Føje mærker eller andre egenskaber til filer

Filegenskaber viser oplysninger om dine filer, f.eks. navnet på forfatteren og datoen for, hvornår filen sidst blev ændret. Blandt de mange egenskaber, der er knyttet til filerne, er mærker de mest nyttige, fordi du kan føje mærker til filerne, der indeholder ord eller udtryk, som gør det nemmere at finde filerne.

Du kan organisere filerne og finde dem hurtigt, når du søger og filtrerer ved hjælp af filegenskaberne. Du kan f.eks. hurtigt indsnævre visningen af filer i mappen Dokumenter til blot de filer, der er skrevet af en bestemt forfatter, eller som indeholder bestemte mærker. Men først skal du føje disse egenskaber til dine filer.

Bemærk!

  • Du kan ikke tilføje eller ændre filegenskaberne for visse filtyper. Du kan f.eks. tilføje eller ændre egenskaberne for Microsoft Office-dokumenter og -søgninger, men du kan ikke tilføje eller ændre egenskaberne for TXT- eller RTF-filer.

Vis alle

Sådan tilføjes eller ændres almindelige egenskaber via detaljeruden

Du kan tilføje eller ændre de mest almindelige filegenskaber, f.eks. mærker, forfatternavne og klassifikationer, fra detaljeruden nederst i mappevinduet.

  1. Åbn Dokumenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Dokumenter.

  2. Klik på en fil for at anvende egenskaberne.

  3. I detaljeruden nederst i mappevinduet skal du klikke på den egenskab, du vil ændre, indtaste den nye egenskab, som du vil ændre, og derefter klikke på Gem.

    Billede af mærker i detaljeruden
    Sådan tilføjes et mærke i detaljeruden

    Hvis du vil tilføje flere egenskaber, skal du adskille indgangene med et semikolon. Hvis du vil klassificere en fil vha. klassificeringsegenskaben, skal du klikke på den stjerne, der repræsenterer den klassifikation, du vil anvende.

Sådan tilføjes eller ændres egenskaber, der ikke vises i detaljeruden

  1. Åbn den mappe, der indeholder den fil, du vil ændre.

  2. Højreklik på filen, og klik derefter på Egenskaber.

  3. I dialogboksen Egenskaber skal du klikke på fanen Detaljer, klikke på den egenskabsboks, du vil ændre, skrive et ord eller et udtryk og derefter klikke på Anvend. Hvis der ikke vises nogen tekst ud for den egenskab, du vil tilføje, skal du pege på det sted, hvor du forventer at se teksten, hvorefter der bliver vist en boks.

    Hvis du vil tilføje flere egenskaber af samme type, skal du adskille egenskaberne med et semikolon. Hvis du vil klassificere en fil vha. klassificeringsegenskaben, skal du klikke på den stjerne, der repræsenterer den klassifikation, du vil anvende.

    Billede af feltet Mærker i dialogboksen Egenskaber
    Sådan føjes mærker til en fil i dialogboksen Egenskaber

    Følg ovenstående trin, hvis du vil ændre andre tilgængelige egenskaber (som f.eks. forfattere, klassifikation eller kommentarer).

Sådan tilføjes eller ændres egenskaber, mens en fil gemmes

Du kan også tilføje eller ændre en fils egenskaber, når du opretter og gemmer filen. På den måde undgår du at skulle finde filen og anvende egenskaberne bagefter.

  1. Klik på menuen Filer i det program, du bruger, og klik derefter på Gem som.

  2. I dialogboksen Gem som skal du indtaste mærker og andre egenskaber i de relevante bokse.

    Billede af dialogboksen Gem som
    Sådan føjes egenskaber til en fil i dialogboksen Gem som
  3. Angiv et navn på filen, og klik derefter på Gem.

Sådan fjernes egenskaber fra en fil

Hvis du har planer om at dele en fil med en anden person, kan det være en god ide at fjerne nogle eller alle filens egenskaber, især hvis de indeholder personlige oplysninger. F.eks. kan egenskaben Forfatter indeholde navnene på de personer, der har samarbejdet om en fil, og mærker kan være forsynet med ord eller udtryk, du ikke ønsker, at andre mennesker skal se.

  1. Højreklik på filen, og klik derefter på Egenskaber.

  2. Klik på fanen Detaljer i dialogboksen Egenskaber.

  3. Klik på Fjern egenskaber og personlige oplysninger.

  4. I dialogboksen Fjern egenskaber skal du klikke på Opret en kopi, hvor alle egenskaber er fjernet og derefter klikke på OK. Dermed kan du bevare den oprindelige version af filen med alle egenskaberne og oprette en kopi, hvor alle egenskaber er fjernet, og som derfor egner sig til deling.
    – eller –
    I dialogboksen Fjern egenskaber skal du klikke på Fjern følgende egenskaber fra filen, markere afkrydsningsfeltet for hver egenskab, du vil fjerne, og derefter klikke på OK.

Bemærk!

  • Hvis du har tilføjet egenskaber ved hjælp af et andet program end Windows, skal du fjerne disse egenskaber ved hjælp af det pågældende program. Dialogboksen Fjern egenskaber fjerner egenskaber, der er tilføjet ved hjælp af Windows, men den kan ikke fjerne alle egenskaber, der er tilføjet af andre programmer.