Hvordan kan jeg redigere billeder?

Du kan bruge redigeringsværktøjerne i Photo Gallery til at forbedre et fotos komposition, eksponering, detaljer, farve mv. Det er ikke alle filtyper, der kan redigeres.

Sådan redigeres fotos

  1. Åbn Photo Gallery ved at klikke på knappen Start knappen Start. Skriv Photo Gallery i søgefeltet, og klik derefter på Photo Gallery på listen med søgeresultater.

  2. Markér det eller de fotos, du vil redigere, og klik derefter på fanen Rediger øverst på skærmen.

  3. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil redigere et foto eller flere fotos automatisk, skal du vælge de fotos, du vil redigere, og derefter klikke på Automatisk justering eller på en af de andre redigeringsindstillinger.

    • Du kan redigere fotos manuelt ved at dobbeltklikke på et foto, så du får det vist enkeltvist, og derefter klikke på Finjustering.

    Bemærk!

    • Hvis du ikke kan redigere et foto i Photo Gallery, kan det skyldes en af følgende årsager:

      • Fotoegenskabsattributten er indstillet til Skrivebeskyttet. Hvis du vil ændre et fotos egenskab for skrivebeskyttet, skal du højreklikke på billedet og vælge Egenskaber. Fjern markeringen i feltet Skrivebeskyttet i gruppen Attributter under fanen Generelt, og vælg derefter Anvend.

      • Fotoet gemmes på en skrivebeskyttet placering, f.eks. i en delt netværksprofil, på en cd eller dvd eller et andet sted, hvor egenskaberne ikke kan ændres. Hvis du vil gemme en kopi af fotoet på din computer, så du kan redigere det, skal du dobbeltklikke på fotoet, klikke på Rediger, Opret en kopi, vælge en filtype og vælge en placering på computeren, hvor fotoet skal gemmes. Klik derefter på Gem.

      • Fotoets filtype understøttes ikke. Photo Gallery kan ikke bruges til at åbne eller redigere alle fotofiltyper. Hvis du vil gemme en kopi af fotoet og ændre filtypen til et format, der kan redigeres, skal du dobbeltklikke på fotoet, klikke på Opret en kopi, vælge en filtype og derefter klikke på Gem.

      • Fotoet er muligvis blevet slettet eller flyttet, efter at du har valgt det til redigering. Gendan fotoet til den oprindelige placering, og prøv derefter at redigere fotoet igen.

Vis alle

Sådan justeres eksponeringen manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og klik derefter på Finjustering.

  2. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil justere lysstyrken, skal du flytte skyderen Lysstyrke.

    • Hvis du vil justere kontrasten, skal du flytte skyderen Kontrast.

    • Hvis du vil justere skyggedetaljerne uden at påvirke mellemtone- eller højlysdetaljer, skal du flytte på skyderen Shadows.

    • Hvis du vil justere højlysdetaljerne uden at påvirke mellemtone- eller skyggedetaljer, skal du flytte på skyderen Højlys.

    • Hvis du vil justere fotoets hvid- og sortpunkt, skal du flytte de hvide og sorte pile under Histogram.

      Bemærk!

      • Når du anvender effekter på dit foto, viser histogrammet, hvordan eksponeringen af dit foto justeres.

Sådan justeres farven manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og klik derefter på Finjustering.

  2. Klik på Juster farve.

  3. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil justere tonen og få fotoet til at se varmere eller koldere ud, skal du flytte skyderen Farvetemperatur.

    • Hvis du vil justere farveskæret, skal du flytte skyderen Farvetone.

    • Hvis du vil justere, hvor livfulde farverne er, skal du flytte skyderen Mætning.

Sådan justeres detaljer manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og klik derefter på Finjustering.

  2. Klik på Juster detaljeniveau.

  3. Hvis du vil justere skarpheden i fotoet, skal du bruge skyderen Forøg skarphed.

  4. Hvis du vil reducere billedstøjen, skal du klikke på Analyser og derefter bruge skyderen Reducer støj.

Sådan rettes et foto op manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og klik derefter på Finjustering.

  2. Klik på Ret foto op. Hvis fotoet skal rettes mere op, skal du bruge skyderen.

Sådan beskæres et foto manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og klik derefter på Beskær.

  2. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil ændre fotoets proportioner, skal du klikke på en proportion på listen Proportion.

    • Hvis du vil angive en brugerdefineret proportion for et foto, skal du klikke på Brugerdefineret på listen Proportion og derefter trække i hjørnerne af beskæringsrammen, indtil fotoet har de ønskede proportioner.

    • Hvis du vil passe størrelsen af beskæringsrammen, skal du trække i dens hjørner. Hvis du har valgt en standardudskriftsstørrelse, bevarer beskæringsrammen sine proportioner, når størrelsen på den ændres. En brugerdefineret beskæringsramme kan have en hvilken som helst bredde og højde. Du kan bevare proportionerne af en brugerdefineret beskæringsramme ved at holde tasten Skift nede, mens du tilpasser dens størrelse.

    • Hvis du vil ændre kompositionen af billedet, skal du trække beskæringsrammen til et nyt sted på fotoet.

    • Hvis du vil rotere beskæringsrammen, så fotoet beskæres lodret eller vandret, skal du klikke på Roter ramme.

  3. Klik på Beskær igen for at anvende din beskæring.

Sådan rettes røde øjne manuelt

  1. Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, klik på Finjustering, og klik derefter på Røde øjne.

  2. Træk en boks rundt om det øje, du vil korrigere, og slip derefter museknappen.

  3. Gentag dette trin for hvert øje, du vil korrigere.

Bemærk!

  • Hvis du stadig kan se et rødt øje, når du har brugt værktøjet Røde øjne, skal du gentage disse trin.

Sådan anvendes en sort/hvid-effekt manuelt

  • Dobbeltklik på et foto for at få det vist enkeltvist, og vælg derefter den ønskede effekt fra Effekter.

Sådan gemmes dine ændringer

Hvis du vil gemme ændringerne til dit foto, kan du klikke på Luk fil, hvorefter dine ændringer gemmes automatisk.

Bemærk!

  • Hvis du vil fjerne de ændringer, du har foretaget i et foto, skal du klikke på Fortryd.

Sådan tilpasses størrelsen på fotos

  1. Vælg de fotos, du vil tilpasse størrelsen på, og klik derefter på Tilpas størrelse i gruppen Egenskaber under fanen Rediger.

  2. Klik på listen Vælg en størrelse, og vælg derefter en størrelse på dine fotos. Hvis du vil angive en brugerdefineret størrelse, skal du angive den maksimale bredde, som dine fotos må have, i feltet Maksimumdimensioner.

  3. Klik på Tilpas størrelse og gem. Hvis du vil gemme et foto, du har ændret størrelsen på, et andet sted, skal du klikke på Gennemse og derefter vælge en eksisterende mappe, hvor fotoet skal gemmes.


Andre ressourcer

Har du brug for mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i forummerne

Har du nogle ideer til Photo Gallery?
Kom med dit feedback