minimer i en hvilken som helst app. Flyt musen ned til bunden af skærmbilledet for at se proceslinjen overalt i Windows. Du kan finde flere oplysninger under Hvordan lukker jeg en app? og Sådan bruges proceslinjen.

    Knapperne Luk og Minimer på en apps titellinje
    Knapperne Luk og Minimer
  • Højreklik på et appfelt for at se flere indstillinger. Hvis du bruger en mus og højreklikker på et felt på startskærmen, kan du se en genvejsmenu ud for feltet, der viser, hvad du kan gøre med feltet.

    En genvejsmenu ud for et felt, efter at der er højreklikket på feltet
    En genvejsmenu, når du højreklikker på et felt

Nemmere at finde nye apps

  • Opdag apps på nye måder. Windows Store er fastgjort til startskærmen og til proceslinjen som standard, så du nemt kan finde nye apps. Når du bruger amuletten Søg, inkluderer Bing Smartsøgning apps i forslagene og søgeresultaterne.

  • Husk, hvilke apps du har installeret for nylig. Når du har installeret nye apps, vises der en meddelelse i nederste venstre hjørne af startskærmen, der henviser dig til visningen Apps, så du kan se, hvad du har installeret for nylig.

    Nederste venstre hjørne af startskærmen med en pil ned og en meddelelse om, at der er installeret apps for nylig
    Meddelelsen om nye apps på startskærmen

Flere pc'er og enheder at vælge mellem

Hvis du vil købe en ny pc, kører Windows 8.1 Update på et større udvalg af enheder, så du har flere at vælge mellem, herunder budgetvenlige bærbare computere og tablets. Du kan finde flere oplysninger på vores liste over Windows-pc'er.

Fordele for virksomheder

For virksomhedskunder indeholder Windows 8.1 Update flere funktioner, der forbedrer kompatibiliteten af Internet Explorer, udvider politikindstillinger til administration af mobilenheder og gør det nemmere at installere førstepartsapps, så udrulningen går nemmere på tværs af virksomheder.

Har du brug for mere hjælp?