Hvorfor kan jeg ikke finde eller installere en app fra Windows Store?

Her er nogle årsager til, at du ikke kan finde eller installere en app fra Windows Store:

  • Appen er ikke tilgængelig i dit land eller område. Selvom en app er tilgængelig i mange lande eller områder, kan udgiveren have valgt ikke at frigive den i dit land eller område. Dette betyder, at du kan se appen på beskrivelsessiden på internettet, men når du forsøger at finde den i Store, får du en meddelelse om, at den ikke er tilgængelig.

  • Dine præferencer er indstillet til at skjule apps. Du kan indstille dine præferencer i Store, så det bliver lettere at finde apps, der anvender dit foretrukne sprog, eller apps, der indeholder handicapfunktioner. Når disse indstillinger er slået til, skjules de apps, som ikke stemmer overens med dine præferencer, når du gennemser eller søger i Store. Du kan finde flere oplysninger om præferencer under Vælg indstillinger for Windows Store.

  • Family Safety-indstillingerne kan skjule apps på grund af aldersklassifikation. Forældre kan bruge Family Safety-indstillingerne til at sikre, at deres barn ikke kan se eller installere apps fra Store, som er upassende i forhold til barnets alder. Du kan finde flere oplysninger om Family Safety under Bruge Familiesikkerhed i Windows Store.

  • Betalingsmetoden, der er tilknyttet din konto, er ikke fra det land eller område, du befinder dig i. Når du vil købe en app i Store i et bestemt land eller område, skal din betalingsmetode være fra dette land eller område. Du kan finde flere oplysninger under Bruge Windows Store i et andet land eller område.

  • Appen er ikke længere tilgængelig i Store. I nogle tilfælde kan en app være fjernet fra Store. Dette betyder, at du kan se appen på beskrivelsessiden på internettet, men når du forsøger at finde den i Store, får du en meddelelse om, at den ikke er tilgængelig.

  • Din pc-processor er ikke kompatibel med appen. Store skjuler automatisk apps, som ikke er kompatible med din pc-processor, så du ikke installerer apps, som ikke kan køre på din pc. Dette betyder, at du kan se en app, som er tilgængelig i Store, på én pc, mens samme app ikke er tilgængelig i Store på en anden pc, som bruger en anden processor.

  • Din pc opfylder ikke systemkravene til appen. Du kan ikke installere en app, hvis din pc ikke opfylder systemkravene. Hvis du vil se systemkravene til en app, skal du rulle til afsnittet Detaljer på appens beskrivelsesside i Store. Hvis din pc opfylder systemkravene til en app, men du ikke kan installere den, skal du sikre dig, at du ikke er logget på pc'en eller Store med en midlertidig konto eller gæstekonto.

  • Din pc er for nylig blevet opdateret, men ikke genstartet. Hvis der for nylig er installeret opdateringer til Windows, skal du genstarte pc'en, før du kan installere apps fra Store.

Hvis du har gennemgået alle årsagerne og stadig ikke kan finde eller installere apps, kan du prøve at rydde cachen for Windows Store på din pc.

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. Skriv kør i søgefeltet, og tryk eller klik på Kør.

  3. Skriv wsreset.exe i kommandoen Kør, og tryk eller klik derefter på OK.

    Bemærk!

    • Windows Store åbnes, når cachen er blevet ryddet.