Brug din Microsoft-konto til at installere apps på flere pc'er

Se en video om, hvordan du bruger din Microsoft-konto til at installere apps flere pc'er. Du kan få vist undertekster på dit sprog ved at trykke eller klikke på knappen Undertekster for hørehæmmede Knappen Undertekster for hørehæmmede.

Du kan bruge din Microsoft-konto til at logge på Windows Store og installere dine apps på andre pc'er.

Sådan installerer du dine apps på en anden pc

  1. Log på den pc, du vil installere dine apps på, med din Microsoft-konto.

  2. Tryk eller klik på Store på startskærmen for at åbne Windows Store.

  3. Stryg ned fra skærmens øverste kant, og tryk derefter på Dine apps. Hvis du bruger en mus, skal du højreklikke og derefter klikke på Dine apps.

  4. Tryk eller klik på de apps, du vil installere, og tryk eller klik derefter på Installer.

Hvis du har installeret apps på en pc, du ikke længere bruger, kan du fjerne den fra din konto. Du skal også fjerne en pc fra din konto, hvis du har installeret dine apps på det maksimale antal pc'er, kontoen giver mulighed for.

Sådan fjerner du en pc fra din konto

  1. Tryk eller klik på Store på startskærmen for at åbne Windows Store.

  2. Stryg ned fra skærmens øverste kant, og tryk derefter på Din konto. Hvis du bruger en mus, skal du højreklikke og derefter klikke på Din konto.

  3. Tryk eller klik på Din konto.

  4. Under Dine pc'er skal du trykke eller klikke på Fjern ud for den pc, du ønsker at fjerne fra din konto.

Bemærk!

  • Du kan fjerne en pc fra din konto, når du er logget på Windows Store, uanset hvilken pc du bruger.

  • Når du har fjernet en pc fra din konto, kan du ikke længere bruge de apps, der var installeret på den fra Windows Store.

  • Hvis du fjerner en pc, før der er gået fem dage, siden du første gang brugte din konto på den pågældende pc, er du nødt til at vente, indtil de fem dage er gået, før du kan erstatte den pågældende pc med en anden.