Du kan få Windows til automatisk at installere vigtige og anbefalede opdateringer eller til kun at installere vigtige opdateringer. Vigtige opdateringer kan indeholde betydelige fordele, f.eks. forbedret sikkerhed og pålidelighed. Anbefalede opdateringer kan omfatte rettelse af ikke-alvorlige problemer, og de kan forbedre din brug af computeren. Valgfrie opdateringer hentes og installeres ikke automatisk. Hvis du vil vide mere om de typer af opdateringer, som Microsoft udgiver, skal du se denne Knowledge Base-artikel på webstedet for Microsoft Hjælp og support.

Hvis opdateringer ikke skal installeres automatisk, kan du i stedet vælge at få besked, når der er nye opdateringer til computeren, så du selv kan hente og installere dem, eller du kan angive, at Windows automatisk skal hente opdateringer og derefter give dig besked, så du selv kan installere dem.

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Update.

  2. Klik på Skift indstillinger i venstre rude.

  3. Klik på den ønskede indstilling for automatiske opdateringer.

  4. Hvis du vil hente vigtige og anbefalede opdateringer til computeren, skal du markere afkrydsningsfeltet Inkluder anbefalede opdateringer, når der hentes og installeres opdateringer til computeren, eller jeg får besked om det under Anbefalede opdateringer.

  5. Klik på OK. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

Bemærk!

  • Hvis du slår automatiske opdateringer fra, skal du jævnligt søge efter nye opdateringer. Du kan finde flere oplysninger under Installere Windows-opdateringer.