Ændre, hvad der sker, når du lukker den bærbare computer

Når du lukker den bærbare computer, kan Windows vælge at lukke, gøre ingenting eller gå i en strømbesparende tilstand, f.eks. slumre- eller dvaletilstand. Du kan anvende den samme indstilling til alle dine strømstyringsmodeller, eller du kan anvende forskellige indstillinger til individuelle strømstyringsmodeller.

Vis alle

Sådan anvendes den samme indstilling til alle strømstyringsmodeller

  1. Åbn Strømindstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Strømindstillinger.

  2. Klik på Vælg, hvad der skal ske, når du lukker låget på siden Vælg en strømstyringsmodel.

  3. Vælg, hvad din bærbare computer skal gøre, både når den kører på batteriet, og når den er tilsluttet elforsyningen, på siden Definer tænd/sluk-knappen, og slå adgangskodebeskyttelse til ud for Når jeg lukker låget.

    Tip!

    • Vælg Slumre for at spare på batteriet og hurtigt fortsætte arbejdet. Når du vækker din bærbare computer, gendanner Windows din arbejdssession i løbet af få sekunder.

  4. Klik på Gem ændringer.

Sådan anvendes en indstilling på en bestemt strømstyringsmodel

  1. Åbn Strømindstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Strømindstillinger.

  2. Klik på Skift strømstyringsmodel for den model, du vil ændre, på siden Vælg en strømstyringsmodel.

  3. Klik på Skift avancerede indstillinger for strømstyring på siden Skift strømstyringsmodel.

  4. Udvid Tænd/sluk-knap og låg og Handling ved lukning under fanen Avancerede indstillinger, og vælg derefter, hvad den bærbare computer skal gøre, når du lukker den, både når den bærbare computer kører på batteriet, og når den er tilsluttet elforsyningen.

  5. Klik på OK.